Amos 5:13

Original Norsk Bibel 1866

Derfor maa den, som vilde undervise (eder), tie paa den samme Tid; thi det er en ond Tid.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Mika 2:3 : 3 Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg tænker Ondt over denne Slægt; derfra skulle I ikke unddrage eders Hals, og ikke gaae stolteligen, thi det er en ond Tid.
  • Fork 3:7 : 7 Tid at sønderrive, og Tid at sye sammen, Tid at tie, og Tid at tale,
  • Hos 4:4 : 4 Dog vil Ingen trætte, og Ingen straffe den Anden, og dit Folk er som de, der trætte med en Præst.
  • Amos 6:10 : 10 Og hans næste Slægt skal optage ham og opbrænde ham, at udbære Benene af Huset, og han skal sige til den, som er ved Siderne i Huset: Mon endnu (være Flere) hos dig? og han skal sige: Ingen; da skal han sige: Ti stille! thi man har ikke (villet lade sig) paaminde i Herrens Navn.
  • Fork 9:12 : 12 at ogsaa Mennesket ikke veed sin Tid, som Fiskene, der fanges med et skadeligt Garn, og som Fuglene, der fanges med Snaren; som de, (saa) blive Menneskens Børn besnærede i en ond Tid, efter som den falder hasteligen over dem.
  • Jes 36:21 : 21 Og de taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: I skulle ikke svare ham.
  • Jes 37:3 : 3 Og de sagde til ham: Saa sagde Ezechias: Denne Dag er Nødens og Straffens og Bespottelsens Dag; thi Børnene ere komne til Fødselens Sted, og der er ingen Kraft til at føde.
  • Mika 7:5-7 : 5 Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød! 6 Thi Sønnen ringeagter Faderen, Datteren sætter sig op imod sin Moder, Sønnens Hustru imod sin Mands Moder; en Mands Fjender ere hans Huusfolk. 7 Men jeg, jeg vil see hen til Herren, jeg vil bie efter min Saligheds Gud; min Gud skal høre mig.
  • Hab 3:16 : 16 Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det.
  • Sef 2:2-3 : 2 førend det beskikkede (Raad) føder, (og) Dagen farer frem som Avnen, førend Herrens grumme Vrede kommer over eder, førend Herrens Vredes Dag kommer over eder. 3 Søger Herren, alle Sagtmodige i Landet, som gjøre (efter) hans Ret; søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed, (paa det) I maaskee kunde skjules paa Herrens Vredes Dag.
  • Matt 27:12-14 : 12 Og der han blev anklaget af de Ypperstepræster og Ældste, svarede han Intet. 13 Da sagde Pilatus til ham: Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig? 14 Og han svarede ham end ikke til eet Ord, saa at Landshøvdingen forundrede sig saare.
  • Ef 5:15-16 : 15 Seer derfor til, hvorledes I skulle omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise, 16 og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde.
  • Ef 6:13 : 13 Derfor tager Guds fulde Rustning paa, at I kunne gjøre Modstand paa den onde Dag og bestaae efter at have overvundet Alt.
  • 2 Tim 3:1 : 1 Men viid dette, at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider være at forvente.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 5Hvo, som holder Budet, skal intet Ondt fornemme, og den Vises Hjerte skal vide Tid og Ret.

  • 5Gid I vilde aldeles tie, saa skulde det vorde eder til Viisdom.

  • 74%

    14Søger Godt og ikke Ondt, paa det I maae leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saasom I sagde.

    15Hader Ondt og elsker Godt, og bestiller Dom i Porten; maaskee Herren, den Zebaoths Gud, maatte vorde det Overblevne af Joseph naadig.

  • 12En Klog seer Ulykken og skjuler sig, (men) Vanvittige gaae frem (og) straffes.

  • 3En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.

  • 3Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg tænker Ondt over denne Slægt; derfra skulle I ikke unddrage eders Hals, og ikke gaae stolteligen, thi det er en ond Tid.

  • 7Tid at sønderrive, og Tid at sye sammen, Tid at tie, og Tid at tale,

  • 12Thi jeg kjender eders mange Overtrædelser og eders stærke Synder; de trænge den Retfærdige, tage Forsoning, og bøie (Retten) for de Fattige i Porten.

  • 13Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?

  • 33Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.

  • 2Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.

  • 18Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.

  • 1Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa.

  • 69%

    1Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.

    2Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.

  • 20Men Herren er i sit hellige Tempel; ti stille for hans Ansigt, al Jorden!

  • 23(Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • 16og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde.

  • 11De gaae Dag og Nat omkring den paa dens Mure, og der er Uret og Møie inden i den.

  • 13Hvo, som stopper sit Øre for den Ringes Raab, han, han skal og raabe og ikke bønhøres.

  • 15Den, som vandrer i Retfærdigheder, og som taler Oprigtigheder, den, som foragter den Vinding, (der kommer) af (Andres) Fortrykkelser, den, som ryster sine Hænder fra at beholde Skjenk, den, som stopper sit Øre fra at høre Blodskyld, og som lukker sine Øine fra at see paa det Onde,

  • 28Ogsaa en Daare, om han taug, kunde regnes viis; (thi) den, som holder sine Læber til, er forstandig.

  • 30Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.

  • 14Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.

  • 16Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.

  • 12Thi Indbyggersken i Maroth lider Smerte for det Gode; thi der nedkom Ondt fra Herren til Jerusalems Port.

  • 13eller Rigdom selv forkommes ved ond Møie, og (om) han (end) avlede en Søn, da (bliver der) ikke Noget i hans Haand.

  • 10Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;

  • 42De Oprigtige skulle see det og glæde sig; men al Uretfærdighed maa lukke sin Mund til.

  • 21som holde et Menneske for en Synder for Ordets Skyld, og stille Snarer for den, som straffer i Porten, og fordrive den Retfærdige i det Øde.

  • 14Og du skulde ikke staaet paa Veiskjellet, at udrydde dets Undkomne, og du skulde ikke overantvordet dets Overblevne paa Trængsels Dag.

  • 3I, som vanke hid og did for (at undgaae) en ond Dag, og holde eder dog nær til Volds Sæde;

  • 15Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.

  • 11En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.

  • 28Han kan sidde alene og tie, naar man lægger (Noget) paa ham.

  • 7Ti stille for den Herre Herre! thi Herrens Dag er nær, thi Herren haver beredt en Slagtning, han haver helliget sine Indbudne.

  • 13(Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?

  • 4Hører dette, I, som opsluge den Fattige, og (det) for at komme de Elendige i Landet til at høre op,

  • 1I Øer! tier for mig, og lad Folkene fornye (deres) Kraft; lad dem komme, lad dem da tale, lad os nærme os, (at komme) for Retten tilsammen.

  • 30Og det skal bruse derover paa den samme Dag, ligesom Havet bruser, og det skal see til Landet, og see, da er der Mørkhed, Angest, og Lyset skal formørkes i dets Ødelæggelser.

  • 12En, som fattes Forstand, foragter sin Næste, men en Mand, (som haver) Forstand, tier.

  • 25Eders Misgjerninger bortvende disse Ting, og eders Synder forhindre det Gode fra eder.

  • 5Der er en Ulykke til, som jeg saae under Solen, som en Forseelse, der udkommer fra en Regents Ansigt:

  • 15Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.

  • 19De Onde nedbøie sig for de Godes Ansigt, og de Ugudelige ved den Retfærdiges Porte.

  • 15Og Sandheden er borte, og den, som viger fra det Onde, bliver berøvet; og Herren saae det, og det var ondt for hans Øine, at der er ingen Ret.

  • 20Gak, mit Folk! kom i dine inderste Kammere, og luk dine Døre efter dig, skjul dig som et lidet Øieblik, indtil Vreden gaaer over.

  • 18at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).

  • 4Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den samme Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.