Salmenes bok 65:5

Original Norsk Bibel 1866

Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa boe i dine Forgaarde; vi skulle mættes i dit Huses Gode, med dit Tempels hellige Ting.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 22:27 : 27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid.
  • Sal 45:4 : 4 Bind dit Sværd ved din Side, du Vældige! (ja) din Majestæt og om Herlighed.
  • 5 Mos 10:21 : 21 Han er din Lov, og han er din Gud, som haver gjort disse store og forfærdelige Ting mod dig, som dine Øine have seet.
  • Sal 66:3 : 3 Siger til Gud: Hvor forfærdelig (er du) i dine Gjerninger! dine Fjender skulle smigre for dig for din store Magts Skyld.
  • Sal 68:19-20 : 19 Du opfoer i Høiheden, du tog Fængslet fangen, du annammede Gaver (at uddele) iblandt Mennesker, og end de Gjenstridige (fangede du) at boe (hos dig), o Herre Gud! 20 Lovet være Herren fra Dag til Dag; han lægger (Naade) paa os, han, som er vor Saligheds Gud. Sela.
  • Sal 76:3-9 : 3 Og hans Hytte er i Salem, og hans Bolig i Zion. 4 Der sønderbrød han Buens gloende (Pile), Skjold og Sværd og Krig. Sela. 5 Du er mere skinnende (og) mægtigere end (de paa) Røverbjergene. 6 De, som vare stolte i Hjertet, bleve berøvede, de slumrede deres Søvn, og ingen af Stridsmændene fandt (Magt i) sine Hænder. 7 Ved din Trudsel, Jakobs Gud! er falden i en dyb Søvn baade Hest og Vogn. 8 Du, du er forfærdelig, og hvo kan, staae for dit Ansigt, saasnart som du bliver vred? 9 Du lod høre Dom af Himmelen; Jorden frygtede og blev stille,
  • Sal 85:4 : 4 Du bortsamlede al din Grumhed, du vendte om fra din grumme Vrede.
  • Sal 107:23 : 23 De, som fare ned paa Havet i Skibe, som udrette (deres) Gjerning i store Vande,
  • Sal 145:17 : 17 Herren er retfærdig i alle sine Veie og miskundelig i alle sine Gjerninger.
  • Jes 37:36 : 36 Da foer Herrens Engel ud og slog i de Assyrers Leir hundrede og fem og fiirsindstyve Tusinde; og der man stod aarle op om Morgenen, see, da vare de allesammen (døde) Kroppe.
  • Jes 45:22 : 22 Vender eder til mig og bliver frelste, alle Jordens Ender! thi jeg er Gud, og Ingen ydermere.
  • Jes 51:5 : 5 Min Retfærdighed er nær, min Salighed er udgangen, og mine Arme skulle dømme Folk; Øer skulle bie efter mig og vente efter min Arm.
  • Jes 60:5 : 5 Da skal du see det og løbe til, og dit Hjerte skal ræddes og udbrede sig, naar Mangfoldigheden ved Havet omvendes til dig, (naar) Hedningernes Magt kommer til dig.
  • Jes 66:19 : 19 Og jeg vil sætte Tegn paa dem, og jeg vil sende af dem de Undkomne til Hedningerne, til Tharsis, Pul og Lud, som spænde Bue, til Thubal og Javan, til de langt fraliggende Øer, som have ikke hørt (noget) Rygte om mig og ikke seet min Herlighed; og de skulle kundgjøre min Herlighed iblandt Hedningerne.
  • Sef 2:11 : 11 Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.
  • Sak 9:10 : 10 Og jeg vil udrydde Vogne af Ephraim og Heste af Jerusalem, og Krigsbud skal udryddes, og han skal tale Fred til Hedningerne, og hans Herredømme skal være fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender.
  • Matt 28:19-20 : 19 Gaaer derfor hen og lærer alle Folk, og døber dem i Navnet Faderens og Sønnens og den Hellig-Aands, 20 og lærer dem at holde alt det, jeg haver befalet eder; og see, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende. Amen.
  • Rom 2:5 : 5 Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag;
  • Rom 15:10-12 : 10 Og atter siger han: Fryder eder, I Hedninger! med hans Folk. 11 Og atter: Lover Herren, alle Hedninger! og priser ham, alle Folk! 12 Og atter siger Esaias: Der skal være den Rod af Isai, og den, som opstaaer at regjere over Hedningerne; paa ham skulle Hedningerne haabe.
  • Ef 2:17-18 : 17 Og han kom og forkyndte Fred i Evangelium for Eder, som vare langt borte, og for dem, som vare nær. 18 Thi formedelst ham have vi begge Adgang i een Aand til Faderen.
  • Åp 15:3-4 : 3 Og de sang Mose, den Guds Tjeners, Sang og Lammets Sang, sigende: Store og forunderlige ere dine Gjerninger, Herre, Gud, du Almægtige! retfærdige og sande ere dine Veie, du, de Helliges Konge! 4 Hvo skulde ikke frygte dig, Herre! og ære dit Navn? thi du er alene hellig; thi alle Folkeslag skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine Domme ere aabenbarede.
  • Åp 16:5 : 5 Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, Herre, du, som er, og som var, du Hellige, at du haver fældet denne Dom!
  • Åp 19:1-3 : 1 Og derefter hørte jeg som en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelsen og Æren og Prisen og Magten være Herren vor Gud! 2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han haver dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han haver krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand. 3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed.
  • 5 Mos 4:34 : 34 eller om Gud har forsøgt at komme, at tage sig et Folk midt af Folket ved Forsøgelser, ved Tegn, og ved underlige Gjerninger, og ved Krig, og ved en stærk Haand, og ved en udrakt Arm, og ved store Forskrækkelser, efter alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved eder i Ægypten for dine Øine?
  • Sal 47:2-3 : 2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst! 3 Thi Herren, den Høieste, er forfærdelig, en stor Konge over al Jorden.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    6 Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,

    7 den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,

    8 som stiller Havets Brusen, (ja) Bølgernes Brusen derudi og Folkets Bulder.

  • 73%

    19 Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

    20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.

  • 9 Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.

  • 3 Og de hørte det ikke fra gammel (Tid), de fornam det ikke med Øret; intet Øie haver seet det, uden du, O Gud! det, han skal gjøre ved den, som bier efter ham.

  • 71%

    5 Gaaer og seer Guds Gjerninger; han er forfærdelig i Gjerning imod Menneskens Børn.

    6 Han haver omvendt Havet til det Tørre, de ere gangne tilfods over Floden; der have vi glædet os i ham.

  • 5 Men vi vare, vi alle, som de Urene, og alle vore Retfærdigheder som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle af som et Blad, og vor Misgjerning førte os bort som et Veir.

  • 35 Giver Gud Styrke; hans Høihed er over Israel, og hans Styrke i (de øverste) Skyer.

  • 2 Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —

  • 5 Der frygte de saare, fordi Gud er med den Retfærdiges Slægt.

  • 6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?

  • 70%

    3 Du, som hører Bønnen, hen til dig skal alt Kjød komme.

    4 Misgjerningers Handeler ere blevne mig for stærke; vore Overtrædelser, dem ville du forsone!

  • 5 Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.

  • 5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.

  • 7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

  • 6 Herre! din Miskundhed er i Himlene, din Sandhed (naaer) indtil de (øverste) Skyer.

  • 70%

    1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.

    2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor).

    3 Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;

  • 7 Landet har givet sin Grøde; Gud, vor Gud, skal velsigne os.

  • 5 Øerne saae det og frygtede, Jordens Ender forfærdedes (saare); de nærmede sig og kom (hertil).

  • 16 Du gjenløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josephs Børn. Sela.

  • 3 Siger til Gud: Hvor forfærdelig (er du) i dine Gjerninger! dine Fjender skulle smigre for dig for din store Magts Skyld.

  • 12 Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.

  • 5 Min Retfærdighed er nær, min Salighed er udgangen, og mine Arme skulle dømme Folk; Øer skulle bie efter mig og vente efter min Arm.

  • 10 O Gud! vi tænke paa din Miskundhed inden i dit Tempel.

  • 69%

    5 Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.

    6 Ophøi dig, Gud! over Himlene, og din Ære over al Jorden.

  • 10 Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? den, som gjorde Havets Dybheder til en Vei, at de Igjenløste gik igjennem?

  • 35 og siger: Frels os, vor Saligheds Gud! og samle os og udfri os fra Hedningerne til at takke dit hellige Navn, at berømme os i din Lov.

  • 69%

    8 Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.

    9 Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du, stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

  • 15 Sandelig, du er en Gud, som skjuler sig, Israels Gud, en Frelser.

  • 7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig?

  • 10 Bjergene saae dig, de bleve bange, Vandstrømmene fore hen; Afgrunden udgav sin Røst, den opløftede sine Hænder i det Høie.

  • 5 Han skal annamme Velsignelse fra Herren, og Retfærdighed fra sin Saligheds Gud.

  • 7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.

  • 5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.

  • 32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

  • 2 Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøi dit Øre til mig og frels mig.

  • 2 Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.

  • 68%

    7 Ved din Trudsel, Jakobs Gud! er falden i en dyb Søvn baade Hest og Vogn.

    8 Du, du er forfærdelig, og hvo kan, staae for dit Ansigt, saasnart som du bliver vred?

  • 30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.

  • 4 (Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.