Job 38:7
der Morgenstjerner sang tillige, og alle Guds Børn raabte (for Glæde)?
der Morgenstjerner sang tillige, og alle Guds Børn raabte (for Glæde)?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
5 Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den?
6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede, eller hvo lagde dens Hjørnesteen,
8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv?
9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb,
10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor),
12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?
13 indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,
3 Lover ham, Sol og Maane, lover ham, alle lyse Stjerner!
4 Lover ham, Himlenes Himle, og de Vande, som ere over Himlene!
30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.
31 Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb?
32 Kan du lade Planeterne komme frem i sin Tid, eller fremføre Arcturus med sine Børn?
33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
35 Kan du udlade Lynene, at de fare hen, og at de sige til dig: See, her ere vi?
3 Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.
25 Før Bjergene bleve nedsænkede, førend Høiene (bleve til), er jeg født.
26 Han havde ikke endda gjort Jorden eller Gaderne eller det Første i Jorderiges (meget) Støv.
27 Der han beredte Himlene, (da) var jeg der; der han med Cirkel aftegnede oven over Afgrunden,
28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,
29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
30 da var jeg hos ham (som) den, der opfostrer, og var (hans) store Lyst hver Dag, som legede altid for hans Ansigt,
31 som legede paa hans Jords Kreds, og min store Lyst var hos Menneskens Børn.
14 Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gjøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider, og til Dage og Aar.
15 Og de skulle være til Lys i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden; og det skede saa.
16 Og Gud gjorde de to store Lys: det store Lys at regjere Dagen, og det lille Lys at regjere Natten, og Stjernerne.
17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,
19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?
7 Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.
24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?
25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?
8 som stiller Havets Brusen, (ja) Bølgernes Brusen derudi og Folkets Bulder.
37 Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald,
38 naar Støvet bliver støbt til at vorde fast, og Klimperne hænge (ved hverandre)?
12 Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
7 han, som taler til Solen, og den gaaer ikke op, og besegler for Stjernerne,
8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
9 som gjør Arcturus, Orion og Syvstjernen og de (inderste) Kamre mod Sønden,
10 Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
10 Men Ingen (af dem) siger: Hvor er Gud, som gjorde mig, som giver Psalmer om Natten,
6 Og det skede paa en Dag, der Guds Børn kom for at fremstille sig for Herren, da kom ogsaa Satan midt iblandt dem.
11 Himlene skulle glædes, og Jorden fryde sig, Havet skal bruse og dets Fylde.
8 Floderne skulle klappe med Haand, Bjergene skulle synge med Fryd tillige,
4 Raaber med Glæde for Herren, al Jorden! raaber og synger med Fryd og synger Psalmer.
15 Veed du, naar Gud lægger (Saadant) paa dem, og naar han lader sin Skyes Lys skinne?
4 Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen,
16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?