2 Mosebok 15:23
Saa kom de til Marah, men de kunde ikke drikke Vandet i Marah, thi det var beeskt; derfor kaldte han dens Navn Marah.
Saa kom de til Marah, men de kunde ikke drikke Vandet i Marah, thi det var beeskt; derfor kaldte han dens Navn Marah.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24Da knurrede Folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikke?
25Saa raabte han til Herren, og Herren viste ham et Træ, og han kastede det i Vandet, saa blev Vandet sødt; der satte han dem Skik og Ret, og der forsøgte han dem.
22Og Mose lod Israel drage frem fra det røde Hav, og de droge ud til den Ørk Sur, og de vandrede tre Dage i Ørken og fandt ikke Vand.
8Og de reiste fra Hachiroth og gik midt igjennem Havet i Ørken; og de gik tre Dages Reise i Ethams Ørk, og de leirede sig i Marah.
9Og de reiste fra Marah og kom til Elim; men i Elim vare tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og de leirede sig der.
10Og de reiste fra Elim, og de leirede sig ved det røde Hav.
1Og al Israels Børns Menighed drog fra den Ørk Sin, paa deres Reiser, efter Herrens Mund; og de leirede sig i Rephidim, og Folket havde intet Vand at drikke.
2Og Folket kivede med Mose, og de sagde: Giver os Vand, at vi kunne drikke; og Mose sagde til dem: Hvad ville I kive med mig? hvad ville I friste Herren?
3Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst?
14Derfor siges i Herrens Stridsbog: Imod Vaeb i Supha og imod Arnons Bække,
15og (imod) Bækkenes Vandløb, som strækker sig til Ars Bolig, og det støder ind paa Moabs Landemærke.
16Og derfra (reiste de) til Beer; det er den Brønd, som Herren talede om til Mose: Samle Folket, og jeg vil give dem Vand.
17Da sang Israel denne Sang: Stig op, Brønd! sjunger (imod hverandre) om den!
14Og de reiste fra Alus, og de leirede sig i Rephidim, og der havde Folket ikke Vand at drikke.
6See, jeg vil staae der for dig, paa Klippen i Horeb, og du skal slaae paa Klippen, saa skal der flyde Vand ud af den, at Folket maa drikke; og Mose gjorde saa for de Ældstes Øine af Israel.
7Saa kaldte han Stedets Navn Massa og Meriba, for Israels Børns Kiv, og fordi de havde fristet Herren og sagt: Monne Herren være iblandt os, eller ei?
32De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
13Dette er Kivevandet, der, hvor Israels Børn kivede mod Herren; og han blev helliggjort i dem.
24Men alle Ægypterne grove omkring Floden efter Vand at drikke; thi de kunde ikke drikke af Vandet i Floden.
4Og hvorfor førte I Herrens Menighed i denne Ørk, at vi skulde der døe, vi og vore Dyr?
5Og hvorfor førte I os op af Ægypten, at føre os til dette onde Sted, (som er) ikke et Sted til Sæd og Figen og Viintræ og Granatæble, og (her) er ikke Vand at drikke?
2Og Menigheden havde intet Vand; da forsamledes de mod Mose og mod Aron.
21Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.
27Og de kom til Elim, og der vare tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer; og der leirede de sig ved Vandet.
2Og al Israels Børns Menighed knurrede imod Mose og imod Aron i Ørken.
44og havde vendt deres Strømme til Blod, og deres flydende Vande, at de ikke kunde drikke dem.
20Og hun sagde til dem: Kalder mig ikke Noomi, kalder mig Mara; thi den Almægtige har gjort det saare beskt for mig.
23Og Præsten skal skrive disse Forbandelser i en Bog og udslette (dem) med det beske Vand.
24Og han skal give Qvinden af det beske Vand, som gjør Forbandelse, at drikke; og det Vand, som gjør Forbandelse, skal komme i hende (og blive hende) til Beeskheder.
15Og Maria blev udelukket fra Leiren syv Dage; og Folket reiste ikke, førend Maria blev annammet.
11Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beskt?
15Han mættede mig med de beste Ting, han gjorde mig drukken med Malurt.
4Saa reiste de fra det Bjerg Hor, paa Veien til det røde Hav, for at drage omkring Edoms Land; og Folkets Sjæl blev bekymret paa Veien.
5Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor opførte I os af Ægypten, for at døe i Ørken? thi (her) er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kjedes ved det meget ringe Brød.
10Og Mose og Aron samlede Menigheden lige for Klippen; og han sagde til dem: Kjære, hører, I Gjenstridige! mon vi kunne udføre eder Vand af denne Klippe?
11Og Mose opløftede sin Haand og slog Klippen med sin Kjep to Gange; da udgik meget Vand, saa at Menigheden drak, og deres Dyr.
7Derfra reiste de til Gudgoda, og fra Gudgoda til Jotbatha, et Land, hvor Vandbække ere.
22Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.
21Og Fiskene, som vare i Floden, døde, og Floden lugtede ilde, saa at Ægypterne ikke kunde drikke Vandet af Floden; og der blev Blod i alt Ægypti Land.
14efterdi I vare gjenstridige imod min Mund i den Ørk Zin, der Menigheden kivede, der I skulde helliget mig ved Vandet for deres Øine; det er Kivevandet i Kades, udi den Ørk Zin.
16Thi der de droge op af Ægypten, da vandrede Israel i Ørken indtil det røde Hav, og kom til Kades.
27Og I murrede i eders Pauluner og sagde: Fordi Herren hader os, haver han udført os af Ægypti Land, at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os.
9Og Mose sagde saaledes til Israels Børn; men de hørte ikke Mose for Aands Angest og for den haarde Trældom.
11Og Stjernens Navn kaldtes Malurt; og den tredie Deel af Vandene blev til Malurt, og mange Mennesker døde af Vandene, fordi de vare blevne beske.
9Thi de gik op til Escols Bæk og besaae Landet, og de forvendte Israels Børns Hjerte, at de ikke vilde komme i Landet, som Herren havde givet dem.
22Og der de stode aarle op om Morgenen, og Solen gik op over Vandet, da saae Moabiterne tvært over for, at Vandet var rødt som Blod.
15Han adskilte Klipperne i Ørken, og gav dem at drikke som af store Afgrunde.
15Der Israels Børn saae det, da sagde de, den Ene til den Anden: Hvad er det? thi de vidste ikke, hvad det var; da sagde Mose til dem: Det er det Brød, som Herren haver givet eder at æde.
11Og de sagde til Mose: Mon der ikke vare Grave i Ægypten, at du derfor udførte os til at døe i Ørken? hvi gjorde du os dette, at udføre os af Ægypten?