4 Mosebok 32:9

Original Norsk Bibel 1866

Thi de gik op til Escols Bæk og besaae Landet, og de forvendte Israels Børns Hjerte, at de ikke vilde komme i Landet, som Herren havde givet dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 13:23-14:10 : 23 Og de kom indtil Escols Bæk, og afskare der en Viinqvist og en Viindrueklase, og de bare den, to paa en Stang; og af Granatæblerne og af Figenerne. 24 Det samme Sted kaldte man Escols Bæk for den Klases Skyld, som Israels Børn afskare der. 25 Og de vendte tilbage fra at bespeide Landet, der fyrretyve Dage vare tilende. 26 Og de gik og kom til Mose og til Aron og til al Israels Børns Menighed, til Parans Ørk, til Kades; og de bragte dem og al Menigheden Svar igjen, og de lode dem see Landets Frugt. 27 Og de fortalte ham og sagde: Vi kom til Landet, som du sendte os til; og det samme flyder endogsaa med Melk og Honning, og denne er Frugten deraf. 28 Men dog er dette et stærkt Folk, som boer i Landet, og Stæderne ere faste (og) saare store, ja ogsaa have vi seet Anaks Børn der. 29 Amalek boer Sønden i Landet, og Hethiten og Jebusiten og Amoriten boer paa Bjerget, og Cananiten boer hos Havet og hos Jordanens Bred. 30 Men Caleb stillede Folket for Mose og sagde: Lader os jo gaae op og indtage det til Eiendom, thi vi kunne letteligen bemægtige os det. 31 Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaae ikke at drage op mod det Folk, thi det er stærkere end vi. 32 Og de udførte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespeidet, for Israels Børn, og sagde: Det Land, som vi gik igjennem at bespeide det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saae deri, ere høie Folk. 33 Og vi saae der Kjæmperne, Anaks Børn af Kjæmperne, og vi vare for vore Øine som Græshopper, og vi vare ligesaa for deres Øine. 1 Da raabte al Menigheden høit, og de udgave deres Røst; og Folket græd den samme Nat. 2 Og alle Israels Børn knurrede imod Mose og imod Aron, og al Menigheden sagde til dem: Gid vi havde døet i Ægypti Land! eller gid vi maatte døe i denne Ørk! 3 Og hvorfor fører Herren os til dette Land, at (vi skulle) falde ved Sværdet, (og) vore Hustruer og vore smaae Børn blive til Rov? er det os ikke godt at vende tilbage til Ægypten? 4 Og den Ene sagde til den Anden: Lader os sætte (os) en Høvedsmand og vende tilbage til Ægypten. 5 Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns ganske Menigheds Forsamlings Ansigt. 6 Og Josva, Nuns Søn, og Caleb, Jephunne Søn, af dem, der havde bespeidet Landet, de sønderreve deres Klæder. 7 Og de sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Det Land, som vi vandrede igjennem, til at bespeide det, er et saare meget godt Land. 8 Dersom Herren haver Behagelighed til os, da fører han os ind i dette Land og giver os det, et Land, som flyder med Melk og Honning. 9 Aleneste værer I ikke gjenstridige imod Herren, og I, frygter ikke for Folket i det Land, thi vi ville æde dem; deres Beskjærmelse er veget fra dem, men Herren er med os, frygter ikke for dem. 10 Da sagde den ganske Menighed, at man skulde stene dem med Stene; da blev Herrens Herlighed seet i Forsamlingens Paulun for alle Israels Børn
  • 5 Mos 1:24-28 : 24 Og de vendte sig og droge op paa Bjerget, og kom til Escols Bæk, og de bespeidede det. 25 Og de toge i deres Haand af Landets Frugt og førte ned til os, og de førte os Svar tilbage og sagde: Det er et godt Land, som Herren vor Gud haver givet os. 26 Men I vilde ikke drage op, og I vare Herrens eders Guds Mund gjenstridige. 27 Og I murrede i eders Pauluner og sagde: Fordi Herren hader os, haver han udført os af Ægypti Land, at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os. 28 Hvor skulle vi drage op? vore Brødre have mistrøstet vort Hjerte og sagt: Det Folk er større og høiere end vi, Stæderne ere store og befæstede imod Himmelen, dertilmed have vi ogsaa seet Anakims Børn der.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    7 Og hvi forvende I Israels Børns Hjerte fra at drage over til det Land, som Herren haver givet dem?

    8 Saa gjorde eders Fædre, der jeg sendte dem af Kades-Barnea, til at besee Landet.

  • 81%

    21 See, Herren din Gud haver givet det Land for dit Ansigt; drag op, indtag det, saasom Herren, dine Fædres Gud, haver sagt dig, frygt ikke og ræddes ikke.

    22 Da kom I alle frem til mig og sagde: Lader os sende Mænd for vort Ansigt, som kunne udforske os Landet, og de skulle give os Svar igjen, ad hvilken Vei vi skulle drage op, og de Stæder, som vi skulle komme til.

    23 Og det Ord behagede mig; saa tog jeg tolv Mænd af eder, een Mand for (hver) Stamme.

    24 Og de vendte sig og droge op paa Bjerget, og kom til Escols Bæk, og de bespeidede det.

    25 Og de toge i deres Haand af Landets Frugt og førte ned til os, og de førte os Svar tilbage og sagde: Det er et godt Land, som Herren vor Gud haver givet os.

    26 Men I vilde ikke drage op, og I vare Herrens eders Guds Mund gjenstridige.

    27 Og I murrede i eders Pauluner og sagde: Fordi Herren hader os, haver han udført os af Ægypti Land, at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os.

    28 Hvor skulle vi drage op? vore Brødre have mistrøstet vort Hjerte og sagt: Det Folk er større og høiere end vi, Stæderne ere store og befæstede imod Himmelen, dertilmed have vi ogsaa seet Anakims Børn der.

    29 Da sagde jeg til eder: Lader eder ikke forfærde, og frygter ei for dem.

  • 76%

    10 Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svoer og sagde:

    11 Disse Mænd, som ere opgangne af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke fuldkommeligen efterfulgt mig;

  • 24 De foragtede og det ønskelige Land, de troede ikke paa hans Ord.

  • 9 Og de sagde: Staaer op, og lader os drage op imod dem; thi vi have seet Landet, og see, det er saare godt; og I, I tie? værer ikke lade til at gaae hen, til at komme at eie Landet.

  • 75%

    31 Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaae ikke at drage op mod det Folk, thi det er stærkere end vi.

    32 Og de udførte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespeidet, for Israels Børn, og sagde: Det Land, som vi gik igjennem at bespeide det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saae deri, ere høie Folk.

  • 31 Og eders smaae Børn, om hvilke I sagde, de skulle blive til Rov, ja dem vil jeg føre derind, at de skulle kjende det Land, som I have foragtet.

  • 75%

    23 Og de kom indtil Escols Bæk, og afskare der en Viinqvist og en Viindrueklase, og de bare den, to paa en Stang; og af Granatæblerne og af Figenerne.

    24 Det samme Sted kaldte man Escols Bæk for den Klases Skyld, som Israels Børn afskare der.

    25 Og de vendte tilbage fra at bespeide Landet, der fyrretyve Dage vare tilende.

    26 Og de gik og kom til Mose og til Aron og til al Israels Børns Menighed, til Parans Ørk, til Kades; og de bragte dem og al Menigheden Svar igjen, og de lode dem see Landets Frugt.

    27 Og de fortalte ham og sagde: Vi kom til Landet, som du sendte os til; og det samme flyder endogsaa med Melk og Honning, og denne er Frugten deraf.

  • 23 Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaaer op og indtager Landet, som jeg haver givet eder, da vare I Herrens eders Guds Mund gjenstridige, og troede ikke paa ham, og hørte ikke paa hans Røst.

  • 74%

    20 og hvad det er for et Land, om det er fedt eller magert, om der ere Træer udi eller ei, og I skulle være frimodige og tage af Landets Frugt; men det var paa den Tid, da Viindruerne vare først modne.

    21 Og de gik op og bespeidede Landet, fra Zins Ørk indtil Rehob, til man kommer til Hamath.

  • 74%

    7 Og de sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Det Land, som vi vandrede igjennem, til at bespeide det, er et saare meget godt Land.

    8 Dersom Herren haver Behagelighed til os, da fører han os ind i dette Land og giver os det, et Land, som flyder med Melk og Honning.

    9 Aleneste værer I ikke gjenstridige imod Herren, og I, frygter ikke for Folket i det Land, thi vi ville æde dem; deres Beskjærmelse er veget fra dem, men Herren er med os, frygter ikke for dem.

  • 23 de skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret deres Fædre; ja Ingen af dem, som have opirret mig, skal see det.

  • 4 Saa reiste de fra det Bjerg Hor, paa Veien til det røde Hav, for at drage omkring Edoms Land; og Folkets Sjæl blev bekymret paa Veien.

  • 73%

    36 Og de Mænd, som Mose havde sendt til at bespeide Landet, og som vare komne igjen og kom al Menigheden til at knurre imod ham, idet de udførte ondt Rygte om Landet,

    37 ja de Mænd, som havde udført ondt Rygte om Landet, de døde i den Plage for Herrens Ansigt.

  • 6 Thi Israels Børn vandrede fyrretyve Aar i Ørken, indtil at alt det Folk, Krigsfolket, som udgik af Ægypten, var uddød, som ikke hørte Herrens Røst; saa at Herren svoer dem, at han vilde ikke lade dem see det Land, som Herren havde svoret deres Fædre at give os, et Land, som flyder med Melk og Honning.

  • 28 at det Lands (Indbyggere), fra hvilket du udførte os, ikke skulle sige: Fordi Herren ikke kunde føre dem ind i det Land, som han havde tilsagt dem, og for hans Hads Skyld til dem, førte han dem ud, at slaae dem ihjel i Ørken.

  • 37 Herren blev endog vred paa mig for eders Skyld og sagde: Du skal ikke heller komme derind.

  • 72%

    17 Og Mose sendte dem til at bespeide Canaans Land, og sagde til dem: Drager herfra op i Sønden, og I skulle gaae op paa Bjergene.

    18 Og I skulle besee Landet, hvordan det er, og det Folk, som der boer udi, om det er stærkt eller svagt, om det er lidet eller meget;

  • 19 Saa reiste vi fra Horeb og gik igjennem hele denne store og forfærdelige Ørk, hvilken I saae, paa Veien til det amoritiske Bjerg, saasom Herren vor Gud befoel os; og vi kom til Kades-Barnea.

  • 15 I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det Onde, saasom Herren havde sagt, og saasom Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.

  • 35 Der skal ingen af disse Mænd, af denne onde Slægt, see det gode Land, som jeg svoer at give eders Fædre.

  • 52 Thi du skal besee Landet tvært over for; men du skal ikke komme derhen, ind i det Land, som jeg giver Israels Børn.

  • 39 Og eders smaae Børn, om hvilke I sagde: De skulle blive til Rov, og eders Sønner, som ikke paa denne Dag forstaae Godt eller Ondt, de skulle komme derind; og jeg vil give dem det, og de skulle arve det.

  • 24 Og Sønnerne kom og indtoge Landet til Eiendom, og du ydmygede Landets Indbyggere, Cananiterne, for deres Ansigt, og gav dem og deres Konger og Folket i Landet i deres Haand, at de kunde gjøre med den: efter deres Villie.

  • 14 Ja du haver ikke ført os ind i et Land, som flyder med Melk og Honning, eller givet os Agre og Viingaarde til Arv; vil du grave Øinene ud paa disse Mænd? vi ville ikke komme op.

  • 39 Og Mose talede disse Ord til alle Israels Børn; da sørgede Folket saare.

  • 15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.

  • 9 Og hun sagde til Mændene: Jeg veed, at Herren haver givet eder Landet, og at eders Forfærdelse er falden paa os, og at alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt.

  • 32 Thi deres Viintræ er af Sodomæ Viintræ og af Gomorræ Agre; deres Druer ere Galdedruer, de have beske Klaser.