4 Mosebok 13:20
og hvad det er for et Land, om det er fedt eller magert, om der ere Træer udi eller ei, og I skulle være frimodige og tage af Landets Frugt; men det var paa den Tid, da Viindruerne vare først modne.
og hvad det er for et Land, om det er fedt eller magert, om der ere Træer udi eller ei, og I skulle være frimodige og tage af Landets Frugt; men det var paa den Tid, da Viindruerne vare først modne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17Og Mose sendte dem til at bespeide Canaans Land, og sagde til dem: Drager herfra op i Sønden, og I skulle gaae op paa Bjergene.
18Og I skulle besee Landet, hvordan det er, og det Folk, som der boer udi, om det er stærkt eller svagt, om det er lidet eller meget;
19og hvad det er for et Land, som det boer udi, om det er godt eller ondt; og hvad det er for Stæder, som det boer udi, om (det boer) i Leire eller i Befæstninger;
21See, Herren din Gud haver givet det Land for dit Ansigt; drag op, indtag det, saasom Herren, dine Fædres Gud, haver sagt dig, frygt ikke og ræddes ikke.
22Da kom I alle frem til mig og sagde: Lader os sende Mænd for vort Ansigt, som kunne udforske os Landet, og de skulle give os Svar igjen, ad hvilken Vei vi skulle drage op, og de Stæder, som vi skulle komme til.
23Og det Ord behagede mig; saa tog jeg tolv Mænd af eder, een Mand for (hver) Stamme.
24Og de vendte sig og droge op paa Bjerget, og kom til Escols Bæk, og de bespeidede det.
25Og de toge i deres Haand af Landets Frugt og førte ned til os, og de førte os Svar tilbage og sagde: Det er et godt Land, som Herren vor Gud haver givet os.
21Og de gik op og bespeidede Landet, fra Zins Ørk indtil Rehob, til man kommer til Hamath.
23Og de kom indtil Escols Bæk, og afskare der en Viinqvist og en Viindrueklase, og de bare den, to paa en Stang; og af Granatæblerne og af Figenerne.
24Det samme Sted kaldte man Escols Bæk for den Klases Skyld, som Israels Børn afskare der.
25Og de vendte tilbage fra at bespeide Landet, der fyrretyve Dage vare tilende.
26Og de gik og kom til Mose og til Aron og til al Israels Børns Menighed, til Parans Ørk, til Kades; og de bragte dem og al Menigheden Svar igjen, og de lode dem see Landets Frugt.
27Og de fortalte ham og sagde: Vi kom til Landet, som du sendte os til; og det samme flyder endogsaa med Melk og Honning, og denne er Frugten deraf.
28Men dog er dette et stærkt Folk, som boer i Landet, og Stæderne ere faste (og) saare store, ja ogsaa have vi seet Anaks Børn der.
7Og de sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Det Land, som vi vandrede igjennem, til at bespeide det, er et saare meget godt Land.
8Dersom Herren haver Behagelighed til os, da fører han os ind i dette Land og giver os det, et Land, som flyder med Melk og Honning.
9Og de sagde: Staaer op, og lader os drage op imod dem; thi vi have seet Landet, og see, det er saare godt; og I, I tie? værer ikke lade til at gaae hen, til at komme at eie Landet.
10Naar I komme, da skulle I komme til et trygt Folk, og Landet er vidt og bredt; thi Gud har givet det i eders Haand, et Sted, hvor ingen Mangel er paa al den Ting, som paa Jorden er.
7Og hvi forvende I Israels Børns Hjerte fra at drage over til det Land, som Herren haver givet dem?
8Saa gjorde eders Fædre, der jeg sendte dem af Kades-Barnea, til at besee Landet.
9Thi de gik op til Escols Bæk og besaae Landet, og de forvendte Israels Børns Hjerte, at de ikke vilde komme i Landet, som Herren havde givet dem.
30Men Caleb stillede Folket for Mose og sagde: Lader os jo gaae op og indtage det til Eiendom, thi vi kunne letteligen bemægtige os det.
31Men de Mænd, som vare dragne op med ham, sagde: Vi formaae ikke at drage op mod det Folk, thi det er stærkere end vi.
32Og de udførte ondt Rygte om Landet, hvilket de havde bespeidet, for Israels Børn, og sagde: Det Land, som vi gik igjennem at bespeide det, det er et Land, som fortærer sine Indbyggere, og alt det Folk, som vi saae deri, ere høie Folk.
7Thi Herren din Gud fører dig i et godt Land, et Land, hvorudi Vandbække, Kilder og dybe (Vande) ere, som udgaae udi Dalene og hos Bjergene,
8et Land med Hvede og Byg, og Viintræer og Figentræer og Granatæbler, et Land, hvori der er Olie af Olietræer og Honning,
25Og de indtoge faste Stæder og et fedt Land, og eiede Huse, fulde af allehaande Gods, udhugne Grøfter, Viingaarde og Oliegaarde og Træer til Spise i Mangfoldighed; og de aade og bleve mætte og bleve fede og levede i Vellyst ved din store Godhed.
2Send Mænd for dig, at de bespeide det Land Canaan, hvilket jeg giver Israels Børn; I skulle sende een Mand for (hver) sine Fædres Stamme, (ja) hver, som er Fyrste iblandt dem.
13Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke haver arbeidet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I boe udi dem; af Viingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I.
6Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg svoer deres Fædre at give dem.
22Frygter ikke, I Dyr paa Marken! thi Græsgangene i Ørken udgive Græs; thi (hvert) Træ bærer sin Frugt, Figentræerne og Viintræerne give deres Formue.
1Og det skal skee, naar du kommer ind i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og du eier det og boer derudi,
2da skal du tage af det Første af allehaande Frugt i Landet, som du skal fremføre af din Jord, som Herren din Gud giver dig, og lægge det i en Kurv; og du skal gaae til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge, at lade sit Navn boe der.
7Vender om, og reiser, og kommer til Amoriternes Bjerg og til alle Naboerne derhos, paa den slette Mark, paa Bjerget, og i det Lave, og i Sønden, og hos Havets Havn, til Cananiternes Land og til Libanon, indtil den store Flod, den Flod Phrat.
8See, jeg haver givet det Land for eders Ansigt; kommer og indtager det Land (til Arv), som Herren haver svoret eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem og deres Sæd efter dem.
9Og han førte os til dette Sted, og han haver givet os dette Land, et Land, som flyder med Melk og Honning.
6Og hvo er den Mand, som haver plantet en Viingaard og haver ikke gjort den almindelig? han gaae hen og vende tilbage til sit Huus, at han ikke skal døe i Krigen, og en anden Mand skal gjøre den almindelig.
19Saa reiste vi fra Horeb og gik igjennem hele denne store og forfærdelige Ørk, hvilken I saae, paa Veien til det amoritiske Bjerg, saasom Herren vor Gud befoel os; og vi kom til Kades-Barnea.
5Og det skal skee, naar Herren haver indført dig i Cananitens og Hethitens og Amoritens og Hevitens og Jebusitens Land, hvilket han svoer dine Fædre at give dig, et Land, som flyder med Melk og Honning, da skal du holde denne Tjeneste i denne Maaned.
35og til at fremføre vort Lands Førstegrøde, og Førstegrøden af allehaande Frugt, af allehaande Træer, aarligaars, til Herrens Huus,
13Førstegrøderne af alt det, som er i deres Land, som de skulle føre frem for Herren, skulle høre dig til; hver, som er reen i dit Huus, skal æde deraf.
28Hvor skulle vi drage op? vore Brødre have mistrøstet vort Hjerte og sagt: Det Folk er større og høiere end vi, Stæderne ere store og befæstede imod Himmelen, dertilmed have vi ogsaa seet Anakims Børn der.
10Thi det Land, hvor du kommer hen, til at eie det, det er ikke som Ægypti Land, hvorfra I ere uddragne, der, hvor du saaede din Sæd, og maatte selv gaae og vande den som en Urtehave.
10Og paa Viintræet vare tre Qviste, og det var som blomstrende, og dets Blomster fremkom, (ja) Druerne derpaa fik modne Bær.
25Og de kom af det ganske Land i Skoven; men der var Honning paa Marken.
17indtil jeg kommer og henter eder til et Land, som eders Land er, et Land, (i hvilket der er) Korn og Viin, et Land, (i hvilket der er) Brød og Viingaarde.