Salmene 68:33
I Riger paa Jorden! synger for Gud, synger Herren (Psalmer), Sela —
I Riger paa Jorden! synger for Gud, synger Herren (Psalmer), Sela —
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
34 ham, som farer i Himlenes Himle fra fordum (Tid); see, han giver Styrkes Røst med sin Røst.
35 Giver Gud Styrke; hans Høihed er over Israel, og hans Styrke i (de øverste) Skyer.
32 De store Fyrster skulle komme fra Ægypten, Morland skal hasteligen (udbrede) sine Hænder til Gud.
4 Men de Retfærdige skulle glædes, de skulle fryde sig for Guds Ansigt og frydes med Glæde.
14 Herren tordnede af Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst.
19 Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.
3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.
11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han blev seet over Veirets Vinger.
3 Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande.
4 Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed.
6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.
17 Vandene saae dig, Gud! Vandene saae dig, de vare bange, ja, Afgrundene bevægedes.
18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.
2 Synger (Psalmer) til hans Navns Ære, giver ham Ære til hans Priis.
3 Siger til Gud: Hvor forfærdelig (er du) i dine Gjerninger! dine Fjender skulle smigre for dig for din store Magts Skyld.
10 Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
2 Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.
3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
4 Derefter brøler han (med sin) Røst, han tordner med sin høie Røst, og naar hans Røst skal høres, da undertrykker han dem ikke.
5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).
1 Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.
17 Hvorfor springe I op, I Bjerge (fulde) med Høie? dette Bjerg havde Gud Lyst til, at boe derpaa; ja, Herren skal boe (derpaa) evindelig.
26 Der er Ingen som Gud, (o du) Rette! han, som farer paa Himmelen til din Hjælp, og med sin Høihed paa de øverste Skyer.
13 Af Skinnet, (som var) for ham, fore hans Skyer frem, (ja) Hagel og gloende Kul.
1 Halleluja! Lover Herren fra Himlene, lover ham i de høie (Stæder)!
16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
8 I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,
34 Thi Herren hører de Fattige og foragter ikke sine Bundne.
4 Lover ham, Himlenes Himle, og de Vande, som ere over Himlene!
13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.
4 Han skal kalde ad Himmelen ovenfra, og ad Jorden for at dømme sit Folk:
6 Himlene kundgjøre hans Retfærdighed, og alle Folk see hans Ære.
6 Og Himlene skulle kundgjøre hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. Sela.
6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!
4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
5 Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,
1 Halleluja! Lover Gud i hans Helligdom, lover ham i hans Styrkes udstrakte Befæstning!
1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
4 (Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.
6 Og Himlene, Herre! skulle bekjende din underlige Gjerning, ja din Sandhed er i de Helliges Menighed.
8 Gud! der du drog ud frem for dit Folk, der du gik frem i de øde (Stæder), Sela —
3 Jeg vil raabe til den høieste Gud, til den Gud, som gjør Ende paa min (Sag).
11 Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene, og din Sandhed indtil (de øverste) Skyer.
3 Gud kom fra Theman, og den Hellige fra Parans Bjerg, Sela! hans Majestæt skjulte Himmelen, og hans Lov fyldte Jorden.
8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
3 Synger ham en ny Sang, leger vel (paa Strængeleg) med Frydeklang.
5 Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.