Jakobs brev 3:6

Original Norsk Bibel 1866

Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og optænder Livets Løb, og er optændt af Helvede.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 16:27 : 27 En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.
  • Mark 7:15 : 15 Der er Intet udenfor Mennesket, som kommer ind i ham, som kan gjøre ham ureen; men de Ting, som gaae ud af ham, de ere de, som gjøre Mennesket ureent.
  • Mark 7:20-22 : 20 Men han sagde: Hvad som udgaaer af Mennesket, det gjør Mennesket ureent. 21 Thi indvortes af Menneskenes Hjerte udgaae onde Tanker, Hor, Skjørlevnet, Mord, 22 Tyverier, Gjerrighed, Ondskab, Svig, Uteerlighed, et ondt Øie, Gudsbespottelse, Hovmod, Uforstandighed.
  • Matt 15:11-20 : 11 Det, som indkommer i Munden, gjør ikke Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gjør Mennesket ureent. 12 Da gik hans Disciple frem og sagde til ham: Veed du, at Pharisæerne have forarget sig, der de hørte den Tale? 13 Men han svarede og sagde: Enhver Plante, som min himmelske Fader ikke haver plantet, skal med Rod oprykkes. 14 Lader dem fare; Blinde ere Blindes Veiledere; men naar en Blind leder en Blind, da falde de begge i Graven. 15 Men Peder svarede og sagde til ham: Forklar os denne Lignelse. 16 Men Jesus sagde: Ere og I endnu uforstandige? 17 Forstaae I ikke endnu, at alt det, som indkommer i Munden, gaaer i Bugen og bliver udkastet ad den naturlige Gang. 18 Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent. 19 Thi af Hjertet udkomme onde Tanker, Mord, Hor, Skjørlevnet, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Bespottelser. 20 Disse ere de Ting, som gjøre Mennesket ureent; men at æde med utoede Hænder, gjør ikke Mennesket ureent.
  • Matt 12:32-36 : 32 Og hvo, som taler Noget imod Menneskens Søn, det skal forlades ham; men hvo, som taler imod den Hellig-Aand, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden, ei heller i den tilkommende. 33 Lader enten Træet være godt, (saa er der) og god Frugt derpaa, eller lader Træet være raaddent, (saa er der) og raadden Frugt derpaa, thi Træet kjendes paa Frugten. 34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale Godt, I, som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden. 35 Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ. 36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gjøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de have talet.
  • Ordsp 15:1 : 1 Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
  • Sal 120:2-3 : 2 Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge! 3 Hvad giver dig, eller hvad gavner dig en svigefuld Tunge?
  • Kol 3:8-9 : 8 Men nu aflægger ogsaa I alle disse Ting: Vrede, Hidsighed, Ondskab, Bespottelse, slem Snak af eders Mund. 9 Lyver ikke for hverandre, I, som have afført det gamle Menneske med dets Gjerninger,
  • 2 Tess 2:9-9 : 9 Men hiins Tilkommelse skeer efter Satans kraftige Virken med al Løgnens Magt og Tegn og underlige Gjerninger, 10 og med al Ugudelighedens Bedrag iblandt dem, som fortabes, fordi de ikke annammede Sandhedens Kjærlighed til deres Frelse. 11 Derfor skal Gud og sende dem kraftige Vildfarelser, at de skulle troe Løgnen; 12 paa det at alle de skulle dømmes, som ikke troede Sandheden, men havde Velbehag i Uretfærdighed.
  • Tit 1:11 : 11 paa hvilke man bør stoppe Munden; thi de forvirre hele Huse, idet de lære, hvad utilbørligt er, for slet Vindings Skyld.
  • Jak 2:7 : 7 Bespotte de ikke det gode Navn, med hvilket I ere nævnede?
  • 2 Pet 2:1-2 : 1 Men der vare og falske Propheter iblandt Folket, ligesom der og iblandt eder skulle komme falske Lærere, som skulle indføre fordærvelige Secter og negte den Herre, som dem kjøbte; hvilke skulle føre over sig selv en hastig Fordærvelse. 2 Og Mange skulle efterfølge deres Ryggesløshed, for hvis Skyld Sandhedens Vei skal bespottes.
  • 2 Pet 3:3 : 3 Vider da først dette, at i de sidste Dage skulle der komme Bespottere, som vandre efter deres egne Lyster
  • 3 Joh 1:10 : 10 Derfor naar jeg kommer, vil jeg erindre de Gjerninger, som han gjør, idet han med onde Ord bagvasker os, og ikke nøiet hermed, antager han selv ikke Brødrene, og dem, som ville, formener han det og udstøder dem af Menigheden.
  • Jud 1:8-9 : 8 Saaledes ogsaa disse, betagne af Drømme, besmitte de Kjødet, men foragte Herredømme og bespotte Værdigheder. 9 Men Michael, den Overengel, der han tvistede med Djævelen og talede om Mose Legeme, turde ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: Herren straffe dig! 10 Men disse bespotte, hvad de ikke forstaae; men hvad de af Naturens Drift kjende, som de ufornuftige Dyr, derved fordærve de sig.
  • Jud 1:15-18 : 15 for at holde Dom over Alle og straffe alle Ugudelige iblandt dem for alle deres Ugudeligheds Gjerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talet imod ham, de ugudelige Syndere. 16 Disse ere de, som knurre, som klage over Skjebnen, som vandre efter deres Lyster, og deres Mund taler stolte Ord, medens de ansee med Beundring Personer for Fordeels Skyld. 17 Men I, Elskelige! kommer de Ord ihu, som forud ere talede af vor Herres Jesu Christi Apostler; 18 thi de sagde eder, at i den sidste Tid skulde der være Bespottere, som vandre efter deres Ugudeligheds Lyster.
  • Åp 2:14-15 : 14 Men jeg haver nogle faa Ting imod dig, at du haver der Nogle, som holde ved Bileams Lærdom, der lærte Balak at kaste Forargelse for Israels Børn, (nemlig) at æde Afgudsoffere og bedrive Hor. 15 Saaledes haver du og Nogle, som holde ved de Nicolaiters Lærdom, hvilket jeg hader.
  • Åp 12:9 : 9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satanas, som forfører det ganske Jorderige, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
  • Åp 13:1-5 : 1 Og jeg saae et Dyr stige op af Havet, som havde syv Hoveder og ti Horn, og paa sine Horn ti Kroner og paa sine Hoveder Bespottelsens Navn. 2 Og Dyret, som jeg saae, var ligt en Parder, og dets Fødder som en Bjørns, og dets Mund som en Løves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Throne og stor Magt. 3 Og jeg saae et af dets Hoveder ligesom saaret til Døden, og dets dødelige Saar blev lægt, og al Jorden forundrede sig (og fulgte) efter Dyret. 4 Og de tilbade Dragen, som havde givet Dyret Magt, og de tilbade Dyret og sagde: Hvo er Dyret lig? hvo kan stride imod det? 5 Og en Mund blev det given til at tale store Ting og Bespottelse, og Magt blev det given til at virke i to og fyrretyve Maaneder.
  • Åp 13:14 : 14 Og det forfører dem, som boe paa Jorden, for de Tegns Skyld, hvilke ere givne det at gjøre for Dyrets Aasyn, sigende til dem, som boe paa Jorden, at de skulle gjøre et Billede for det Dyr, som fik det Saar af Sværdet og dog levede.
  • Åp 18:23 : 23 og Lampens Lys skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst ikke høres i dig mere, fordi dine Kjøbmænd vare Fyrster paa Jorden, fordi ved din Trolddom ere alle Folkene bedaarede.
  • Åp 19:20 : 20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovel.
  • Sal 140:3 : 3 De, som tænke onde Ting i Hjertet, de holde sig tilsammen den ganske Dag (for at føre) Krig.
  • Ordsp 1:10-14 : 10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke. 11 Om de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville skjule os imod en Uskyldig uden Aarsag, 12 vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen, 13 vi ville finde allehaande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov, 14 du skal kaste din Lod midt iblandt os, vi ville allesammen have een Pose, —
  • Ordsp 6:19 : 19 et falskt Vidne, som udblæser (megen) Løgn, og den, som kommer Trætter afsted imellem Brødre.
  • 1 Mos 3:4-6 : 4 Da sagde Slangen til Qvinden: I skulle ikke døe Døden. 5 Men Gud veed, at hvilken Dag I æde deraf, da skulle eders Øine oplades, og I skulle blive ligesom Gud, og kjende Godt og Ondt. 6 Og Qvinden saae, at Træet var godt at æde af, og at det var (heel) lysteligt at see til, og et ønskeligt Træ til at faae Forstand af, saa tog hun af dets Frugt og aad; og hun gav sin Mand ogsaa med sig, og han aad.
  • 3 Mos 24:11 : 11 Og den israelitiske Qvindes Søn talede ilde om Navnet og bandede, da førte de ham til Mose; men hans Moders Navn var Selomith, Dibri Datter, af Dans Stamme.
  • 4 Mos 25:2 : 2 Og de indbøde Folket til deres Guders Offere; og Folket aad, og de tilbade for deres Guder.
  • 4 Mos 31:16 : 16 See, disse vare (Aarsag) for Israels Børn, ved Bileams Ord, at antvorde dem til at forgribe sig imod Herren formedelst Peors Handel, hvorfor Plagen var i Herrens Menighed.
  • Dom 12:4-6 : 4 Og Jephthah samlede alle Mænd i Gilead og stred imod Ephraim, og de Mænd i Gilead sloge Ephraim; thi de Gileaditer, som vare imellem Ephraim og imellem Manasse, sagde: I ere de Undkomne af Ephraim. 5 Thi Gileaditerne indtoge Jordanens Færgesteder for Ephraim, og det skede, naar nogen af de Undkomne af Ephraim sagde: Jeg vil gaae over, da sagde de Mænd af Gilead til ham: Er du en Ephrathiter? og han sagde: Nei. 6 Da sagde de til ham: Kjære, siig: Schibboleth, og han sagde: Sibboleth, og kunde ikke saaledes udtale det ret; saa grebe de ham og slagtede ham ved Jordanens Færgesteder, og der faldt paa den samme Tid af Ephraim to og fyrretyve Tusinde.
  • Dom 16:15-20 : 15 Og hun sagde til ham: Hvorledes kan du sige: Jeg elsker dig, da dit Hjerte ikke er med mig? nu har du tre Gange bedraget mig og ikke givet mig tilkjende, hvorudi din store Kraft (bestaaer). 16 Men det skede, der hun trængte ham alle Dage med sine Ord og plagede ham meget, da blev hans Sjæl bekymret indtil Døden. 17 Og han gav hende sit ganske Hjerte tilkjende og sagde til hende: Der kom ikke Ragekniv paa mit Hoved, thi jeg er en Guds Nasiræer fra min Moders Liv; dersom jeg rages, da viger min Kraft fra mig, og jeg bliver svag og bliver som alle (andre) Mennesker. 18 Der Dalila saae, at han havde givet hende alt sit Hjerte tilkjende, da sendte hun hen og lod kalde Philisternes Fyrster og sige: Kommer denne Gang op, thi han haver givet mig alt sit Hjerte tilkjende; da kom Philisternes Fyrster op til hende og førte Sølvet op i deres Haand. 19 Og hun lod ham sove paa sine Knæe, og kaldte ad en Mand og lod rage hans syv Hovedlokker af; og hun begyndte at plage ham, da var hans Kraft vegen fra ham. 20 Og hun sagde: Philisterne ere over dig, Samson! og han vaagnede op af sin Søvn og sagde: Jeg vil gaae ud, som (jeg har) mange Gange (gjort), og slide mig løs; men han, han vidste ikke, at Herren var vegen fra ham.
  • 1 Sam 22:9-9 : 9 Da svarede Doeg, den Edomiter, som var sat over Sauls Tjenere, og sagde: Jeg saae Isai Søn komme til Nobe, til, Achimelech, Ahitubs Søn. 10 Og han adspurgte Herren for ham og gav ham Tæring, og den Philisters Goliaths Sværd gav han ham. 11 Da sendte Kongen hen at kalde Achimelech, Ahitubs Søn, Præsten, og hans Faders ganske Huus, Præsterne, som vare i Nobe; og de kom allesammen til Kongen. 12 Og Saul sagde: Kjære, hør, Ahitubs Søn! og han sagde: See, her er jeg, min Herre! 13 Da sagde Saul til ham: Hvorfor have I forbundet eder mod mig, du og Isai Søn, idet du gav ham Brød og Sværd, og adspurgte Gud for ham, at han staaer op imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag? 14 Og Achimelech svarede Kongen og sagde: Hvilken er og iblandt alle dine Tjenere trofast som David, og (han er) Kongens Svoger og er gaaen hen i din Lydighed, og er æret i dit Huus? 15 Har jeg begyndt idag at adspørge Gud for ham? det være langt fra mig! Kongen lægge ikke den Sag paa sin Tjener (eller) paa min Faders ganske Huus, thi din Tjener vidste Intet af alt dette, hverken Lidet eller Stort. 16 Da sagde Kongen: Achimelech! du skal visseligen døe, du og din Faders ganske Huus. 17 Og Kongen sagde til Drabanterne, som stode hos ham: Vender eder omkring og slaaer Herrens Præster ihjel, thi deres Haand er ogsaa med David, og der de vidste, at han flyede, da aabenbarede de det ikke for mine Øren; men Kongens Tjenere vilde ikke udrække deres Haand at falde an paa Herrens Præster.
  • 2 Sam 13:26-29 : 26 Og Absalom sagde: Hvis ikke du vil, lad dog Amnon, min Broder, gaae med os; og Kongen sagde til ham: Hvorfor skal han gaae med dig? 27 Da nødte Absalom ham, og han lod Amnon og alle Kongens Børn gaae med ham. 28 Da bød Absalom sine unge Karle og sagde: Kjære, seer til, naar Amnons Hjerte er vel (tilmode) af Vinen, og jeg siger til eder: Slaaer Amnon og dræber ham, da frygter ikke; mon (I) ikke (tør gjøre det), da jeg, jeg har befalet eder det? værer frimodige og værer duelige Folk. 29 Saa gjorde Absaloms unge Karle ved Amnon, saasom Absalom havde befalet; da stode alle Kongens Sønner op og rede, hver paa sin Mule, og flyede.
  • 2 Sam 15:2-6 : 2 Og Absalom stod tidlig op og stod paa Siden af Veien i Porten; og det skede, naar nogen Mand havde en Trætte, at han skulde komme for Kongen til Dom, da kaldte Absalom ad ham og sagde: Af hvilken Stad er du? og han sagde: Din Tjener er af en af Israels Stammer. 3 Da sagde Absalom til ham: See, dine Sager ere gode og rette; men der er Ingen (beskikket) af Kongen, som skal høre dig. 4 Og Absalom sagde: Hvo sætter mig til Dommer i Landet, at hver Mand maa komme til mig, som har Trætte og Dom, at jeg kan hjælpe ham til Ret? 5 Og det skede, naar Nogen kom nær at nedbøie sig for ham, da udrakte han sin Haand og tog fat paa ham og kyssede ham. 6 Og Absalom gjorde paa denne Maade ved al Israel, som kom til Doms til Kongen, og Absalom stjal Israels Mænds Hjerte.
  • 2 Sam 16:20-17:2 : 20 Da sagde Absalom til Achitophel: Giver I (nu) Raad, hvad vi skulle gjøre. 21 Og Achitophel sagde til Absalom: Gak ind til din Faders Medhustruer, som Han lod blive til at bevare Huset, saa skal al Israel høre, at du er bleven stinkende for din Fader, og alle deres Hænder, som ere hos dig, skulle blive stærkere. 22 Da udsloge de for Absalom et Paulun paa Taget, og Absalom gik ind til sin Faders Medhustruer for al Israels Øine. 23 Men Achitophels Raad, som han gav i de Dage, var ligesom man havde adspurgt Gud om en Ting; saa var alt Achitophels Raad baade for David og for Absalom. 1 Og Achitophel sagde til Absalom: Kjære, jeg vil udvælge tolv tusinde Mænd og gjøre mig rede og forfølge David inat. 2 Og jeg vil overfalde ham den Stund, han er træt og afmægtig, og forfærde ham; og alt Folket, som er hos ham, skal flye, og jeg vil slaae Kongen alene.
  • 2 Sam 19:43-20:1 : 43 Da svarede Israels Mænd Judæ Mænd og sagde: Jeg haver ti Gange mere hos Kongen, dertil ogsaa hos David, jeg end du, og hvorfor haver du ringeagtet mig? og var ikke mit Ord det første til at hente min Konge tilbage? men Judæ Mænds Ord vare haardere end Israels Mænds Ord. 1 Og det hændte sig, at der var en Belials Mand, hvis Navn var Seba, Bichri Søn, en Mand af Benjamin, og han blæste i Trompeten og sagde: Vi have ingen Deel i David, ei heller have vi Arv i Isai Søn; hver (skynde sig) til sine Pauluner, o Israel!
  • 1 Kong 21:5-9 : 5 Da kom Jesabel, hans Hustru, til ham, og hun sagde til ham: Hvad er det (for Noget), at din Aand er (saa) ilde tilfreds, og du æder ikke Brød? 6 Og han sagde til hende: Fordi jeg talede til Naboth, den Jisreeliter, og sagde til ham: Giv mig din Viingaard for Penge, eller om du har Lyst (dertil, da) vil jeg give dig en (anden) Viingaard for den, og han sagde: Jeg vil ikke give dig min Viingaard. 7 Da sagde Jesabel, hans Hustru, til ham: Du, skulde du nu have at skaffe med Riget over Israel? staa op, æd Brød og lad dit Hjerte være vel (tilmode), jeg, jeg vil give dig Naboths, den Jisreeliters, Viingaard. 8 Og hun skrev Breve i Achabs Navn og beseglede (dem) med hans Signet, og hun sendte Brevene til de Ældste og til de Ypperste, som vare i hans Stad, som boede hos Naboth. 9 Og hun skrev i Brevene og sagde: Lader udraabe en Faste og sætter Naboth øverst iblandt Folket. 10 Og sætter to Mænd, Belials Børn, tvært over for ham, som skulle vidne mod ham og sige: Du har bandet Gud og Kongen; og fører ham ud og stener ham, at han døer. 11 Og de ældste Mænd og Ypperste i hans Stad, som boede i hans Stad, gjorde, ligesom Jesabel havde sendt til dem, ligesom skrevet var i Brevene, som hun sendte til dem. 12 De lode udraabe en Faste og satte Naboth øverst iblandt Folket. 13 Og de to Mænd, de Belials Børn, kom og sadde tvært over for ham, og de Belials Mænd vidnede imod Naboth for Folket og sagde: Naboth bandede Gud og Kongen; og de førte ham ud udenfor Staden og stenede ham med Stene, at han døde. 14 Og de sendte til Jesabel og lode sige: Naboth er stenet og er død. 15 Og det skede, der Jesabel hørte, at Naboth var stenet og var død, da sagde Jesabel til Achab: Staa op, indtag Naboths, den Jisreeliters, Viingaard, som han vægrede at give dig for Penge; thi Naboth lever ikke, men er død.
  • 2 Krøn 10:13-16 : 13 Og Kongen svarede dem haardt, og Kong Rhoboam forlod de Ældstes Raad. 14 Og han talede til dem efter de Unges Raad og sagde: Min Fader gjorde eders Aag svart, men jeg, jeg vil lægge til over det; min Fader tugtede eder med Svøber, men jeg vil tugte eder med Skorpioner. 15 Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var af Gud, for at Herren vilde stadfæste sit Ord, som han talede formedelst Ahia, den Siloniter, til Jeroboam, Nebats Søn. 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn! Israel! hver (af dig drag) til dine Pauluner; see nu til dit Huus, o David! Saa gik al Israel til sine Pauluner.
  • 2 Krøn 13:17 : 17 Og Abia og hans Folk sloge dem med et stort Slag; og der faldt ihjelslagne af Israel fem hundrede tusinde udvalgte Mænd.
  • Sal 64:3 : 3 Skjul mig for de Ondes hemmelige Raad, for deres Forsamling, som gjøre Uret,
  • Ordsp 7:21-23 : 21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber. 22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare; 23 indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.
  • Ordsp 26:20-21 : 20 Naar Træet er borte, udslukkes Ilden, og naar der er ingen Bagvasker, stilles Trætte. 21 (Som) Kul høre til (at optænde) Gløder, og Træer til (at gjøre) Ild, saa (kommer) en trættekjær Mand til at optænde Kiv.
  • Jes 30:27 : 27 See, Herrens Navn kommer langt fra, hans Vrede brænder, og Byrden er svar; hans Læber ere fulde af Fortørnelse, og hans Tunge er som en fortærende Ild.
  • Jer 20:10 : 10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.
  • Jer 28:16 : 16 Derfor, saa sagde Herren: See, jeg vil sende dig bort fra Jordens Kreds; du skal døe i dette Aar, thi du talede om Afvigelse imod Herren.
  • Matt 5:22 : 22 Men jeg siger eder, at hver, den, som er vred paa sin Broder uden Skyld, skal være skyldig for Dommen; men hvo, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Raadet; men hvo, som siger: Du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild.
  • Matt 12:24 : 24 Men der Pharisæerne det hørte, sagde de: Denne uddriver ikke Djævle uden ved Beelzebul, Djævlenes Øverste.
  • Mark 14:55-57 : 55 Men de Ypperstepræster og det ganske Raad søgte Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham; og de fandt Intet. 56 Thi Mange bare falske Vidnesbyrd mod ham, men Vidnesbyrdene kom ikke overeens. 57 Og Nogle stode op og bare falskt Vidnesbyrd mod ham og sagde:
  • Luk 16:24 : 24 Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen i denne Lue.
  • Apg 5:3 : 3 Men Petrus sagde: Ananias, hvorfor haver Satan fyldt dit Hjerte, at du skulde lyve imod den Hellig-Aand og forbeholde dig Noget af Agerens Værdi?
  • Apg 6:13 : 13 Og de fremstillede falske Vidner, som sagde: Dette Menneske lader ikke af at tale bespottelige Ord mod dette hellige Sted og Mod Loven;
  • Apg 20:30 : 30 og af eder selv skulle opstaae Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
  • Rom 3:13-14 : 13 Deres Strube er en aabnet Grav; med deres Tunge besvige de; Øglers Forgift er under deres Læber; 14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;
  • Rom 16:17-18 : 17 Men jeg formaner eder, Brødre! at I give Agt paa dem, som volde Splid og Forargelse tværtimod den Lærdom, som I have lært; og viger bort fra dem. 18 Thi Saadanne tjene ikke vor Herre Jesu Christo, men deres egen Bug; og formedelst søde Ord og smigrende Tale forføre de de Eenfoldiges Hjerter.
  • 2 Kor 11:13-15 : 13 Thi saadanne falske Apostler ere svigefulde Arbeidere, som paatage sig Skikkelse af Christi Apostler; 14 og det er ikke Under; thi Satanas selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel; 15 derfor er det ikke synderligt, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gjerninger.
  • Ef 5:3-4 : 3 Men Horeri og al Ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige, 4 og ublu Væsen og gjekkelig Snak eller letfærdigt Skjemt, som ere utilbørlige, men heller Taksigelse.
  • 5 Mos 13:6 : 6 Naar din Broder, din Moders Søn, eller din Søn, eller din Datter, eller din Hustru i din Arm, eller din Ven, der er som din Sjæl, tilskynder dig i Løndom og siger: Lader os gaae og tjene andre Guder, som du og dine Fædre ikke kjendte,
  • Ordsp 7:5 : 5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Jak 3:5
    87%

    5Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!

  • Jak 3:7-10
    4 vers
    82%

    7Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er bleven tæmmet af den menneskelige Natur;

    8men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.

    9Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds Lignelse.

    10Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.

  • Ordsp 16:27
    74%

    27En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.

  • Ordsp 15:4
    74%

    4Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.

  • Jak 3:2-3
    2 vers
    73%

    2Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme.

    3See, vi lægge Bidsler i Hestenes Munde, at de skulle adlyde os, og vi vende deres ganske Legeme.

  • Rom 3:13-14
    2 vers
    72%

    13Deres Strube er en aabnet Grav; med deres Tunge besvige de; Øglers Forgift er under deres Læber;

    14deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;

  • Jes 9:18
    72%

    18Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.

  • Sal 10:7
    71%

    7Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.

  • Sal 120:3
    70%

    3Hvad giver dig, eller hvad gavner dig en svigefuld Tunge?

  • Job 41:21
    70%

    21Der ere skarpe Skaar under den, den strøer spidse (Stene under sig) paa Dynd.

  • Ordsp 21:23
    70%

    23Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.

  • Job 15:5
    70%

    5Thi din Misgjerning lærer din Mund, og du udvælger de Trædskes Tunge.

  • Ordsp 10:31
    70%

    31En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.

  • Ordsp 6:27
    70%

    27Mon Nogen kan tage Ild i sin Barm, saa at hans Klæder skulde ikke brændes?

  • Ordsp 10:20
    69%

    20En Retfærdigs Tunge er (som) udvalgt Sølv, (men) de Ugudeliges Hjerte er Intet (værd).

  • Mark 9:44-46
    3 vers
    69%

    44hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.

    45Og dersom din Fod forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae halt ind til Livet, end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, i den uslukkelige Ild,

    46hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.

  • Sal 50:19
    69%

    19Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.

  • Ordsp 26:23
    69%

    23(Som) et Skaar, der er overdraget med Sølvskum, (saa) ere brændende Læber og et ondt Hjerte.

  • Jak 1:26
    69%

    26Dersom Nogen iblandt eder synes, at han er en Gudsdyrker, og holder ikke sin Tunge i Tømme, men bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig.

  • Ordsp 18:21
    69%

    21Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.

  • Sal 140:3
    69%

    3De, som tænke onde Ting i Hjertet, de holde sig tilsammen den ganske Dag (for at føre) Krig.

  • Sal 73:9
    69%

    9De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

  • Sal 5:9
    69%

    9Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld, skik din Vei for mit Ansigt.

  • Matt 15:18
    69%

    18Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent.

  • Sal 52:2
    68%

    2der Doeg, den Edomiter, kom og gav Saul tilkjende, og sagde ham: David er kommen i Achimelechs Huus.

  • Sal 34:13
    68%

    13Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?

  • Ordsp 26:18
    68%

    18Som en Galen, der kaster Gnister, Pile og dødelige (Skud),

  • Sal 39:3
    68%

    3Jeg var stum formedelst Taushed, jeg taug fra (at tale) det Gode; men min Pine blev oprørt.

  • Sal 83:14
    68%

    14Min Gud! sæt dem som et Hjul, som Avner for Veiret.

  • 1 Pet 3:10
    68%

    10Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;

  • Jes 59:3
    68%

    3Thi eders Hænder ere besmittede med Blod, og eders Fingre med Misgjerning; eders Læber tale Løgn, eders Tunge udsiger Uret.

  • Jer 5:14
    68%

    14Derfor, saa sagde Herren, den Zebaoths Gud: Efterdi I sige dette Ord, see, da gjør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.

  • Ordsp 15:2
    68%

    2De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • Matt 12:34
    68%

    34I Øgleunger! hvorledes kunne I tale Godt, I, som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.

  • Sal 64:3
    68%

    3Skjul mig for de Ondes hemmelige Raad, for deres Forsamling, som gjøre Uret,

  • Ordsp 26:28
    68%

    28En falsk Tunge hader dem, som den haver stødt, og en smigrende Mund skal gjøre, at (Andre) omstødes.

  • Job 6:30
    68%

    30Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde forstaae, (hvad) Ondskaber (ere)?

  • Mark 9:48
    68%

    48hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes.

  • Sal 59:12
    68%

    12Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!

  • Jak 1:15
    68%

    15derefter, naar Begjærligheden haver undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død.

  • Matt 12:36
    68%

    36Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gjøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de have talet.

  • Ordsp 26:21
    67%

    21(Som) Kul høre til (at optænde) Gløder, og Træer til (at gjøre) Ild, saa (kommer) en trættekjær Mand til at optænde Kiv.

  • Sal 12:3
    67%

    3De tale Forfængelighed, hver med sin Næste, med smigrende Læber; de tale (snart) af et, (snart) af et (andet) Hjerte.