Jobs bok 19:22

Original Norsk Bibel 1866

Hvorfor forfølge I mig, som Gud, og kunne ikke mættes af mit Kjød?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 69:26 : 26 Deres Palads skal blive øde, at der skal Ingen være, som skal boe i deres Pauluner.
  • Jes 51:23 : 23 Men jeg vil give dem i deres Haand, som have bedrøvet dig, som sagde til din Sjæl: Nedbøi dig, og vi ville gaae over; og du lagde din Ryg som Jorden og som Gaden for dem, som gik over.
  • Mika 3:3 : 3 Ja, de ere de, som æde mit Folks Kjød, som drage og deres Hud af dem og bryde deres Been; og de udsprede (Stykkerne) saasom i en Gryde, og som Kjød midt i en Kjedel.
  • Job 2:5 : 5 Dog udræk nu din Haand og rør ved hans Been og ved hans Kjød, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?
  • Job 10:16 : 16 Thi den voxer, (og) du jager mig, som en (grum) Løve; og du kommer igjen, du handler underligen imod mig.
  • Job 13:25 : 25 Vil du forfærde et rystet Blad og forfølge et tørt Straa?
  • Job 16:11 : 11 Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.
  • Job 16:13-14 : 13 Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden. 14 Han gjorde mig en Sønderrivelse over den anden; han haver løbet imod mig som en vældig (Krigsmand).
  • Job 31:31 : 31 dersom ikke Mændene i mit Paulun have sagt: Hvor finder man Nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kjød?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    26Og (naar) de efter min Hud have afsledet dette (mit Kjød), da skal jeg (dog) beskue Gud af mit Kjød,

    27hvilken jeg, jeg skal beskue for mig, og mine Øine skulle see, og ikke en Fremmed, (endskjøndt) mine Nyrer ere fortærede i mit Skjød.

    28Sandelig, I skulle sige: Hvorfor forfølge vi ham? thi Roden til Handelen er funden i mig.

  • 78%

    20Mine Been hænge ved min Hud og ved mit Kjød, og (neppe) er jeg undkommen med mine Tænders Hud.

    21Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I mine Venner! thi Guds Haand haver rørt mig.

  • 1Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme.

  • 23Gid mine Taler maatte nu blive skrevne! gid de kunde prentes i en Bog!

  • 73%

    2Hvorlænge ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?

    3I have nu ti Gange forhaanet mig, I skamme eder ikke, at I ere (saa) forhærdede imod mig.

  • 73%

    15Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

    16Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.

    17Thi Hunde have omkringgivet mig, de Ondes Hob have omringet mig; de have gjennemgravet mine Hænder og mine Fødder.

  • 2Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 73%

    19Hvor længe vil du ikke see hen fra mig? vil du ikke lade mig være, indtil jeg nedsynker mit Spyt?

    20Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?

  • 26Deres Palads skal blive øde, at der skal Ingen være, som skal boe i deres Pauluner.

  • 24Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

  • 4Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

  • 21Du haver forvendt dig til at være grum imod mig, du imodstaaer mig (af Had) ved din Haands Styrke.

  • 11sigende: Gud haver forladt ham; forfølger og griber ham, thi der er Ingen, som frier.

  • 72%

    21De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

    22Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.

  • 72%

    9Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.

    10Jeg vil sige til Gud: Min Klippe, hvorfor haver du glemt mig? hvorfor maa jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 31dersom ikke Mændene i mit Paulun have sagt: Hvor finder man Nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kjød?

  • 84Hvor mange skulle din Tjeners Dage være? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?

  • 2Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig (ikke) i din Grumhed.

  • 15Du, du veed (det), Herre! kom mig ihu og besøg mig og hevn dig for mig paa mine Forfølgere, at du ikke skal tage mig bort i din Langmodighed; kjend, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld.

  • 10Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund, thi du, du gjorde det.

  • 9og at Gud vilde støde mig smaa, vilde lade sin Haand løs og afskjære mig!

  • 7og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvi forfølger du mig?

  • 4Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?

  • 19De dele mine Klæder iblandt sig, og kaste Lod over mit Klædebon.

  • 71%

    8At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.

    9Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.

    10De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.

  • 13Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 13Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.

  • 3Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?

  • 14Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?

  • 3Min Sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud; naar skal jeg komme (derhen) og sees for Guds Ansigt?

  • 3Thi Fjenden forfulgte min Sjæl, han sønderstødte mit Liv til Jorden, han gjorde, at jeg maa sidde i de mørke (Stæder), ligesom de Døde i Verden.

  • 5Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.

  • 18Han tilsteder mig ikke at drage min Aande, men mætter mig med Bitterheder.

  • 43Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.

  • 19See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.

  • 3Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret

  • 18Og han sagde: Hvorfor forfølger dog min Herre sin Tjener? thi hvad har jeg gjort, og hvad Ondt er i min Haand?

  • 11Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 2Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.