Salmenes bok 119:47
Og jeg vil forlyste mig i dine Bud, hvilke jeg elsker.
Og jeg vil forlyste mig i dine Bud, hvilke jeg elsker.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
48Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og tale om dine Skikke.
14Jeg glædede mig i dine Vidnesbyrds Vei, som over alt Gods.
15Jeg vil tale om dine Befalinger, og see til dine Stier.
16Jeg vil forlyste mig i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.
143Angest og Trængsel rammede mig, (men) dine Bud vare min store Lyst.
32Jeg vil løbe dine Buds Vei, naar du udbreder mit Hjerte.
33Herre! lær mig dine Skikkes Vei, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34Underviis mig, saa vil jeg bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
35Gjør, at jeg fremgaaer paa dine Buds Sti, thi jeg haver Lyst dertil.
127Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld, og mere end fiint Guld.
97Hvor haver jeg din Lov kjær! den er min Betænkning den ganske Dag.
166Herre! jeg ventede paa din Salighed, og jeg gjorde efter dine Bud.
167Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elsker dem saare.
174Herre! jeg haver Begjærlighed til din Salighed, og din Lov er min (store) Lyst.
8Da sagde jeg: See, jeg er kommen; i Bogens Rolle er skrevet om mig.
159See, at jeg haver elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
77Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min store Lyst.
10Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte; lad mig ikke fare vild fra dine Bud.
11Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skal synde imod dig.
12Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
66Lær mig god Sands og Forstand, thi jeg troer paa dine Bud.
162Jeg glædede mig over dit Ord, som den, der finder et stort Bytte.
163Jeg hadede Løgn og havde Vederstyggelighed, dertil, (men) jeg elskede din Lov.
45Og jeg skal vandre paa det vide Rum, thi jeg søger dine Befalinger.
6Da skal jeg ikke beskjæmmes, naar jeg seer hen til alle dine Bud.
7Jeg vil takke dig af et oprigtigt Hjerte, idet jeg lærer din Retfærdigheds Domme.
40See, jeg havde Begjærlighed til dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed.
111Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig, thi de ere mit Hjertes Glæde.
112Jeg bøiede mit Hjerte til at gjøre efter dine Skikke evindeligen, indtil Enden.
113Jeg hader dem, som have onde Tanker, og jeg elsker din Lov.
1Til Sangmesteren; Davids, Herrens Tjeners, Psalme, som talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand.
140Dit Ord er saare luttret, og din Tjener elsker det.
34Min Tale skal behage ham; jeg, jeg vil glædes i Herren.
60Jeg hastede og tøvede ikke at holde dine Bud.
131Jeg oplod min Mund og higede (efter dit Ord), thi jeg haver Begjærlighed til dine Bud.
56Dette skede mig, fordi jeg holdt dine Befalinger.
4Og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begjæring.
24Jeg forlyster mig i dine Vidnesbyrd, de ere mine Raadgivere.
4Du, du haver budet at holde saare (flitteligen) dine Befalinger.
73Dine Hænder have gjort mig og beredt mig; underviis mig, saa vil jeg lære dine Bud.
74De, som frygte dig, skulle see mig og glæde sig, thi jeg haaber paa dit Ord.
171Mine Læber skulle udgyde Lov, naar du lærer mig dine Skikke.
172Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
69De Hovmodige have sammensyet Løgn imod mig; men jeg, jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
1Halleluja! Salig er den Mand, som frygter Herren, som haver saare Lyst til hans Bud.
129Dine Vidnesbyrd ere underlige; derfor bevarer min Sjæl dem.
52Herre! jeg kom dine Domme fra Evighed ihu, og blev trøstet.
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
119Du lod alle Ugudelige paa Jorden høre op som Skum; derfor elskede jeg dine Vidnesbyrd.
27Lad mig forstaae dine Befalingers Vei, saa vil jeg tale om dine underlige Gjerninger.