1 Mosebok 32:4
Og han befoel dem og sagde: Saa skulle I sige til min Herre, til Esau: Saa siger din Tjener Jakob: Jeg haver været fremmed hos Laban og dvælet der indtil nu.
Og han befoel dem og sagde: Saa skulle I sige til min Herre, til Esau: Saa siger din Tjener Jakob: Jeg haver været fremmed hos Laban og dvælet der indtil nu.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16Og han antvordede dem under sine Tjeneres Haand, hver Hjord især, og sagde til sine Tjenere: Gaaer for mig og gjører Rum imellem hver Hjord.
17Saa befoel han den Første og sagde: Naar Esau, min Broder, møder dig, og spørger dig og siger: Hvem hører du til, og hvor vil du reise hen, og hvem høre disse til, som (du driver) for dig?
18da skal du sige: Jeg (tilhører) din Tjener Jakob, det er en Skjenk, sendt til min Herre, til Esau; og see, han (kommer) ogsaa efter os.
19Og han befoel den Anden ligesaa, og den Tredie, og alle dem, som gik efter Hjordene, og sagde: Efter denne Maade skulle I sige til Esau, naar I møde ham.
20Og I skulle ogsaa sige: See, din Tjener Jakob er bag os; thi han tænkte: Jeg vil forsone hans Ansigt med den Skjenk, den, som gaaer for mig, og siden see hans Ansigt; kanskee han antager min Person.
3Og Jakob sendte Bud for sig til Esau, sin Broder, til det Land Seir paa Edoms Mark.
5Og jeg haver Øxne og Asener, Qvæg og Svende og Tjenestepiger; og jeg haver udsendt Bud, at give min Herre det tilkjende, for at finde Naade for dine Øine.
6Og Budene kom igjen til Jakob og sagde: Vi kom til din Broder, til Esau; og han drager ogsaa imod dig, og fire hundrede Mænd med ham.
15Og Esau sagde: Kjære, jeg vil lade blive hos dig af det Folk, som er med mig; og han sagde: Hvortil er dette (behov)? lad mig (ikkun) finde Naade for min Herres Øine.
8Og han sagde: Hvad vil du med al denne Hær, som jeg mødte? og han sagde: At jeg maa finde Naade for min Herres Øine.
8Og han sagde: Dersom Esau skulde komme til den ene Hær og slaaer den, da kan den Hær, som blev tilovers, undkomme.
9Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig;
3Da sagde Herren til Jakob: Far tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.
4Da sendte Jakob og lod kalde Rachel og Lea paa Marken til sit Qvæg.
28Og han sagde: Nævn din Løn for mig, og den vil jeg give dig.
29Og han sagde til ham: Du veed selv, hvormed jeg haver tjent dig, og hvad dit Fæ haver været hos mig.
1Og Jakob opløftede sine Øine og saae, og see, Esau kom, og fire hundrede Mænd med ham; og han deelte Børnene til Lea og til Rachel og til begge Tjenesteqvinderne.
6Da sagde Rebekka til Jakob, sin Søn, sigende: See, jeg hørte din Fader tale til Esau, din Broder, og sige:
43Og nu, min Søn, hør min Røst, og staa op, fly til Laban, min Broder, i Charan,
37Og Isak svarede og sagde til Esau: See, jeg haver sat ham til en Herre over dig, og gjort alle hans Brødre ham til Tjenere, og forsørget ham med Korn og Most; hvad skal jeg da nu gjøre ved dig, min Søn?
5Saa sendte Isak Jakob hen, og han foer til Paddan-Aram, til Laban, Bethuels, den Syrers, Søn, Rebekkas, Jakobs og Esaus Moders, Broder.
25Og det skede, der Rachel havde født Joseph, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, og jeg vil gaae til mit Sted og til mit Land.