1 Mosebok 31:36

Original Norsk Bibel 1866

Da blev Jakob vred og trættede med Laban, og Jakob svarede og sagde til Laban: Hvad er min Overtrædelse, hvad er min Synd, at du saa grummelig forfølger mig?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 30:2 : 2 Og Jakob blev saare vred paa Rachel og sagde: Mon jeg være i Guds Sted, som formener dig Livsens Frugt?
  • 1 Mos 34:7 : 7 Og Jakobs Sønner kom af Marken, der de det hørte, og Mændene bleve fortrydelige derover og saare vrede; thi han havde gjort en Daarlighed mod Israel, at ligge hos Jakobs Datter, og saaledes burde ikke skee.
  • 1 Mos 49:7 : 7 Forbandet være deres Vrede, thi den er streng, og deres Hastighed, thi den er haard; jeg vil fordele dem i Jakob og adsprede dem i Israel.
  • 4 Mos 16:15 : 15 Da blev Mose saare vred og sagde til Herren: Vend dig ikke til deres Madoffer; jeg haver ikke taget eet Asen fra dem, og jeg haver ikke gjort Een ondt iblandt dem.
  • 2 Kong 5:11 : 11 Da blev Naaman vred og foer bort; og han sagde: See, jeg tænkte, han skulde vist komme ud til mig, og staae og paakalde Herrens sin Guds Navn, og røre med sin Haand paa Stedet og skille mig af med Spedalskheden.
  • 2 Kong 13:19 : 19 Da blev den Guds Mand vred paa ham og sagde: Havde du slaget fem eller sex Gange, da skulde du slaget de Syrer, indtil du havde gjort Ende (paa dem); men nu skal du slaae de Syrer tre Gange.
  • Ordsp 28:1 : 1 De Ugudelige flye, skjøndt der er Ingen, som forfølger (dem), men den Retfærdige skal være tryg som en ung Løve.
  • Mark 3:5 : 5 Og han saae omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og sagde til Mennesket: Ræk din Haand ud! Og han rakte den ud, og hans Haand blev karsk igjen som den anden.
  • Ef 4:26 : 26 Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse;
  • Jak 1:19-20 : 19 Derfor, mine elskelige Brødre! være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede; 20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 37Efterdi du haver følet og randsaget alt mit Tøi, hvad haver du fundet af alt dit Huses Tøi? læg det her for mine Brødre og dine Brødre, at de maae dømme imellem os to.

  • 81%

    25Og Laban naaede Jakob, og Jakob havde slaget sit Paulun paa Bjerget, og Laban med sine Brødre slog (Paulun) paa det Bjerg Gilead.

    26Da sagde Laban til Jakob: Hvad haver du gjort, at du haver stjaalet mit Hjerte og bortført mine Døttre, ligesom fangne ved Sværd?

    27Hvi flyede du hemmeligen, og haver stjaalet dig fra mig, og ikke givet mig det tilkjende, og jeg vilde bortsendt dig med Glæde og med Sange, med Tromme og med Cithar?

  • 77%

    1Og han hørte Labans Sønners Ord, som sagde: Jakob haver taget Alt, hvad vor Faders var, og af vor Faders faaet al denne Rigdom.

    2Og Jakob saae Labans Ansigt; og see, det var ikke imod ham, som tilforn.

  • 77%

    30Og nu, du vilde endeligen vandre, efterdi du længtes saare til din Faders Huus, hvi haver du stjaalet mine Guder?

    31Og Jakob svarede og sagde til Laban: Fordi jeg frygtede; thi jeg tænkte, du maatte rive dine Døttre fra mig.

    32(Men) hos hvilken du finder dine Guder, den skal ikke leve; undersøg for vore Brødre det, dig tilhører hos mig, og tag dig det; men Jakob vidste ikke, at Rachel havde stjaalet dem.

    33Da gik Laban ind i Jakobs Paulun og i Leas Paulun og i begge Tjenesteqvindernes Paulun, og fandt (dem) ikke; saa gik han fra Leas Paulun og kom i Rachels Paulun.

    34Men Rachel havde taget de Afguders Billeder og lagde dem i en Kameels Strøelse og sad paa dem; og Laban randsagede hele Paulunet og fandt dem ikke.

    35Da sagde hun til sin Fader: Min Herre, bliv ikke vred, at jeg kan ikke staae op mod dig, fordi det gaaer mig efter Qvinders Sædvane; saa ledte han og fandt ikke de Afguders Billeder.

  • 76%

    42Dersom ikke min Faders Gud, Abrahams Gud, og Isaks Rædsel havde været med mig, sandelig, du havde nu ladet mig fare tomhændet; Gud haver seet min Elendighed og mine Hænders Møie, og straffede dig igaar Nat.

    43Og Laban svarede og sagde til Jakob: De Døttre ere mine Døttre, og de Sønner ere mine Sønner, og det Qvæg er mit Qvæg, og alt det, du seer, er mit; hvad kan jeg gjøre disse mine Døttre idag, eller deres Sønner, som de have født?

  • 15Og Laban sagde til Jakob: Fordi du er min Broder, skulde du derfor tjene mig for Intet? siig mig, hvad din Løn skal være.

  • 2Og Jakob blev saare vred paa Rachel og sagde: Mon jeg være i Guds Sted, som formener dig Livsens Frugt?

  • 76%

    19Og Laban var gaaet hen at klippe sine Faar, og Rachel stjal sin Faders Afguders Billeder.

    20Og Jakob stjal Labans, den Syrers, Hjerte, idet han gav ham ikke tilkjende, at han flyede.

    21Og han flyede med alt det, han havde, og gjorde sig rede, og foer over Floden, og vendte sit Ansigt imod det Bjerg Gilead.

    22Og paa den tredie Dag blev det Laban tilkjendegivet, at Jakob flyede.

    23Saa tog han sine Brødre med sig og forfulgte ham syv Dages Reise, og naaede ham paa det Bjerg Gilead.

  • 12Og han sagde: Løft nu op dine Øine, og see, alle Bukkene, som springe paa Qvæget, ere brogede, spættede og haglede; thi jeg haver seet alt det, Laban gjør dig.

  • 51Og Laban sagde til Jakob: See, denne Hob, og see, det Kjendemærke, som jeg haver opreist imellem mig og imellem dig,

  • 25Og det skede om Morgenen, see, da var det Lea; og han sagde til Laban: Hvi gjorde du dette imod mig? haver jeg ikke tjent hos dig for Rachel? og hvi haver du bedraget mig?

  • 14Da svarede Rachel og Lea, og sagde til ham: Have vi endnu Deel og Arv i vor Faders Huus?

  • 73%

    25Og det skede, der Rachel havde født Joseph, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, og jeg vil gaae til mit Sted og til mit Land.

    26Giv mig mine Hustruer og mine Børn, for hvilke jeg haver tjent dig, og jeg vil vandre; thi du, du veed min Tjeneste, som jeg haver tjent dig.

  • 21Og Jakob sagde til Laban: Giv mig min Hustru; thi min Tid er fuldkommet, og jeg vil gaae ind til hende.

  • 72%

    33Saa skal min Retfærdighed svare for mig idag eller imorgen, naar det kommer til min Løn for dit Aasyn; hvad, som ikke er spættet og spraglet iblandt Gjederne, og sort iblandt Lammene, det (skal agtes) stjaalet hos mig.

    34Da sagde Laban: See, gid det maa være, som du haver sagt!

  • 28Og han sagde: Nævn din Løn for mig, og den vil jeg give dig.

  • 31Og han sagde: Hvad skal jeg give dig? og Jakob sagde: Du skal ikke give mig Noget; dersom du vil gjøre mig dette Stykke, saa vil jeg fremdeles føde og vogte dine Faar.