1 Kongebok 18:31
Og Elias tog tolv Stene efter Jakobs Børns Stammers Tal, ham, til hvem Herrens Ord skede, og sagde: Dit Navn skal være Israel.
Og Elias tog tolv Stene efter Jakobs Børns Stammers Tal, ham, til hvem Herrens Ord skede, og sagde: Dit Navn skal være Israel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
32 Og han byggede af de Stene et Alter i Herrens Navn, og han gjorde en Grav, saa rum, som to Maader Sæd (kunde saaes udi), omkring Alteret.
21 Og de Stene skulle være efter Israels Børns Navne, tolv efter deres Navne; som man udgraver et Signet, skulle de være, hver med sit Navn, efter de tolv Stammer.
2 Tager eder tolv Mænd af Folket, een Mand af hver Stamme,
3 og byder dem og siger: Optager eder herfra, midt af Jordanen, tolv Stene, af det Sted, som Præsternes Fødder staae faste paa; og bærer dem over med eder, og lader dem blive paa det Sted, hvor I blive denne Nat over.
4 Da kaldte Josva ad de tolv Mænd, som han havde tilrede af Israels Børn, een Mand af hver Stamme.
5 Og Josva sagde til dem: Gaaer over for Herrens eders Guds Ark til midt i Jordanen, og opløfter eder hver een Steen paa sin Axel efter Israels Børns Stammers Tal;
6 at det skal være et Tegn midt iblandt eder, naar eders Børn spørge herefter og sige: Hvad (betyde) eder disse Stene?
7 Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev afskaaret for Herrens Pagtes Ark; der den gik igjennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskaaret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen.
8 Og Israels Børn gjorde saaledes, som Josva bød, og optoge tolv Stene midt af Jordanen, saasom Herren havde sagt til Josva, efter Israels Børns Stammers Tal; og de førte dem med sig over til det Sted, hvor de bleve om Natten, og de lode dem blive der.
9 Og Josva opreiste tolv Stene (igjen) midt i Jordanen, nedenunder, hvor de Præsters Fødder stode, som bare Pagtens Ark; og de ere der indtil denne Dag.
14 Og de Stene vare efter Israels Børns Navne, de vare tolv efter deres Navne, som man udgraver et Signet, hver med sit Navn, efter de tolv Stammer.
30 Da sagde Elias til alt Folket: Kommer frem til mig, og alt Folket kom frem til ham; og han helede Herrens Alter, som var nedbrudt.
35 Og Vandet løb trindt omkring Alteret, og han opfyldte ogsaa Graven med Vand.
36 Og det skede, der man offrede Madofferet, da traadte Elias, Propheten, frem og sagde: Herre! Abrahams, Isaks og Israels Gud! lad det kjendes idag, at du er Gud i Israel, og at jeg er din Tjener, og at jeg har gjort alle disse Gjerninger efter dit Ord!
45 Da tog Jakob en Steen og reiste den op til et Kjendemærke.
46 Og Jakob sagde til sine Brødre: Sanker Stene; og de toge Stene og gjorde en Hob, og de aade der paa Hoben.
9 Og du skal tage to Onyxstene, og grave paa dem Israels Børns Navne.
10 Sex af deres Navne paa den ene Steen, og de øvrige sex Navne paa den anden Steen, efter deres Fødsel.
11 Efter Udgraveres Gjerning i Steen, som man udgraver et Signet, skal du lade udgrave begge Stenene efter Israels Børns Navne; du skal lade dem indfatte rundt omkring i Guldstykker.
12 Og du skal sætte begge Stenene paa Axlerne af Livkjortelen, de skulle være Stene til en Ihukommelse for Israels Børn; og Aron skal bære deres Navne for Herrens Aasyn paa begge sine Axler, til en Ihukommelse.
12 Saa tager nu eder tolv Mænd af Israels Stammer, een Mand af hver Stamme.
10 Og Gud sagde til ham: Dit Navn er Jakob; dit Navn skal ikke ydermere kaldes Jakob, men Israel skal være dit Navn; og han kaldte hans Navn Israel.
20 Og han satte der et Alter og kaldte det: Gud (er) Israels Gud.
5 Denne skal sige: Jeg er Herrens, og den (Anden) skal kaldes med Jakobs Navn; og denne skal skrive med sin Haand: (Jeg hører) Herren til, og han skal nævne sig med Israels Navn.
20 Og de samme tolv Stene, som de toge af Jordanen, opreiste Josva i Gilgal.
21 Og han sagde til Israels Børn, sigende: Naar eders Børn spørge deres Fædre herefter og sige: Hvad (betyde) disse Stene?
16 Og du Menneskesøn! tag dig et Træ og skriv derpaa: For Juda og for dens Medbrødre af Israels Børn; og tag et Træ og skriv derpaa: For Joseph, Ephraims Træ, og alt Israels Huus, hans Medbrødre.
19 Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
6 Og de beredte Onyxstene til at indfattes i Guldstykker, udgravne, som man udgraver et Signet, efter Israels Børns Navne.
7 Og man satte dem paa Axlerne paa Livkjortelen, de Stene skulde være til en Ihukommelse for Israels Børn, saasom Herren havde befalet Mose.
1 Hører dette, Jakobs Huus! I, som ere kaldte med Israels Navn, og de, som ere udgangne af Judæ Vand, de, som sværge ved Herrens Navn og ville ihukomme Israels Gud, (men) ikke i Sandhed og ei i Retfærdighed.
2 Thi de kaldte sig af den hellige Stad og forlode sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans Navn.
20 Saa sendte Achab hen iblandt alle Israels Børn og samlede Propheterne til Carmels Bjerg.
8 Da tog Elias sin Kappe og svøbte den tilsammen, og slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og de gik begge igjennem paa det Tørre.
44 Disse ere de Talte, som Mose og Aron talte, og hver af de tolv Israels Fyrster, de vare een Mand for deres Fædres Huus.
13 Og han tog Elias Kappe op, som var falden fra ham, og vendte tilbage og stod ved Jordanens Bred.
14 Og han tog Elias Kappe, som faldt fra ham, og slog Vandet og sagde: Hvor er Herren, Elias Gud, ja, (hvor er) han? og han slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og Elisa gik over.
19 Saa gik han derfra og fandt Elisa, Saphats Søn, som pløiede; der vare tolv Par (Øxne) for ham, og han var med det tolvte; og Elias gik over til ham og kastede sin Kappe paa ham.
2 Tal til Israels Børn, og tag af dem en Kjep for hver Faders Huus, af alle deres Fyrster, for (deres) Fædres Huus, tolv Kjeppe; du skal skrive hver Mands Navn paa hans Kjep.
32 — men han skal have den ene Stamme for min Tjeners Davids Skyld og for Jerusalems Stads Skyld, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer —
18 Da sagde han: Jeg forstyrrer ikke Israel, men du og din Faders Huus, idet I forlode Herrens Bud, og du vandrede efter Baalim.
14 og ti Fyrster med ham, een Fyrste for (enhver) Faders Huus, for alle Israels Stammer; og hver af dem var Øverste i deres Fædres Huus for Israels Tusinder.
19 (da) siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil tage Josephs Træ, som haver været i Ephraims Haand, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og jeg vil lægge dem til det, (som er) Judæ Træ, og gjøre dem til eet Træ, og de skulle være Eet i min Haand.
2 Og Herrens Ord skede til ham og sagde:
13 Og Jakob flyede til Syrias Land, og Israel tjente for en Hustru, ja for en Hustru maatte han vogte (Hjorden).
32 Og han skrev der paa Stenene en Udskrift af Mose Lov, som han skrev for Israels Børns Ansigt.
8 Og han brød op derfra til et Bjerg, Østen for Bethel, og udslog sit Paulun, saa Bethel var mod Vesten, og Ai mod Østen; og han byggede Herren der et Alter og paakaldte i Herrens Navn.