Esekiel 37:16

Original Norsk Bibel 1866

Og du Menneskesøn! tag dig et Træ og skriv derpaa: For Juda og for dens Medbrødre af Israels Børn; og tag et Træ og skriv derpaa: For Joseph, Ephraims Træ, og alt Israels Huus, hans Medbrødre.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 15:9 : 9 Og han samlede al Juda og Benjamin og de Fremmede hos dem af Ephraim og Manasse og af Simeon; thi de faldt til ham af Israel i Mangfoldighed, der de saae, at Herren hans Gud var med ham.
  • 4 Mos 17:2-3 : 2 Tal til Israels Børn, og tag af dem en Kjep for hver Faders Huus, af alle deres Fyrster, for (deres) Fædres Huus, tolv Kjeppe; du skal skrive hver Mands Navn paa hans Kjep. 3 Og du skal skrive Arons Navn paa Levi Kjep; thi der skal være een Kjep for (hver) Øverste over deres Fædres Huus.
  • 2 Krøn 10:17 : 17 Ikkun Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam.
  • 2 Krøn 10:19 : 19 Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag.
  • 2 Krøn 11:11-17 : 11 Og han befæstede de faste (Stæder) og satte Fyrster i dem, og Forraad af Spise og Olie og Viin. 12 Og (han beskikkede) Skjolde og Spyd i alle Stæderne, og befæstede dem saare meget; og Juda og Benjamin vare hans. 13 Og Præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de stillede sig for ham af alt deres Landemærke. 14 Thi Leviterne forlode deres Forstæder og deres Eiendom, og droge til Juda og til Jerusalem; thi Jeroboam og hans Sønner forkastede dem, at de ikke skulde gjøre Præsteembede for Herren. 15 Men han beskikkede sig Præster til Høiene og til de lodne (Skovtrolde) og til de Kalve, som han gjorde. 16 Og efter dem (fulgte) af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren, Israels Gud; de kom til Jerusalem for at offre til Herren, deres Fædres Gud. 17 Og de styrkede Judæ Rige og bekræftede Rhoboam, Salomos Søn, i tre Aar; thi de vandrede i Davids og Salomos Vei i tre Aar.
  • 1 Kong 12:16-20 : 16 Der al Israel saae, at Kongen ikke vilde høre dem, da gav Folket Kongen et Svar tilbage og sagde: Hvad Deel have vi hos David? og vi have ingen Arv hos Isai Søn; Israel, (drag) til dine Pauluner! see nu til dit Huus, o David! Saa gik Israel til sine Pauluner. 17 Dog Israels Børn, som boede i Judæ Stæder, over dem regjerede Rhoboam. 18 Da sendte Kong Rhoboam Adoram, som var Rentemester, (til dem,) og al Israel stenede ham med Stene, at han døde; men Kong Rhoboam brugte (al sin) Styrke til at komme op i Vognen for at flye til Jerusalem. 19 Saa faldt Israel af fra Davids Huus indtil denne Dag. 20 Og det skede, der al Israel hørte, at Jeroboam var kommen tilbage, da sendte de hen og kaldte ham til Menigheden og gjorde ham til Konge over al Israel; der var Ingen, (som fulgte) efter Davids Huus, foruden Judæ Stamme alene.
  • 2 Krøn 30:11-18 : 11 Dog ydmygede Nogle sig af Aser og Manasse og af Sebulon, og kom til Jerusalem. 12 Guds Haand var og i Juda, at han gav dem eet Hjerte til at gjøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord. 13 Og der forsamledes meget Folk til Jerusalem for at holde de usyrede (Brøds) Høitid i den anden Maaned, en saare stor Forsamling. 14 Og de gjorde sig rede og borttoge Alterne, som vare i Jerusalem, og de borttoge alle Røgelsekar og kastede dem i Kidrons Bæk. 15 Og de slagtede Paaske den fjortende Dag i den anden Maaned; og Præsterne og Leviterne vare beskjæmmede, og de helliggjorde sig og førte Brændofferet til Herrens Huus. 16 Og de stode i deres Sted efter deres Skik, efter Mose, den Guds Mands, Lov; Præsterne stænkede Blodet, (hvilket de toge) af Leviternes Haand. 17 Thi de vare mange i Forsamlingen, som ikke havde helliggjort sig; derfor slagtede Leviterne Paaskelam for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for Herren. 18 Thi der var meget Folk, meget af Ephraim og Manasse, Isaschar og Sebulon, som ikke vare rensede, men aade Paaskelam, ikke som skrevet er; men Ezechias bad for dem og sagde: Herren, som er god, gjøre Forligelse for (dem),

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 91%

    17 Og før det ene nær til det andet, (at de blive) til eet Træ, og de skulle være (tilsammen) forenede i din Haand.

    18 Og naar dit Folks Børn sige til dig, sigende: Vil du ikke give os tilkjende, hvad du (mener) med disse Ting?

    19 (da) siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil tage Josephs Træ, som haver været i Ephraims Haand, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og jeg vil lægge dem til det, (som er) Judæ Træ, og gjøre dem til eet Træ, og de skulle være Eet i min Haand.

    20 Og de Træer, som du skriver paa, skulle være i din Haand for deres Øine.

    21 Derefter siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg tager Israels Børn, at de skulle ikke være imellem Hedningerne, hvor de fore hen, og jeg vil samle dem trindt omkring fra, og lade dem komme til deres Land.

    22 Og jeg vil gjøre dem til eet Folk i Landet, paa Israels Bjerge, og een Konge skal være deres alles Konge, og de skulle ikke ydermere være tvende Folk, og ei ydermere deles i to Riger fremdeles.

  • 15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 21 Manasse Ephraim, og Ephraim Manasse, de med hverandre (skulle være) imod Juda; i alt dette vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.

  • 2 Tag dig en Bogs Rolle, og du skal skrive derpaa alle de Ord, som jeg haver talet til dig over Israel og over Juda og over alle Hedningerne, fra den Dag, jeg talede til dig, fra Josias Dage, og indtil denne Dag.

  • 13 Og Joseph tog dem begge, Ephraim i sin høire Haand for Israels venstre Haand, og Manasse i sin venstre Haand for Israels høire Haand, og lod dem komme nær til ham.

  • 71%

    2 Tal til Israels Børn, og tag af dem en Kjep for hver Faders Huus, af alle deres Fyrster, for (deres) Fædres Huus, tolv Kjeppe; du skal skrive hver Mands Navn paa hans Kjep.

    3 Og du skal skrive Arons Navn paa Levi Kjep; thi der skal være een Kjep for (hver) Øverste over deres Fædres Huus.

  • 14 Og jeg sønderhuggede min den anden Stav, (kaldet) Baand, at tilintetgjøre Broderskabet imellem Juda og imellem Israel.

  • 28 Josephs Børn efter deres Slægter vare: Manasse og Ephraim.

  • 18 I de samme Dage skal Judæ Huus gaae til Israels Huus, og de skulle komme tilhobe fra et Land af Norden til Landet, som jeg gav eders Fædre til Arv.

  • 4 Og (dette) arvede Josephs Børn, Manasse og Ephraim.

  • 11 Thi ligesom Bæltet hænger ved en Mands Lænder, saa lod jeg alt Israels Huus og alt Judæ Huus hænge ved mig, sagde Herren, at være mig til et Folk og til et Navn og til Lov og til Ære; men de hørte ikke.

  • 11 Og Judæ Børn og Israels Børn skulle samles tillige, og sætte sig eet Hoved, og drage op af Landet; thi Israels Dag (skal blive) stor.

  • 1 Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus.

  • 11 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Been, de ere alt Israels Huus; see, de sige: Vore Been ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, vi ere afhugne.

  • 5 Og de skulle dele det imellem sig i syv Dele; Juda skal blive i sit Landemærke mod Sønden, og Josephs Huus, de skulle blive i deres Landemærke mod Norden.

  • 13 Saa sagde den Herre Herre: Dette er Landemærket, efter hvilket I skulle tage Landet til Arv for de tolv Israels Stammer; Joseph (skal have) tvende Parter.

  • 37 Disse ere Ephraims Børns Slægter efter deres Talte: to og tredive tusinde og fem hundrede; disse ere Josephs Børn efter deres Slægter.

  • 6 Og jeg vil bekræfte Judæ Huus, og frelse Josephs Huus, og føre dem tilbage og lade dem boe (tryggeligen); thi jeg haver forbarmet mig over dem, og de skulle blive, som jeg ikke havde bortkastet dem; thi jeg er Herren deres Gud, og vil bønhøre dem.

  • 31 Og Elias tog tolv Stene efter Jakobs Børns Stammers Tal, ham, til hvem Herrens Ord skede, og sagde: Dit Navn skal være Israel.

  • 14 Da skede Herrens Ord til mig, og han sagde:

  • 17 Og Josva sagde til Josephs Huus, til Ephraim og til Manasse, sigende: Du er et stort Folk, og du haver stor Styrke, du skal ikke have een Lod (aleneste).

  • 2 Saa talede Herren, Israels Gud, sigende: Skriv dig alle de Ord, som jeg haver talet til dig, i en Bog.

  • 13 Og Ephraims Nidkjærhed skal vige, og Judæ Fjender skulle udryddes; Ephraim skal ikke være nidkjær imod Juda, og Juda skal ikke trænge Ephraim.

  • 17 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 18 Og Jakobs Huus skal være en Ild, og Josephs Huus en Lue, men Esaus Huus (skal være) Halm, og de skulle brænde dem og fortære dem, og der skal ingen Overbleven være for Esaus Huus, thi Herren haver talet det.

  • 28 Tag til dig igjen en anden Rolle, og skriv derpaa alle de forrige Ord, som vare paa den forrige Rolle, som Jojakim, Judæ Konge, haver opbrændt.

  • 16 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 67%

    1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

    2 Du Menneskesøn! fremsæt en mørk Tale, og siig en Lignelse til Israels Huus.

  • 12 Jakob! jeg vil vist sanke dig ganske, jeg vil vist samle det Overblevne af Israel, jeg vil sætte dem tilhobe ligesom Bozras Faar; som en Hjord midt i sin Faaresti skulle de buldre af Mennesker.

  • 7 Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.

  • 9 Og du skal tage to Onyxstene, og grave paa dem Israels Børns Navne.

  • 4 Hører Herrens Ord, Jakobs Huus og alle Israels Huses Slægter!

  • 25 Saa sagde den Herre Herre: Naar jeg samler Israels Huus fra Folkene, som de ere adspredte iblandt, da vil jeg helliggjøres ved dem for Hedningernes Øine; og de skulle boe i, deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob.

  • 17 Der Joseph saae, at hans Fader lagde sin høire Haand paa Ephraims Hoved, da mishagede det ham; og han tog fat paa sin Faders Haand, for at føre den fra Ephraims Hoved paa Manasses Hoved.

  • 1 Og du Menneskesøn! tag dig en Muursteen, og du skal lægge den for dit Ansigt og tegne derpaa Jerusalems Stad.

  • 1 Og Herren sagde til mig: Tag dig en stor Rolle, og skriv derpaa med et Menneskes Stiil: At røve snart, han hastede med Bytte.

  • 3 Men der boede (Nogle) i Jerusalem af Judæ Børn og af Benjamins Børn og af Ephraims og Manasse Børn,

  • 4 Og disse ere Ordene, som Herren talede til Israel og Juda;

  • 1 Og det skede derefter, at der sagdes til Joseph: See, din Fader er syg; og han tog begge sine Sønner med sig, Manasse og Ephraim.