Esekiel 37:11
Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Been, de ere alt Israels Huus; see, de sige: Vore Been ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, vi ere afhugne.
Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Been, de ere alt Israels Huus; see, de sige: Vore Been ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, vi ere afhugne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.
2 Og han lod mig gaae forbi dem trindt omkring; og see, (der laae) saare mange ovenpaa (Jorden) i samme Dal, og see, de vare saare tørre.
3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! mon disse Been kunne blive levende? og jeg sagde: Herre Herre! du veed det.
4 Og han sagde til mig: Spaa om disse Been, og du skal sige til dem: I tørre Been! hører Herrens Ord:
5 Saa sagde den Herre Herre til disse Been: See, jeg vil lade komme Aand i eder, og I skulle leve.
6 Og jeg vil gjøre Sener paa eder, og lade Kjød opkomme over eder, og overdrage eder med Hud, og give Aand i eder, og I skulle leve; saa skulle I fornemme, at jeg er Herren.
7 Og jeg spaaede, eftersom mig var befalet; og der skede en Lyd, der jeg spaaede, og see, (der skede) en (heftig) Bevægelse, og Benene nærmede sig, (hvert) Been til sit Been.
8 Og jeg saae, og see, der opkom Sener og Kjød paa dem, og han overdrog dem ovenover med Hud, men der var ikke Aand i dem.
9 Og han sagde til mig: Spaa til Aanden; spaa, du Menneskesøn! og du skal sige til Aanden: Saa sagde den Herre Herre: Kom, du Aand! fra de fire Veir, og blæs paa disse Ihjelslagne, og de skulle leve.
10 Og jeg spaaede, saasom han befoel mig; og Aanden kom i dem, og de bleve levende og stode paa deres Fødder, en saare meget stor Hær.
12 Derfor spaa, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg oplader eders Grave, og vil lade eder komme op af eders Grave, mit Folk! og lade eder komme til Israels Land.
13 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg oplader eders Grave, og naar jeg opfører eder af eders Grave, mit Folk!
14 Og jeg vil give min Aand i eder, og I skulle leve, og jeg vil nedsætte eder i eders Land; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver talet det og gjort det, siger Herren.
15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
10 Og du Menneskesøn! siig til Israels Huus: I tale saaledes, sigende: Fordi vore Overtrædelser og vore Synder ere over os, saa forsvinde vi i dem, hvorledes kunne vi da leve?
7 Som naar En sønderskjærer og sønderslider (Noget) paa Jorden, saa ere vore Been adspredte til Gravens Hul.
4 Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!
5 Og Herrens Aand faldt paa mig og sagde til mig: Siig: Saa sagde Herren: Saa sagde I af Israels Huus, og eders Aands opstigende (Tanker) kjender jeg.
4 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak, kom hen til Israels Huus, og du skal tale mine Ord til dem.
13 Og det skede, der jeg spaaede, da døde Pelatja, Benajas Søn; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte med høi Røst og sagde: Ak, Herre Herre! vil du aldeles gjøre en Ende med det Overblevne af Israel?
14 Da skede Herrens Ord til mig, og han sagde:
15 Du Menneskesøn! dine Brødre, dine Brødre, dine næste Slægtninger, og alt Israels Huus, (ja) det altsammen, ere de, til hvilke de, som boe i Jerusalem, sagde: Farer langt bort fra Herren! os er dette Land givet til Eiendom.
27 Du Menneskesøn! see, Israels Huus siger: Det Syn, som denne seer, skal skee efter mange Aar, og han, han spaaer om Tider, (som ere) langt borte.
21 Derefter siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg tager Israels Børn, at de skulle ikke være imellem Hedningerne, hvor de fore hen, og jeg vil samle dem trindt omkring fra, og lade dem komme til deres Land.
4 Og Manden sagde til mig: Du Menneskesøn! see til med dine Øine, og hør med dine Øren, og sæt dit Hjerte til alt det, som jeg vil lade dig see, thi du er derfor hidført, for at (jeg vil) lade dig see det; forkynd Israels Huus alt det, du seer.
17 Derfor siig: Saa siger den Herre Herre: Ja, jeg vil samle eder af Folkene, og sanke eder af Landene, i hvilke I ere adspredte, og give eder Israels Land (igjen).
11 Og gak, kom til de Bortførte, til dit Folks Børn, og du skal tale til dem og sige til dem: Saa sagde den Herre Herre, hvad enten de lyde (dig) eller lade være.
9 Du Menneskesøn! mon ikke de af Israels Huus, det gjenstridige Huus, have sagt til dig: Hvad gjør du?
11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Paa den samme Tid, siger Herren, skulle de udføre Judæ Kongers Been, og hans Fyrsters Been, og Præsternes Been, og Propheternes Been, og Indbyggernes Been i Jerusalem af deres Grave,
17 Du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, og du skal høre Ord af min Mund, og paaminde dem paa mine Vegne.
1 Og du Menneskesøn! spaa imod Israels Bjerge, og du skal sige: I Israels Bjerge! hører Herrens Ord:
11 paa det de af Israels Huus skulle ikke ydermere fare vild bag fra mig, ei heller besmitte sig ydermere med alle deres Overtrædelser; men de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud, siger den Herre Herre.
12 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
21 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
22 Du Menneskesøn! hvad er dette for et Ordsprog, I have om Israels Land, at sige: Dagene forlænges, og alt Syn forgaaer?
1 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! staa paa dine Fødder, og jeg vil tale med dig.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2 Du Menneskesøn! du boer midt iblandt det gjenstridige Huus, som have Øine at see med og see ikke, have Øren at høre med og høre ikke; thi de ere et gjenstridigt Huus.
4 derfor, Israels Bjerge! hører den Herre Herres Ord: Saa sagde den Herre Herre til Bjergene og til Høiene, til Strømmene og til Dalene, til de ødelagte Ørkener og til de forladte Stæder, som ere blevne det Overblevne iblandt Hedningerne, der ere trindt omkring, til Rov og Bespottelse;
11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
18 Og naar dit Folks Børn sige til dig, sigende: Vil du ikke give os tilkjende, hvad du (mener) med disse Ting?
2 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Jerusalem, og lad (din Tale) dryppe imod Helligdommene, og spaa imod Israels Land.
25 Saa sagde den Herre Herre: Naar jeg samler Israels Huus fra Folkene, som de ere adspredte iblandt, da vil jeg helliggjøres ved dem for Hedningernes Øine; og de skulle boe i, deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob.
7 Og du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, at, naar du hører Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne.
7 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Eders Ihjelslagne, som I have lagt midt i den, de ere Kjødet, og (Staden) den er Gryden; men eder vil jeg udføre midt af den.
12 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! har du seet, hvad de Ældste af Israels Huus gjøre i Mørket, hver i sit med Billeder beprydede (inderste) Kammer? thi de sige: Herren seer os ikke, Herren haver forladt Landet.
31 Kaster fra eder alle eders Overtrædelser, med hvilke I have overtraadt, og gjører eder et nyt Hjerte og en ny Aand thi hvorfor ville I døe, Israels Huus?
8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
17 Og Herrens Ord skede til mig, sigende: