Esekiel 11:13

Original Norsk Bibel 1866

Og det skede, der jeg spaaede, da døde Pelatja, Benajas Søn; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte med høi Røst og sagde: Ak, Herre Herre! vil du aldeles gjøre en Ende med det Overblevne af Israel?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 9:8 : 8 Og det skede, der de havde slaget dem, da var jeg overbleven; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte og sagde: Ak, Herre Herre! vil du fordærve alt Overblevet i Israel, idet du udøser din Grumhed over Jerusalem?
  • Esek 11:1 : 1 Og Aanden opløftede mig og førte mig til den østre Port ved Herrens Huus, den, som er vendt imod Østen, og see, i Portens Dør vare fem og tyve Mænd; og jeg saae Jaasanja, Assurs Søn, midt iblandt dem, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.
  • Apg 5:5 : 5 Men der Ananias hørte disse Ord, faldt han om og opgav Aanden. Og der kom en stor Frygt over Alle, som det hørte.
  • Apg 5:10 : 10 Men hun faldt strax om for hans Fødder og opgav Aanden; men de unge Karle kom ind og fandt hende død, og bare hende ud og begrove hende hos hendes Mand.
  • Apg 13:11 : 11 Og see nu, Herrens Haand er over dig, og du skal vorde blind og til en Tid ikke see Solen. Men strax faldt Taage og Mørke paa ham, og han gik omkring og søgte efter Nogen, som kunde lede ham ved Haanden.
  • Esek 37:7 : 7 Og jeg spaaede, eftersom mig var befalet; og der skede en Lyd, der jeg spaaede, og see, (der skede) en (heftig) Bevægelse, og Benene nærmede sig, (hvert) Been til sit Been.
  • Hos 6:5 : 5 Derfor huggede jeg (hart) paa ved Propheterne, ihjelslog dem ved min Munds Taler, og dine Domme ere (som) et Lys, (der) udkommer.
  • Amos 7:2 : 2 Og det skede, der de havde fuldendt at æde Urterne i Landet, at jeg sagde: Herre Herre, tilgiv dog! hvorledes skal Jakob kunne bestaae? thi han er (jo) ringe.
  • Amos 7:5 : 5 Og jeg sagde: Herre Herre! lad dog af, hvorledes skal Jakob kunne bestaae? thi han er ringe.
  • 4 Mos 14:35-37 : 35 Jeg Herren haver sagt: Jeg vil visseligen gjøre dette ved al denne onde Menighed, som haver forsamlet sig imod mig; de skulle faae Ende i denne Ørk og døe der. 36 Og de Mænd, som Mose havde sendt til at bespeide Landet, og som vare komne igjen og kom al Menigheden til at knurre imod ham, idet de udførte ondt Rygte om Landet, 37 ja de Mænd, som havde udført ondt Rygte om Landet, de døde i den Plage for Herrens Ansigt.
  • 5 Mos 7:4 : 4 Thi han skal komme din Søn til at vige fra mig, og de skulle tjene andre Guder, og saa optændes Herrens Vrede imod eder, og han skal snart ødelægge eder.
  • 5 Mos 9:18-19 : 18 Og jeg faldt ned for Herrens Ansigt, som første (Gang), fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ei Vand, for alle eders Synders Skyld, som I syndede, at gjøre det Onde for Herrens Øine, at opirre ham. 19 Thi jeg gruede for den Vrede og den Hastighed, med hvilken Herren var vred paa eder, til at ødelægge eder; men Herren hørte mig ogsaa denne Gang.
  • Jos 7:6-9 : 6 Og Josva sønderrev sine Klæder og faldt paa sit Ansigt til Jorden for Herrens Ark indtil Aftenen, han og de Ældste af Israel; og de opkastede Støv paa deres Hoved. 7 Og Josva sagde: Ak Herre, Herre! hvi lod du dette Folk aldeles gaae over Jordanen, for at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os? gid vi dog havde ladet os nøie, og blevet paa hiin Side Jordanen! 8 (Hør) mig, Herre! hvad skal jeg sige, efterat Israel vender Ryggen for sine Fjenders Ansigt? 9 Naar Cananiterne og alle Landets Indbyggere høre det, da omgive de os og udrydde vort Navn af Jorden; og hvad vil du gjøre ved dit store Navn?
  • 1 Kong 13:4 : 4 Og det skede, der Kongen hørte den Guds Mands Ord, som raabte imod Alteret i Bethel, da rakte Jeroboam sin Haand ud fra Alteret og sagde: Griber ham; og hans Haand visnede, som han udrakte imod ham, saa han ikke kunde drage den tilbage til sig.
  • 1 Krøn 21:16-17 : 16 Der David opløftede sine Øine og saae Herrens Engel staae imellem Jorden og imellem Himmelen, og hans dragne Sværd i hans Haand, udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sække, paa deres Ansigt. 17 Og David sagde til Gud: Haver jeg ikke sagt, at man skulde tælle Folket? ja jeg, jeg er den, som syndede og gjorde meget ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Herre min Gud! Kjære, lad din Haand være paa mig og paa min Faders Huus, og ikke paa dit Folk til Plage!
  • Sal 106:23 : 23 Og han sagde, at han vilde ødelægge dem, dersom Mose, hans Udvalgte, ikke havde staaet i Revnen for hans Ansigt, for at afvende hans Hastighed fra at fordærve (dem).
  • Sal 119:120 : 120 (Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
  • Ordsp 6:15 : 15 Derfor skal hans Ulykke hastelig komme, han skal snart sønderbrydes, at der skal ingen Lægedom være.
  • Jer 28:15-17 : 15 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten: Hør dog, Hananias! Herren haver ikke sendt dig, og du gjorde, at dette Folk forlader sig paa Løgn. 16 Derfor, saa sagde Herren: See, jeg vil sende dig bort fra Jordens Kreds; du skal døe i dette Aar, thi du talede om Afvigelse imod Herren. 17 Saa døde Hananias, Propheten, i det samme Aar, i den syvende Maaned.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 14 Da skede Herrens Ord til mig, og han sagde:

  • 79%

    8 Og det skede, der de havde slaget dem, da var jeg overbleven; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte og sagde: Ak, Herre Herre! vil du fordærve alt Overblevet i Israel, idet du udøser din Grumhed over Jerusalem?

    9 Og han sagde til mig: Israels og Judæ Huses Misgjerning er alt for saare stor, og Landet er fyldt med Blodskyld, og Staden er fuld af at bøie (Retten); thi de sagde: Herren haver forladt Landet, og Herren seer ikke.

  • 11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og Aanden opløftede mig og førte mig til den østre Port ved Herrens Huus, den, som er vendt imod Østen, og see, i Portens Dør vare fem og tyve Mænd; og jeg saae Jaasanja, Assurs Søn, midt iblandt dem, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.

  • 11 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Been, de ere alt Israels Huus; see, de sige: Vore Been ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, vi ere afhugne.

  • 1 Og det skede i det ellevte Aar, paa den første (Dag) i Maaneden, at Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 13 Og jeg sagde: Ak Herre Herre! see, Propheterne sige til dem: I skulle intet Sværd see, og ingen Hunger have hos eder; thi jeg vil give eder vis Fred paa dette Sted.

  • 72%

    1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

    2 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Jerusalem, og lad (din Tale) dryppe imod Helligdommene, og spaa imod Israels Land.

  • 17 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 26 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 21 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 17 Og det skede i det tolvte Aar, paa den femtende (Dag) i Maaneden, da skede Herrens Ord til mig, sigende:

  • 1 Og det skede i det ellevte Aar, i den tredie (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, at Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 20 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 12 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, fordi I have ikke vandret efter mine Skikke, og ikke holdt mine Rette, men gjort efter Hedningernes Viis, som ere trindt omkring eder.

  • 8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 16 Og nu, hør Herrens Ord: Du siger: Du skal ikke spaae imod Israel, og ikke (lade Ord) dryppe imod Isaks Huus.

  • 8 Da skede Herrens Ord til mig og sagde:

  • 16 Og det skede, der syv Dage vare til ende, da skede Herrens Ord til mig, sigende:

  • 23 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.

  • 20 Og jeg sagde til dem: Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 70%

    4 Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!

    5 Og Herrens Aand faldt paa mig og sagde til mig: Siig: Saa sagde Herren: Saa sagde I af Israels Huus, og eders Aands opstigende (Tanker) kjender jeg.

  • 16 (Det er) Israels Propheter, de, som spaae om Jerusalem, og de, som see Fredssyn for den, dog (der er) ingen Fred, siger den Herre Herre.

  • 21 Og det skede i det tolvte Aar, i den tiende (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, efterat vi vare bortførte, (da) kom En til mig, (som var) undkommen fra Jerusalem, og sagde: Staden er slagen.

  • 1 Hører dette Ord, som jeg optager over eder, et Klagemaal (over eder), Israels Huus!

  • 3 Og det Syn var som det Syn, jeg havde seet, (ja) som det Syn, jeg havde seet, den Tid jeg kom til at fordærve Staden, og de Syner vare som det Syn, hvilket jeg saae ved Chebars Flod; og jeg faldt paa mit Ansigt.

  • 11 Saa sagde den Herre Herre: Slaa med din Haand, og stamp med din Fod, og siig: Ak! for alle Israels Huses Ondskabers Vederstyggeligheder; thi de skulle falde ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pestilentsen.

  • 21 Derfor sagde Herren saaledes om de Mænd i Anathoth, som søge efter dit Liv, sigende: Spaa ikke i Herrens Navn, saa skal du ikke døe ved vor Haand,

  • 12 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 17 Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øine rinde med Graad Nat og Dag, og holde ikke op; thi Jomfruen, mit Folks Datter, er forstyrret med stor Forstyrrelse, (hendes) Saar er meget svagt.

  • 9 Anlangende Propheterne: Mit Hjerte er forstyrret inden i mig, alle mine Been beve, jeg er som en drukken Mand og som en Mand, over hvem Viin haver faaet Overhaand, for Herrens Skyld og for hans hellige Ords Skyld.

  • 1 Og det skede i det sjette Aar, i den sjette (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, at jeg sad i mit Huus, og de Ældste af Juda sadde for mit Ansigt, og den Herre Herres Haand faldt paa mig der.

  • 7 Og jeg spaaede, eftersom mig var befalet; og der skede en Lyd, der jeg spaaede, og see, (der skede) en (heftig) Bevægelse, og Benene nærmede sig, (hvert) Been til sit Been.

  • 23 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 16 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 10 Og jeg sagde: Ak Herre, Herre! sandeligen, du haver saare ladet bedrage dette Folk og Jerusalem, at man sagde: Fred skal være med eder; og Sværdet er (dog) kommet indtil Sjælen.

  • 27 Kongen skal sørge, og Fyrsten klædes med Ødelæggelse, og Folkets Hænder i Landet skulle forfærdes; jeg vil gjøre ved dem efter deres Veie, og dømme dem efter deres Domme, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 11 Og gak, kom til de Bortførte, til dit Folks Børn, og du skal tale til dem og sige til dem: Saa sagde den Herre Herre, hvad enten de lyde (dig) eller lade være.