Esekiel 37:7

Original Norsk Bibel 1866

Og jeg spaaede, eftersom mig var befalet; og der skede en Lyd, der jeg spaaede, og see, (der skede) en (heftig) Bevægelse, og Benene nærmede sig, (hvert) Been til sit Been.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kong 19:11-13 : 11 Og han sagde: Gak ud, og du skal staae ved Bjerget for Herrens Ansigt. Og see, Herren gik frem, og et stort og stærkt Veir, som sønderrev Bjergene og sønderbrød Klipperne for Herrens Ansigt, Herren var ikke i Veiret; og (der kom) et Jordskjælv efter Veiret, Herren var ikke i Jordskjælvet. 12 Og efter det Jordskjælv (kom) en Ild, Herren var ikke i Ilden; men efter Ilden (kom der) en stille sagte Lyd. 13 Og det skede, der Elias det hørte, da omsvøbte han sit Ansigt med sin Kappe, og gik ud og stod i Døren paa Hulen; og see, (da kom der) en Røst til ham og sagde: Hvad har du her (at gjøre), Elias?
  • Apg 4:19 : 19 Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;
  • Apg 5:20-29 : 20 Gaaer hen, og træder frem og taler i Templet for Folket alle dette Livets Ord. 21 Men der de havde hørt (dette), gik de aarle ind i Templet og lærte. Men der den Ypperstepræst kom, og de, (som holdt) med ham, sammenkaldte de Raadet og alle Israels Børns Ældste, og sendte hen til Fængslet at føre dem frem. 22 Men der Tjenerne kom derhen, fandt de dem ikke i Fængslet; men de kom tilbage og forkyndte det og sagde: 23 Fængslet fandt vi tillukket med al Omhu, og Vogterne staaende udenfor Dørene; men der vi lode op, fandt vi Ingen inde. 24 Men der baade den Ypperstepræst og Templets Høvedsmand og de (andre) Ypperstepræster hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad der vilde blive af dette. 25 Men En kom frem, forkyndte dem og sagde: See, de Mænd, som I kastede i Fængsel, staae i Templet og lære Folket. 26 Da gik Høvedsmanden hen med Tjenerne og bragte dem, dog ikke med Magt; thi de frygtede for Folket, at de skulde blive stenede. 27 Men der de havde bragt dem frem, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde: 28 Bøde vi eder ikke alvorligen, at I ikke skulde lære i dette Navn? og see, I have fyldt Jerusalem med eders Lære og ville føre dette Menneskes Blod over os. 29 Men Petrus og Apostlerne svarede og sagde: Man bør adlyde Gud mere end Menneskene.
  • Apg 16:26-29 : 26 Men der skede pludseligen et stort Jordskjælv, saa at Fængslets Grundvolde bevægedes; og strax bleve alle Dørene opladte, og Alles Baand løstes. 27 Men Stokmesteren foer op af Søvne, og der han saae Fængslets Døre aabnede, drog han et Sværd og vilde myrde sig selv, da han meente, at Fangerne vare undflyede. 28 Men Paulus raabte med høi Røst og sagde: Gjør dig selv intet Ondt; thi vi ere her alle. 29 Men han begjærede et Lys, og sprang ind og kastede sig skjælvende ned for Paulus og Silas.
  • Jer 13:5-7 : 5 Og jeg gik og skjulte det ved Phrat, saasom Herren bød mig. 6 Og det skede, da mange Dage (vare løbne) tilende, da sagde Herren til mig: Staa op, gak til Phrat og tag det Bælte derfra, som jeg befoel dig at skjule der. 7 Og jeg gik til Phrat og grov og tog Bæltet fra det Sted, hvor jeg havde skjult det; og see, Bæltet var fordærvet, det duede ikke til Noget.
  • Jer 26:8 : 8 Og det skede, der Jeremias havde fuldendt at tale alt det, som Herren havde befalet ham at tale til alt Folket, da grebe Præsterne og Propheterne og alt Folket ham, og sagde: Du skal visseligen døe.
  • Apg 2:2 : 2 Og der kom pludseligen en Lyd af Himmelen, som af et fremfarende vældigt Veir, og opfyldte det ganske Huus, hvor de sadde.
  • Apg 2:37 : 37 Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    8 Og jeg saae, og see, der opkom Sener og Kjød paa dem, og han overdrog dem ovenover med Hud, men der var ikke Aand i dem.

    9 Og han sagde til mig: Spaa til Aanden; spaa, du Menneskesøn! og du skal sige til Aanden: Saa sagde den Herre Herre: Kom, du Aand! fra de fire Veir, og blæs paa disse Ihjelslagne, og de skulle leve.

    10 Og jeg spaaede, saasom han befoel mig; og Aanden kom i dem, og de bleve levende og stode paa deres Fødder, en saare meget stor Hær.

    11 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Been, de ere alt Israels Huus; see, de sige: Vore Been ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, vi ere afhugne.

    12 Derfor spaa, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg oplader eders Grave, og vil lade eder komme op af eders Grave, mit Folk! og lade eder komme til Israels Land.

    13 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg oplader eders Grave, og naar jeg opfører eder af eders Grave, mit Folk!

    14 Og jeg vil give min Aand i eder, og I skulle leve, og jeg vil nedsætte eder i eders Land; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver talet det og gjort det, siger Herren.

    15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 85%

    1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.

    2 Og han lod mig gaae forbi dem trindt omkring; og see, (der laae) saare mange ovenpaa (Jorden) i samme Dal, og see, de vare saare tørre.

    3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! mon disse Been kunne blive levende? og jeg sagde: Herre Herre! du veed det.

    4 Og han sagde til mig: Spaa om disse Been, og du skal sige til dem: I tørre Been! hører Herrens Ord:

    5 Saa sagde den Herre Herre til disse Been: See, jeg vil lade komme Aand i eder, og I skulle leve.

    6 Og jeg vil gjøre Sener paa eder, og lade Kjød opkomme over eder, og overdrage eder med Hud, og give Aand i eder, og I skulle leve; saa skulle I fornemme, at jeg er Herren.

  • 1 Paa den samme Tid, siger Herren, skulle de udføre Judæ Kongers Been, og hans Fyrsters Been, og Præsternes Been, og Propheternes Been, og Indbyggernes Been i Jerusalem af deres Grave,

  • 8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 71%

    1 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! staa paa dine Fødder, og jeg vil tale med dig.

    2 Og der kom en Aand i mig, der han talede til mig, og den stillede mig paa mine Fødder; og jeg hørte ham, der talede til mig.

  • 70%

    13 Og det skede, der jeg spaaede, da døde Pelatja, Benajas Søn; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte med høi Røst og sagde: Ak, Herre Herre! vil du aldeles gjøre en Ende med det Overblevne af Israel?

    14 Da skede Herrens Ord til mig, og han sagde:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 4 Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:

  • 16 Og det skede, der syv Dage vare til ende, da skede Herrens Ord til mig, sigende:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 7 Som naar En sønderskjærer og sønderslider (Noget) paa Jorden, saa ere vore Been adspredte til Gravens Hul.

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 4 Samle de Stykker, (som høre) dertil, deri, alle de gode Stykker, Lænder og Skuldre; fyld den med udvalgte Marvbeen.

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 14 da kom Frygt og Bævelse paa mig, og forskrækkede meget mine Been.

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og du Menneskesøn! spaa imod Israels Bjerge, og du skal sige: I Israels Bjerge! hører Herrens Ord:

  • 17 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 26 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 5 Ja, jeg vil lægge Israels Børns (døde) Kroppe for deres (stygge) Afguders Ansigt, og adsprede eders Been trindt omkring eders Altere.

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 21 Og det skede, at de begrove en Mand, og see, da de saae Troppen, da kastede de Manden i Elisas Grav; og der Manden kom ned og rørte ved Elisas Been, da blev han levende og stod op paa sine Fødder.

  • 19 Thi jeg haver talet (dette) i min Nidkjærhed, i min Grumheds Ild, at paa den samme Dag skal (visseligen) være en stor Bævelse i Israels Land.

  • 16 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:

  • 11 Og gak, kom til de Bortførte, til dit Folks Børn, og du skal tale til dem og sige til dem: Saa sagde den Herre Herre, hvad enten de lyde (dig) eller lade være.

  • 2 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 17 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 8 Og Herrens Ord skede til mig om Morgenen, sigende:

  • 21 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 16 Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det.