Esekiel 37:6
Og jeg vil gjøre Sener paa eder, og lade Kjød opkomme over eder, og overdrage eder med Hud, og give Aand i eder, og I skulle leve; saa skulle I fornemme, at jeg er Herren.
Og jeg vil gjøre Sener paa eder, og lade Kjød opkomme over eder, og overdrage eder med Hud, og give Aand i eder, og I skulle leve; saa skulle I fornemme, at jeg er Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.
2 Og han lod mig gaae forbi dem trindt omkring; og see, (der laae) saare mange ovenpaa (Jorden) i samme Dal, og see, de vare saare tørre.
3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! mon disse Been kunne blive levende? og jeg sagde: Herre Herre! du veed det.
4 Og han sagde til mig: Spaa om disse Been, og du skal sige til dem: I tørre Been! hører Herrens Ord:
5 Saa sagde den Herre Herre til disse Been: See, jeg vil lade komme Aand i eder, og I skulle leve.
7 Og jeg spaaede, eftersom mig var befalet; og der skede en Lyd, der jeg spaaede, og see, (der skede) en (heftig) Bevægelse, og Benene nærmede sig, (hvert) Been til sit Been.
8 Og jeg saae, og see, der opkom Sener og Kjød paa dem, og han overdrog dem ovenover med Hud, men der var ikke Aand i dem.
9 Og han sagde til mig: Spaa til Aanden; spaa, du Menneskesøn! og du skal sige til Aanden: Saa sagde den Herre Herre: Kom, du Aand! fra de fire Veir, og blæs paa disse Ihjelslagne, og de skulle leve.
10 Og jeg spaaede, saasom han befoel mig; og Aanden kom i dem, og de bleve levende og stode paa deres Fødder, en saare meget stor Hær.
11 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Been, de ere alt Israels Huus; see, de sige: Vore Been ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, vi ere afhugne.
12 Derfor spaa, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg oplader eders Grave, og vil lade eder komme op af eders Grave, mit Folk! og lade eder komme til Israels Land.
13 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg oplader eders Grave, og naar jeg opfører eder af eders Grave, mit Folk!
14 Og jeg vil give min Aand i eder, og I skulle leve, og jeg vil nedsætte eder i eders Land; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver talet det og gjort det, siger Herren.
15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
11 Haver du (ikke) klædet mig med Hud og Kjød, og bedækket mig med Been og Sener?
26 Og jeg vil give eder et nyt Hjerte, og give en ny Aand inden i eder, og borttage det Steenhjerte af eders Kjød, og give eder et Kjødhjerte.
27 Og jeg vil give min Aand inden i eder, og gjøre det, at I skulle vandre i mine Skikke, og holde og gjøre mine Rette.
28 Og I skulle boe i Landet, som jeg gav eders Fædre, og være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud.
4 Og jeg vil forlade dig paa Landet, jeg vil bortkaste dig paa Marken, og lade alle Himmelens Fugle boe paa, dig, og mætte alle Dyr paa Jorden af dig.
5 Og jeg vil kaste dit Kjød paa Bjergene, og fylde Dalene med din Høihed.
7 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Eders Ihjelslagne, som I have lagt midt i den, de ere Kjødet, og (Staden) den er Gryden; men eder vil jeg udføre midt af den.
11 Ja, jeg vil formere Folk og Fæ hos eder, og de skulle blive mangfoldige og være frugtbare; og jeg vil lade eder boe der som i eders gamle (Tider), og gjøre eder godt (mere) end i eders Begyndelse, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
30 Og de skulle fornemme, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og (at) de ere mit Folk, Israels Huus, siger den Herre Herre.
31 Og I, mine Faar, (som ere) min Fødes Faar, I ere Mennesker, (men) jeg, er eders Gud, siger den Herre Herre.
7 Og Saarede skulle falde midt iblandt eder, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
6 Og jeg gik forbi hos dig og saae dig nedtraadt i dit Blod; og jeg sagde til dig i dit Blod: Lev! ja, jeg sagde til dig i dit Blod: Lev!
7 Jeg gjorde dig til ti Tusinde, som Grøde paa Marken, og du blev mangfoldig, og du blev stor og kom i den ypperste Prydelse; Brysterne bleve stive, og dit Haar voxede, men du var nøgen og blot.
31 Kaster fra eder alle eders Overtrædelser, med hvilke I have overtraadt, og gjører eder et nyt Hjerte og en ny Aand thi hvorfor ville I døe, Israels Huus?
32 Thi jeg haver ikke Behagelighed i, hans Død, som døer, siger den Herre Herre; derfor lader eder omvende, saa skulle I leve.
10 Og de skulle fornemme, at jeg er Herren; jeg haver ikke talet forgjæves om at gjøre ved dem denne Ulykke.
5 Ja, jeg vil lægge Israels Børns (døde) Kroppe for deres (stygge) Afguders Ansigt, og adsprede eders Been trindt omkring eders Altere.
36 Og Hedningerne, som blive tilovers trindt omkring eder, skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver bygget de Nedbrudte, plantet de Ødelagte; jeg, Herren, jeg haver talet og gjort (det).
37 Saa sagde den Herre Herre: Jeg vil endnu i dette (Stykke) lade mig adspørges af Israels Huus til at gjøre ved dem (dette): Jeg vil formere dem med Mennesker som med Faar.
24 Thi jeg vil tage eder fra Hedningerne, og samle eder af alle Landene, og lade eder komme til eders Land (igjen).
11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
7 Og Gud Herren havde dannet Mennesket (af) Støv, af Jorden, og blæst Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.
2 Og jeg vil føre dig tilbage igjen, og lede dig ad sex (Veie), og føre dig op fra de Sider mod Norden, og lade dig komme over Israels Bjerge.
4 Samle de Stykker, (som høre) dertil, deri, alle de gode Stykker, Lænder og Skuldre; fyld den med udvalgte Marvbeen.
16 Herre! ved disse Ting maae de leve, og min Aands Liv er ved dem alle; og du skal gjøre mig stærk og holde mig i Live.
62 Og jeg, jeg vil stadfæste min Pagt med dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren,
21 Paa den samme Dag vil jeg lade Israels Huses Horn voxe, og give dig en opladt Mund midt iblandt dem; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
19 Og jeg vil give dem eet Hjerte, og give en ny Aand inden i eder, og borttage det Steenhjerte af deres Kjød, og give dem et Kjødhjerte,
26 Og (naar) de efter min Hud have afsledet dette (mit Kjød), da skal jeg (dog) beskue Gud af mit Kjød,
33 (Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, jeg vil regjere over eder med en stærk Haand og med en udrakt Arm og med en udøst Grumhed.
16 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
16 Og du skal drage op over mit Folk Israel som en Sky til at skjule Landet; du skal være i de sidste Dage, og jeg vil lade dig komme i mit Land, paa det Hedningerne skulle kjende mig, naar jeg helliggjøres i dig for deres Øine, o Gog!
17 Derfor siig: Saa siger den Herre Herre: Ja, jeg vil samle eder af Folkene, og sanke eder af Landene, i hvilke I ere adspredte, og give eder Israels Land (igjen).
42 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører eder til Israels Land, til det Land, over hvilket jeg opløftede min Haand at give eders Fædre det.
1 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! staa paa dine Fødder, og jeg vil tale med dig.
21 Derefter siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg tager Israels Børn, at de skulle ikke være imellem Hedningerne, hvor de fore hen, og jeg vil samle dem trindt omkring fra, og lade dem komme til deres Land.