Esekiel 16:6
Og jeg gik forbi hos dig og saae dig nedtraadt i dit Blod; og jeg sagde til dig i dit Blod: Lev! ja, jeg sagde til dig i dit Blod: Lev!
Og jeg gik forbi hos dig og saae dig nedtraadt i dit Blod; og jeg sagde til dig i dit Blod: Lev! ja, jeg sagde til dig i dit Blod: Lev!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Jeg gjorde dig til ti Tusinde, som Grøde paa Marken, og du blev mangfoldig, og du blev stor og kom i den ypperste Prydelse; Brysterne bleve stive, og dit Haar voxede, men du var nøgen og blot.
8 Og jeg gik forbi hos dig og saae dig, og see, (det var) din Tid, Kjærlighedens Tid, og jeg bredte mine Fliger over dig og skjulte din Blusel; og jeg tilsvoer dig og kom i en Pagt med dig, siger den Herre Herre, og du blev min.
9 Og jeg badede dig i Vandet, og skyllede dit Blod af dig, og salvede dig med Olie.
10 Og jeg klædte dig med stukkede (Klæder) og iførte dig Skoe af Grævlingeskind, og jeg bandt om dig med (kosteligt) Linned og klædte dig med Silke.
11 Og jeg prydede dig saare, og gav Armbaand om dine Hænder og en Kjæde om din Hals.
3 Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre til Jerusalem: Dine Handeler og dine Fødseler ere af Cananitens Land; din Fader var en Amoriter, og din Moder en Hethitiske.
4 Og med din Fødsel gik det saa til: Din Navle blev ikke afskaaren paa den Dag, du blev født, og du blev ikke badet i Vand for at blive renset, og du blev ikke vel gnedet med Salt, og ei svøbt i Svøb.
5 Intet Øie ynkedes over dig at gjøre dig noget af dette, at forbarme sig over dig; og du var kastet paa Marken; (saa) væmmedes man ved din Sjæl paa den Dag, du blev født.
21 Og du slagtede mine Børn og gav dem hen, idet du lod dem gaae igjennem (Ilden) for dem.
22 Og ved alle dine Vederstyggeligheder og dine Horerier haver du ikke kommet ihu din Ungdoms Dage, der du var nøgen og blot, nedtraadt i dit Blod.
23 Og det skede efter al din Ondskab, — vee, vee dig! siger den Herre Herre —
35 Derfor, du Hore! hør Herrens Ord:
36 Saa sagde den Herre Herre: Fordi du udøser dine Kobberpenge, og din Blusel er blottet i dine Horerier for dine Bolere, og for alle dine vederstyggelige (stygge) Afguder, og efter dine Børns Blod, som du haver givet dem,
37 derfor, see, jeg samler alle dine Bolere, hvilke du haver været behagelig, og alle dem, som du elskede, med alle dem, som du hadede, og jeg vil samle dem imod dig trindt omkring fra, og blotte din Blusel for dem, og de skulle see al din Blusel.
38 Og jeg vil dømme dig med Horqvinders og Blodsudgyderskers Domme, og jeg vil hengive dig til (dem, som udøse) Blod med Grumhed og Nidkjærhed.
6 derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Herre, jeg vil lave til dig Blods (Udgydelse), og Blod skal forfølge dig; efterdi du haver ikke hadet Blod, da skal Blod forfølge dig.
4 Fra den (Tid), du var dyrebar agtet for mine Øine, er du bleven herliggjort, og jeg, jeg elskede dig; derfor haver jeg givet Mennesker i dit Sted, og Folk i Stedet for din Sjæl.
5 Saa sagde den Herre Herre til disse Been: See, jeg vil lade komme Aand i eder, og I skulle leve.
6 Og jeg vil gjøre Sener paa eder, og lade Kjød opkomme over eder, og overdrage eder med Hud, og give Aand i eder, og I skulle leve; saa skulle I fornemme, at jeg er Herren.
13 Og du var prydet med Guld og Sølv, og din Klædning var (kosteligt) Linned og Silke og stukket (Arbeide); du aad (fiint) Meel og Honning og Olie, og du blev saare meget deilig og fik Lykke til Riget.
14 Og dit Navn udkom iblandt Hedningerne for din Deiligheds Skyld; thi den var fuldkommen ved min Prydelse, som jeg havde sat paa dig, siger den Herre Herre.
15 Men du forlod dig paa din Deilighed, og du bedrev Horeri, fordi du var navnkundig, og udøste dit Horeri over hver, som gik forbi; ham blev (den til Deel).
5 Før jeg dannede dig i (Moders) Liv, kjendte jeg dig, og før du udkom af Moderslivet, helligede jeg dig; jeg beskikkede dig til en Prophet for Folkene.
16 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
17 Du Menneskesøn! Israels Huus boede i deres Land, og de besmittede det ved deres Vei og ved deres Handeler; som en fraskilt Qvindes Ureenhed var deres Vei for mit Ansigt.
1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.
2 Og han lod mig gaae forbi dem trindt omkring; og see, (der laae) saare mange ovenpaa (Jorden) i samme Dal, og see, de vare saare tørre.
4 Du er bleven skyldig ved dit Blod, som du haver udøst, og haver besmittet dig med de (stygge) Afguder, som du gjorde, og gjort, at dine Dage nærme sig, og du er kommen til dine Aar; derfor haver jeg gjort dig til Forhaanelse iblandt Hedningerne og til Spot for alle Landene.
6 Og jeg vil vande Landet, som du svømmede udi, af dit Blod indtil Bjergene, og Strømmene skulle blive fulde af dig.
3 paa det jeg skal ikke drage hende nøgen af og fremstille hende som den Dag, hun blev født, ja sætte hende som Ørken, og lægge hende som et tørt Land, og lade hende døe af Tørst.
25 Og jeg vil stænke reent Vand over eder, og I skulle blive rene; af alle eders Ureenheder og fra alle eders (stygge) Afguder vil jeg rense eder.
12 Thi saa sagde Herren: Din Forstyrrelse er ulægelig, dit Saar er (meget) svagt.
58 Din Skjændsel og dine Vederstyggeligheder, dem maatte du bære, siger Herren.
15 Hvorfor raaber du over din Forstyrrelse, over din ulægelige Pine? jeg haver gjort disse Ting ved dig for dine Misgjerningers Mangfoldighed, (ja, fordi) dine Synder ere (saare) mange.
30 Hvor vansmægtet er dit Hjerte, siger den Herre Herre, idet du gjør alle disse Ting, som er en mægtig Horkones Gjerning,
16 Dine Øine saae mig, der jeg endnu var uformet, og disse Ting vare allesammen skrevne i din Bog, de Dage, som bleve dannede, da (der endnu) ikke var een af dem.
13 I din Ureenhed er Skjændsel; fordi jeg haver renset dig, og du blev (dog) ikke reen, saa skal du ikke renses ydermere af din Ureenhed, indtil jeg haver ladet min Grumhed hvile paa dig.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2 Gak hen, og raab for Jerusalems Øren og siig: Saa siger Herren: Jeg kommer dig ihu, (ja) din Ungdoms Miskundhed (og) dine Trolovelsers Kjærlighed, da du gik efter mig i Ørken, i Landet, som ikke var saaet,
36 Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! mon du vil dømme Ohola og Oholiba (fri)? ja, forkynd dem heller deres Vederstyggeligheder.
30 Og du Forstyrrede! hvad vil du gjøre? om du end iførte dig Purpur, om du end prydede dig med Guldprydelse, om du end vilde gnide dit Ansigt med Sminke, skal du dog smykke dig forgjæves; (thi) de, som brændte af Kjærlighed imod dig, have foragtet dig, de skulle søge efter dit Liv.
43 Fordi at du haver ikke ihukommet din Ungdoms Dage, men fortørnet mig ved alle disse Ting, saa haver jeg ogsaa, see jeg, lagt (dig) din Vei paa Hovedet, siger den Herre Herre; og du haver ikke gjort dig en Tanke at omvende dig fra alle dine Vederstyggeligheder.
16 Toer eder, vorder rene, borttager eders Idrætters Ondskab fra mine Øine, lader af at gjøre ilde,
26 Og jeg besmittede dem ved deres Gaver, idet de lode alle Førstefødte gaae igjennem (Ilden), at jeg kunde ødelægge dem, saa at de skulde fornemme, at jeg er Herren.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
14 Og jeg vil give min Aand i eder, og I skulle leve, og jeg vil nedsætte eder i eders Land; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver talet det og gjort det, siger Herren.
13 Og see, jeg haver slaget med min Haand for din Gjerrighed, som du bedrev, og over dit Blod, som var midt i dig.
8 Og jeg saae, og see, der opkom Sener og Kjød paa dem, og han overdrog dem ovenover med Hud, men der var ikke Aand i dem.
6 I have gjort eders Ihjelslagne mange i denne Stad, og fyldt dens Gader med Ihjelslagne.