Jesaja 29:22

Original Norsk Bibel 1866

Derfor, saa sagde Herren, som forløste Abraham, til Jakobs Huus: Jakob skal nu ikke (mere) beskjæmmes, og hans Ansigt skal nu ikke (mere) blegne.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

לָכֵ֗ן כֹּֽה־אָמַ֤ר יְהוָה֙ אֶל־בֵּ֣ית יַֽעֲקֹ֔ב אֲשֶׁ֥ר פָּדָ֖ה אֶת־אַבְרָהָ֑ם לֹֽא־עַתָּ֤ה יֵבוֹשׁ֙ יַֽעֲקֹ֔ב וְלֹ֥א עַתָּ֖ה פָּנָ֥יו יֶחֱוָֽרוּ

Translitterasjon

Therefore thus-ʾāmar YHWH to-bêt yaʿăqōḇ who pādāh ʾet-ʾaḇrāhām not-now yēḇôš yaʿăqōḇ and-not now pānāyw yeḥĕwārû

Grammatikkdetaljer

• *lāḵēn*: adverb - therefore/thus
• *kōh-ʾāmar*: adverb + verb, qal perfect, 3rd person masculine singular - thus says
• *YHWH*: proper noun - the LORD (divine name)
• *ʾel-bêt*: preposition ʾel + noun, masculine singular construct - to house of
• *yaʿăqōḇ*: proper noun - Jacob
• *ʾăšer*: relative pronoun - who
• *pādāh*: verb, qal perfect, 3rd person masculine singular - he redeemed
• *ʾet-ʾaḇrāhām*: direct object marker + proper noun - Abraham
• *lōʾ-ʿattāh*: negative particle + adverb - not now
• *yēḇôš*: verb, qal imperfect, 3rd person masculine singular - he will be ashamed
• *wĕ-lōʾ*: conjunction waw + negative particle - and not
• *ʿattāh*: adverb - now
• *pānāyw*: noun, masculine plural with 3rd person masculine singular suffix - his face
• *yeḥĕwārû*: verb, qal imperfect, 3rd person masculine plural - they will grow pale

Ordbetydninger

• *kōh-ʾāmar*: thus says/so says/has spoken
• *bêt*: house/household/family
• *pādāh*: he redeemed/ransomed/delivered
• *yēḇôš*: he will be ashamed/feel shame/be disgraced
• *pānāyw*: his face/countenance/presence
• *yeḥĕwārû*: they will grow pale/turn white/become ashen

Henviste vers

• Jes 51:2 : 2 Seer hen til Abraham, eders Fader, og til Sara, som fødte eder; thi jeg kaldte ham eenlig, og velsignede ham og formerede ham.
• Jes 45:17 : 17 Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.
• Jes 54:4 : 4 Frygt ikke, thi du skal ikke beskjæmmes, og vær ikke skamfuld, thi du skal ikke blive tilskamme; men du skal glemme din Jomfrudoms Skam, og ikke ydermere ihukomme din Enkestands Forsmædelse.
• Jes 60:1-9 : 1 Gjør dig rede, bliv oplyst, thi dit Lys er kommen, og Herrens Herlighed er opgangen over dig. 2 Thi see, Mørket skal skjule Jorden, og Dunkelhed Folkene; men Herren skal oprinde over dig, og hans Herlighed skal sees over dig. 3 Og Hedningerne skulle vandre ved dit Lys, og Kongerne ved det Skin, som er opgangen for dig. 4 Opløft dine Øine trindt omkring og see, alle disse have forsamlet sig, de komme til dig; dine Sønner skulle komme langt fra, og dine Døttre opfostres ved Siden. 5 Da skal du see det og løbe til, og dit Hjerte skal ræddes og udbrede sig, naar Mangfoldigheden ved Havet omvendes til dig, (naar) Hedningernes Magt kommer til dig. 6 Kamelernes Mangfoldighed skal skjule dig, Veiløbere af Midian og Epha, alle de af Scheba skulle komme; de skulle bære Guld og Røgelse, og bebude Herrens megen Priis. 7 Alle Faar af Kedar skulle samles til dig, Nebajoths Vædere skulle tjene dig; de skulle offres paa mit velbehagelige Alter, og jeg vil pryde min Herligheds Huus. 8 Hvo ere disse, der flyve som en Sky, og som Duerne til deres Vinduer? 9 Thi Øer skulle bie efter mig, og Tharsis-Skibe ere i Begyndelsen, at føre dine Børn hid langt fra, (ja) deres Sølv og deres Guld med dem, til Herrens, din Guds, Navn og til Israels Hellige, thi han haver prydet dig.
• Jes 61:7-9 : 7 For eders dobbelte Beskjæmmelse og derfor, at de have sjunget: Skjændsel var eders Deel, derfor skulle I eie en dobbelt Arvelod i deres Land, I skulle have evig Glæde. 8 Thi jeg er Herren, som elsker Ret, som hader Rov i Brændoffer, og jeg vil give, (at) deres Arbeide (skal skee) i Sandhed, og jeg vil gjøre en evig Pagt med dem. 9 Og man skal kjende deres Sæd iblandt Hedningerne, og deres Afkomme midt iblandt Folkene; Alle, som see dem, skulle kjende dem, at de ere en Sæd, som Herren har velsignet. 10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi. 11 Thi som Jorden udgiver sin Grøde, og som en Have lader sin Sæd opvoxe, saa skal den Herre Herre lade opvoxe Retfærdighed og Priis for alle Hedningerne.
• Jes 63:16 : 16 Du er dog vor Fader, thi Abraham veed Intet af os, og Israel kjender os ikke; (men) du, Herre, er vor Fader, vor Gjenløser er dit Navn af Evighed.
• Jer 30:5-7 : 5 thi saa sagde Herren: Vi høre Forfærdelses Røst; der er Frygt og ikke Fred. 6 Spørger dog og seer, om en Mand føder; hvorfor saae jeg (da) hver Mand (holde) sine Hænder paa sine Lænder, som hun, der føder, og alle Ansigter ere omskiftede (og) ere blege? 7 Vee! thi dette er en stor Dag, saa (der har) ingen (været) som den, og det er Nødens Tid for Jakob; dog skal han blive frelst deraf.
• Jer 30:10 : 10 Derfor frygt ikke, min Tjener Jakob! siger Herren, og forskrækkes ikke, Israel! thi see, jeg frelser dig af et langt fraliggende (Land), og din Sæd af deres Fængsels Land; og Jakob skal komme tilbage, og være stille og rolig, og Ingen skal forfærde (ham).
• Jer 31:10-12 : 10 Hører, I Hedninger! Herrens Ord, og kundgjører det paa Øerne langt fra, og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle ham og bevare ham, som en Hyrde sin Hjord. 11 Thi Herren haver forløst Jakob, og igjenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han. 12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere.
• Jer 33:24-26 : 24 Haver du ikke seet, hvad dette Folk talede og sagde: (Der vare) to Slægter, som Herren havde udvalgt, og han haver forkastet dem; og de foragte mit Folk, som om det skulde ikke ydermere være et Folk for deres Ansigt. 25 Saa sagde Herren: Dersom min Pagt med Dag og Nat ikke bliver ved, og (om) jeg ikke haver sat Himmelens og Jordens Skikke, 26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa jeg ikke tager af hans Sæd dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fængsel og forbarme mig over dem.
• Esek 37:24 : 24 Og min Tjener David (skal være) Konge over dem, og der skal være een Hyrde for dem alle; og de skulle vandre i mine Rette og holde mine Skikke, og gjøre efter dem.
• Esek 37:28 : 28 Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.
• Esek 39:25-40:48 : 25 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Nu vil jeg vende Jakobs Fængsel, og forbarme mig over det ganske Israels Huus, og være nidkjær for mit hellige Navn. 26 Og de skulle bære deres Forsmædelse og al deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, der de boede tryggeligen i deres Land, og Ingen var, som forfærdede (dem). 27 (Men) naar jeg fører dem tilbage fra Folkene, og sanker dem af deres Fjenders Lande, og naar jeg bliver helliggjort iblandt dem for mange Hedningers Øine, 28 da skulle de fornemme, at jeg er Herren deres Gud, idet jeg haver bortført dem til Hedningerne, og (nu) samler dem til deres Land, og jeg vil ikke ydermere lade der (Nogen) af dem blive tilovers. 29 Jeg vil og ikke ydermere skjule mit Ansigt for dem; thi jeg haver udøst min Aand over Israels Huus, siger den Herre Herre. 1 I det fem og tyvende Aar, efterat vi vare bortførte, i Aarets Begyndelse, paa den tiende (Dag) i Maaneden, i det fjortende Aar, efterat Staden blev slagen, paa den selvsamme Dag var Herrens Haand over mig og førte mig derhen. 2 (Ja) i Guds Syner førte han mig til Israels Land, og satte mig ned paa et saare høit Bjerg, og derpaa var der som en bygget Stad mod Sønden. 3 Da han havde ført mig derhen, see, da (var der) en Mand, hans Skikkelse var som Kobberets Skikkelse, og der var en linned Snor i hans Haand, og et Maalerør, og han stod i Porten. 4 Og Manden sagde til mig: Du Menneskesøn! see til med dine Øine, og hør med dine Øren, og sæt dit Hjerte til alt det, som jeg vil lade dig see, thi du er derfor hidført, for at (jeg vil) lade dig see det; forkynd Israels Huus alt det, du seer. 5 Og see, (der gik) en Muur udenom Huset trindt omkring, og i Mandens Haand var det Maalerør, sex Alen (langt, saa hver var en almindelig) Alen og en Haandbred, og han maalte Bygningens Bredde, eet Rør, og Høiden, eet Rør. 6 Og han kom til Porten, som var vendt til Veien, mod Østen, og gik op ad dens Trapper, og han maalte Portens Dørtærskel, eet Rør i Bredden, og den anden Dørtærskel, eet Rør i Bredden; 7 (hvert) Kammer, eet Rør i Længden og eet Rør i Bredden, og fem Alen imellem Kamrene, og Portens Dørtærskel ved Portens Forhuus indentil, eet Rør. 8 Og han maalte Portens Forhuus indentil, eet Rør. 9 Og han maalte det (andet) Forhuus ved Porten, otte Alen, og det øverste Dørtræ, to Alen, og Portens Forhuus var indentil. 10 Og Portens Kammere paa Veien mod Østen vare tre paa denne, og tre paa hiin(Side), de tre havde eet Maal; og der var eet Maal paa de øverste Dørtræer paa begge Sider. 11 Og han maalte Portens Dørs Bredde, ti Alen, (og) Portens Længde, tretten Alen. 12 Og (der var) en Plads foran Kamrene, een Alen (paa denne), og en Plads, een Alen paa den (anden Side), og (hvert) Kammer var sex Alen paa denne, og sex Alen paa den (anden Side). 13 Og han maalte Porten fra et Kammers Tag indtil et (andet Kammers) Tag, fem og tyve Alen bred; (der var) Dør mod Dør. 14 Og han gjorde de øverste Dørtræer tredsindstyve Alen, nemlig til Forgaardens øverste Dørtræ, trindt omkring Porten. 15 Og fra Portens Forside, hvor Indgangen er, indtil Forhusets Forside, (til) den inderste Port, (maalte han) halvtredsindstyve Alen. 16 Og der vare snevre Vinduer paa Kamrene og ved deres øverste Dørtræer indenfor Porten trindt omkring, og ligesaa i Forhusene, og der vare Vinduer trindt omkring indentil, og ved (hvert) øverste Dørtræ vare Palmer. 17 Og han førte mig til den yderste Forgaard, og see, der vare Kammere og et Gulv, lagt i Forgaarden trindt omkring; der vare tredive Kammere paa Gulvet. 18 Og der var et Gulv ved Portenes Side, tvært over for Portenes Længde; (det var) det nederste Gulv. 19 Og han maalte Bredden fra Forsiden af den nederste Port foran for den inderste Forgaard udentil, hundrede Alen mod Østen og mod Norden. 20 Og Porten, som var vendt paa Veien mod Norden, ved den yderste Forgaard, dens Længde og dens Bredde maalte han. 21 Og dens Kammere, tre paa denne, og tre paa den (anden Side), og dens øverste Dørtræer og dens Forhuse vare efter den første Ports Maal; halvtredsinds tyve Alen var Længden derpaa, og fem og tyve Alen Bredden. 22 Og dens Vinduer og dens Forhuse og dens Palmer vare efter Portens Maal, som var vendt mod Veien mod Østen, og man gik op ad syv Trapper dertil, og dens Forhuus var foran dem. 23 Og Porten til den inderste Forgaard var mod den Port mod Norden og mod Østen, og han maalte fra den (ene) Port til den anden hundrede Alen. 24 Og han førte mig paa Veien mod Sønden, og see, (der var) en Port paa Veien mod Sønden, og han maalte dens øverste Dørtræer og dens Forhuse efter disse Maal. 25 Og der vare Vinduer paa, ogsaa paa dens Forhuse trindt omkring, ligesom disse (andre) Vinduer; halvtredsindstyve Alen var Længden, og fem og tyve Alen Bredden. 26 Og Opgangene dertil havde syv Trapper, og Forhuset dertil var foran dem, og (der vare) Palmer derpaa, een paa denne, og een paa den (anden Side) paa dens øverste Dørtræ. 27 Og (han maalte) Porten til den inderste Forgaard mod Sønden, og maalte fra den (ene) Port til den anden mod Sønden hundrede Alen. 28 Og han førte mig til den inderste Forgaard, til den Port mod Sønden, og han maalte den Port mod Sønden efter disse Maal. 29 Og (han maalte) dens Kammere og dens øverste Dørtræer og dens Forhuse efter disse Maal, og der vare Vinduer paa, ogsaa paa dens Forhuse trindt omkring; halvtredsindstyve Alen var Længden, og fem og tyve Alen Bredden. 30 Og (der vare) Forhuse trindt omkring; fem og tyve Alen var Længden, og fem Alen Bredden. 31 Og dens Forhuse vare mod den yderste Forgaard, og (der vare) Palmer paa dens øverste Dørtræer, og Opgangen dertil var otte Trapper. 32 Og han førte mig til den inderste Forgaard paa Veien mod Østen, og han maalte den Port efter disse Maal, 33 og dens Kammere og dens øverste Dørtræer og dens Forhuse efter disse Maal, og der vare Vinduer paa, ogsaa paa dens Forhuse trindt omkring; halvtredsindstyve Alen var Længden, og fem og tyve Alen Bredden. 34 Og dens Forhuse vare mod den yderste Forgaard, og (der vare) Palmer paa dens øverste Dørtræer paa denne og paa den (anden Side), og Opgangen dertil var otte Trapper. 35 Og han førte mig til den Port mod Norden, og han afmaalte (den) efter disse Maal, 36 dens Kammere, dens øverste Dørtræer og dens Forhuse, og der vare Vinduer paa trindt omkring; halvtredsindstyve Alen var Længden, og fem og tyve Alen Bredden. 37 Og dens øverste Dørtræer vare mod den yderste Forgaard, og (der vare) Palmer paa dens øverste Dørtræer paa denne og paa den (anden Side), og Opgangen dertil var otte Trapper. 38 Og et Kammer og dets Dør var ved Portenes øverste Dørtræer; der skulde de afskylle Brændofferet. 39 Og i Portens Forhuus (stode) to Borde paa denne, og to Borde paa den (anden Side), til at slagte paa dem Brændofferet og Syndofferet og Skyldofferet. 40 Og paa Siden udentil, ved Opgangen til Portens Dør, den mod Norden, (stode) to Borde, og paa den anden Side, som var ved Portens Forhuus, (stode) to Borde. 41 (Saa stode) fire Borde paa denne, og fire Borde paa den (anden Side) ved Siden af Porten, (det er) otte Borde, paa hvilke de skulde slagte. 42 Og de fire Borde til Brændofferet vare af hugne Stene, halvanden Alen lange, og halvanden Alen brede, og een Alen høie; paa dem, ja paa dem skulde de nedlægge Redskaberne, med hvilke de skulde slagte Brændofferet og Slagtofferet. 43 Og der vare to (Rader) Brandstene, (hver) en Haand bred, beredte i Huset trindt omkring; og paa Bordene (skulde lægges) Offerkjødet. 44 Og udenfor ved den inderste Port vare Kammere til Sangere i den inderste Forgaard, som vare ved Siden af den nordre Port, og de vare vendte til Veien mod Sønden; der var eet ved Siden af Østerporten, (som var) vendt til Veien mod Norden. 45 Og han sagde til mig: Dette Kammer, som er vendt til Veien mod Sønden, hører Præsterne til, som tage vare paa Husets Varetægt. 46 Men det Kammer, som er vendt paa Veien imod Norden, hører Præsterne til, som tage vare paa Alterets Varetægt; de ere Zadoks Børn, som af Levi Børn (alene) nærme sig til Herren for at tjene ham. 47 Og han maalte Forgaarden, (dens) Længde var hundrede Alen, og Bredden hundrede Alen, fiirkantet; og Alteret stod lige for Huset. 48 Og han førte mig til Husets Forhuus, og maalte Forhusets øverste Dørtræ, fem Alen paa denne, og fem Alen paa den (anden Side), og Portens Bredde var tre Alen paa denne, og tre Alen paa den (anden Side).
• Joel 2:27 : 27 Og I skulle fornemme, at jeg er midt i Israel, og jeg er Herren eders Gud, og Ingen ydermere, og mit Folk skal ikke beskjæmmes evindeligen.
• Luk 1:68 : 68 Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,
• Rom 11:11-24 : 11 Derfor siger jeg: Mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Saliggjørelsen vederfaret Hedningerne, at den skulde vække hine til Nidkjærhed. 12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Mangel er Hedningernes Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det! 13 Thi til eder, Hedninger! taler jeg. Forsaavidt som jeg er Hedningernes Apostel, priser jeg mit Embede, 14 om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkjærhed og frelse Nogle af dem. 15 Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er deres Antagelse da Andet end Liv af Døde? 16 Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Deigen ligesaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene ligesaa. 17 Men om nogle af Grenene ere afbrudte, og du, som var en vild Olieqvist, er indpodet iblandt dem og bleven meddeelagtig i Olietræets Rod og Fedme, 18 da ros dig ikke mod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer du jo ikke Roden, men Roden dig. 19 Du maatte da sige: Grenene ere afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet. 20 Vel! de ere afbrudte ved Vantro, men du staaer ved Troen; vær ikke hovmodig, men frygt! 21 Thi dersom Gud ikke haver sparet de naturlige Grene, skal han vel ei heller spare dig. 22 See derfor Guds Godhed og Strenghed: Strengheden mod dem, som ere faldne, men Godheden mod dig, om du bliver ved i Godheden; ellers skal og du afhugges. 23 Men og hine skulle indpodes, dersom de ikke blive ved i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem. 24 Thi dersom du er afhuggen af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen indpodet i et godt Olietræ, hvor meget mere skulle disse, som ere af Naturen (Olietræets Grene), indpodes i deres eget Olietræ?
• 1 Pet 1:18-19 : 18 vidende, at I ikke med forkrænkelige Ting, Sølv eller Guld, ere forløste fra eders forfængelige Omgjængelse, som Fædrene have overantvordet eder, 19 men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
• Åp 5:9 : 9 Og de sang en ny Sang, sigende: Du er værdig til at tage Bogen og oplade dens Segl, fordi du er slagtet haver med dit Blod kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Slægter.
• Jes 45:25 : 25 Udi Herren skulle de retfærdiggjøres, ja rose sig, al Israels Sæd.
• Jes 46:3-4 : 3 Hører mig, Jakobs Huus og alle Overblevne af Israels Huus! I, som ere lagte paa (mig) fra (Moders) Liv, som bæres af mig fra Moders Liv af! 4 Ogsaa indtil Alderdommen (skal) jeg (være) den Samme, og bære (eder) indtil graae Haar; jeg, jeg haver gjort (eder), og jeg vil opløfte, og jeg vil bære og lade undkomme.
• Jes 49:7-9 : 7 Saa sagde Herren, Israels Gjenløser, hans Hellige, til den foragtede Sjæl, til den, som Folket haver Vederstyggelighed til, til Regenternes Tjener: Konger skulle see og opstaae, (og) Fyrster, og de skulle nedbøie sig, for Herrens Skyld, som er trofast, for Israels Hellige, som udvalgte dig. 8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele, 9 at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder). 10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder. 11 Og jeg vil gjøre alle mine Bjerge til Veie, og mine banede Veie skulle ophøies. 12 See, disse skulle komme langt fra, og see, hine fra Norden og fra Vesten, og hine af Sinims Land. 13 Synger (med Fryd), I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang; thi Herren haver trøstet sit Folk, og vil forbarme sig over sine Elendige. 14 Men Zion sagde: Herren haver forladt mig, og Herren haver glemt mig. 15 Kan og en Qvinde glemme sit diende (Barn), at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? ja, om (Nogen af) dem kan glemme dem, da vil jeg, jeg (dog) ikke glemme dig. 16 See, jeg tegnede dig paa begge Hænder; dine Mure ere idelig for mig. 17 Dine Bygmestere ile til; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig. 18 Opløft dine Øine omkring og see, alle disse ere samlede, de komme til dig; (saa sandt) jeg lever, siger Herren, med alle disse skal du klæde dig som med en Prydelse, og du skal binde dem (paa dig), som Bruden gjør. 19 Ja (anlangende) dine Ørkener og dine ødelagte (Stæder) og dit nedbrudte Land, sandeligen, det skal nu blive for snevert for Indbyggere, og de, som opslugte dig, skulle blive langt borte. 20 Dine Børn, som du var berøvet, skulle endnu sige for dine Øren: Stedet er mig for trangt, hold dig nær til mig, at jeg maa boe (hos dig). 21 Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo haver avlet mig disse? eftersom jeg var barnløs og eenlig; jeg var henflyttet og henvegen, og hvo haver opdraget disse? see, jeg, jeg var overbleven alene, hvor (vare da) disse? 22 Saa sagde den Herre Herre: See, jeg vil opløfte min Haand til Hedningerne, og opløfte mit Banner til Folkene, og de skulle føre dine Sønner frem i Kjortelfligen, og dine Døttre skulle bæres paa Skuldrene. 23 Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, de skulle nedbøie sig til Jorden paa Ansigtet for dig og opslikke dine Fødders Støv; da skal du fornemme, at jeg er Herren, ved hvem de ikke skulle beskjæmmes, som forvente mig. 24 Mon det skal tages fra den Vældige, (som han har) taget, og mon den Retfærdiges Fanger skulle undkomme? 25 Ja, saa sagde Herren: Baade skulle den Vældiges Fanger tages (fra ham), og det, en Tyran haver taget, skal undkomme; og jeg, jeg vil trætte med dem, som trætte med dig, og jeg, jeg vil frelse dine Børn. 26 Og jeg vil komme dem, som berøvede dig, til at æde deres (eget) Kjød, de skulle blive drukne af deres (eget) Blod som af Most, og alt Kjød skal kjende, at jeg, Herren, er din Frelser, og din Gjenløser den Mægtige i Jakob.
• 1 Mos 48:16 : 16 den Engel, som haver igjenløst mig fra alt Ondt, velsigne Drengene, at de maae kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maae blive mange som Fiske, midt i Landet.
• Jos 24:2-5 : 2 Da sagde Josva til alt Folket: Saa siger Herren, Israels Gud: Eders Fædre boede fordum paa hiin Side Floden, Tharah, Abrahams Fader og Nachors Fader, og de tjente andre Guder. 3 Og jeg tog eders Fader Abraham fra hiin Side Floden og lod ham vandre i alt Canaans Land; og jeg formerede hans Sæd og gav ham Isak. 4 Og Isak gav jeg Jakob og Esau; og jeg gav Esau Seirs Bjerg til at eie det, men Jakob og hans Børn droge ned i Ægypten. 5 Da sendte jeg Mose og Aron, og slog Ægypterne, ligesom jeg gjorde midt derudi; og derefter førte jeg eder ud.
• Neh 9:7-8 : 7 Du er den Herre Gud, som udvalgte Abram og førte ham ud fra Ur i Chaldæa, og du satte hans Navn, (at det skulde være) Abraham. 8 Og du fandt hans Hjerte trofast for dit Ansigt og gjorde en Pagt med ham, at give, (ja) at give hans Sæd Cananitens, Hethitens, Amoritens og Pheresitens og Jebusitens og Girgasitens Land; og du haver holdt dine Ord, thi du er retfærdig.
• Jes 41:8-9 : 8 Men du, Israel, min Tjener! Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min Vens, Sæd! 9 du, hvem jeg tog fat paa (og hentede) fra Jordens Ender, og kaldte dig fra dens Ypperste, og sagde til dig: Du er min Tjener, jeg udvalgte dig og forkastede dig ikke!
• Jes 41:14 : 14 Frygt ikke, du Orm, Jakob! I (faa) Folk, Israel! jeg, jeg haver hjulpet dig, siger Herren, og din Frelser er den Israels Hellige.
• Jes 44:21-26 : 21 Kom disse Ting ihu, Jakob, og Israel! thi du er min Tjener; jeg haver dannet dig, du er min Tjener; Israel! glem mig ikke. 22 Jeg haver udslettet dine Overtrædelser som en Taage, og dine Synder som en Sky; vend om til mig, thi jeg haver gjenløst dig. 23 Synger (med Fryd), I Himle! thi Herren haver gjort det, raaber (med Glæde), I nederste (Stæder) i Jorden! I Bjerge, raaber med Fryd, Skov og hvert Træ derudi; thi Herren haver gjenløst Jakob og beviist sig herlig i Israel. 24 Saa sagde Herren, din Gjenløser, han, som haver dannet dig fra (Moders) Liv af: Jeg er Herren, som gjør Alting, som alene udbreder Himmelen, som udstrækker Jorden foruden (Hjælp) med mig, 25 som gjør løgnagtige Tegn til Intet, og gjør Spaamændene galne, som vender de Vise tilbage, og skal gjøre deres Vidskab til Daarlighed, 26 som stadfæster sin Tjeners Ord og skal fuldkomme sine Sendebuds Raad, som siger til Jerusalem: Du skal beboes, og til Judæ Stæder: I skulle bygges, og jeg vil opreise dens øde (Stæder),
• Jes 51:11 : 11 Saa skulle Herrens Forløste vende om og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være paa deres Hoved; de skulle bekomme Fryd og Glæde, (men) Sorg og Suk skal flye (fra dem).