5 Mosebok 26:7
Da skrege vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst, og saae vor Trængsel og vor Møie og vor Nød.
Da skrege vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst, og saae vor Trængsel og vor Møie og vor Nød.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Da skal du svare og sige for Herrens din Guds Ansigt: Min Fader var en elendig Syrer, og han drog ned til Ægypten og var fremmed der med faa Mennesker; og han blev der til et stort, stærkt og mangfoldigt Folk.
6 Men Ægypterne handlede ilde med os og plagede os, og lagde en haard Tjeneste paa os.
15 at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;
16 og vi raabte til Herren, og han hørte vor Røst, og sendte en Engel og udførte os af Ægypten; og see, vi ere i Kades, Staden ved det Yderste af dit Landemærke.
9 Og du saae vore Fædres Elendighed i Ægypten, og hørte deres Raab ved det røde Hav.
8 Og Herren udførte os af Ægypten med en stærk Haand og udrakt Arm, og med en stor Forfærdelse, og ved Tegn og ved underlige Gjerninger.
7 Og Herren sagde: Jeg haver grandt seet mit Folks Elendighed, som er i Ægypten, og hørt deres Skrig over dem, som trænge dem; thi jeg veed deres Smerter.
17 Thi Herren vor Gud, han er den, som opførte os og vore Fædre af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, og som haver gjort disse store Tegn for vore Øine, og bevarede os paa al den Vei, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, hvor vi have gaaet midt igjennem.
44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab.
23 Og det skede lang Tid derefter, da døde Kongen af Ægypten; og Israels Børn sukkede over den Trældom og raabte; og deres Raab over (deres) Trældom kom op for Gud.
24 Og Gud hørte deres Suk; og Gud tænkte paa sin Pagt med Abraham, med Isak og med Jakob.
9 Og nu, see, Israels Børns Skrig er kommet for mig, og jeg haver ogsaa seet den Trængsel, hvormed Ægypterne trænge dem.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
8 Der Jakob var kommen i Ægypten, da raabte eders Fædre til Herren, og Herren sendte Mose og Aron, og de udførte eders Fædre af Ægypten og lode dem boe paa dette Sted.
11 Men der kom Hungersnød over hele Ægyptens og Canaans Land, og en stor Trængsel; og vore Fædre fandt ikke Føde.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!
13 Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed.
14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.
15 Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen.
6 Og Israel blev saare ringe for Midianiternes Ansigt; og Israels Børn raabte til Herren.
7 Og det skede, der Israels Børn raabte til Herren for Midianiternes Skyld,
23 Dersom du plager dem, og de da raabe til mig, da skal jeg visseligen høre deres Raab.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
7 Da raabte de til Herren, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne, og lod Havet komme over dem, og det skjulte dem, og eders Øine have seet det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar.
21 da skal du sige til din Søn: Vi vare Pharaos Trælle i Ægypten, og Herren udførte os af Ægypten med en stærk Haand.
22 Og Herren gjorde Tegn og store og onde underlige Ting i Ægypten, paa Pharao og paa alt hans Huus, for vore Øine.
36 See, vi ere Tjenere idag; ja, i det Land, som du gav vore Fædre at æde Frugten deraf og det Gode deraf, see, derudi ere vi Tjenere.
37 Og dets Indkomme bliver formeret for Kongerne, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Bæster efter deres Villie, og vi ere i stor Nød.
8 Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.
7 Vore Fædre i Ægypten forstode ikke dine underlige Gjerninger, de kom ikke din megen Miskundhed ihu, men vare gjenstridige ved Havet, ved det røde Hav.
10 Og Pharao kom nær til; og Israels Børn opløftede deres Øine, og see, Ægypterne droge efter dem, da frygtede de saare, og Israels Børn raabte til Herren
9 Og Mose sagde saaledes til Israels Børn; men de hørte ikke Mose for Aands Angest og for den haarde Trældom.
5 Og jeg, jeg haver ogsaa hørt Israels Børns Suk, hvilke Ægypterne have gjort til Trælle, og jeg haver ihukommet min Pagt.
39 hvem eders Fædre ikke vilde adlyde, men stødte ham fra sig og vendte i deres Hjerter tilbage til Ægypten, sigende til Aron:
17 Dette Folks, Israels, Gud udvalgte vore Fædre og ophøiede Folket, der de boede som Udlændinge i Ægypti Land, og førte dem derfra med en høi Arm.
21 Og de sagde til dem: Herren skal see paa eder og dømme, at I have gjort os ildelugtende for Pharao og for hans Tjenere, at give Sværdet i deres Haand til at ihjelslaae os.
5 Vi lide Forfølgelse paa vor Hals, vi arbeide, og vi have ikke Hvile.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.
6 De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.
8 Og Israels Børn sagde til Samuel: Ti ikke fra at raabe for os til Herren vor Gud, at han frelser os fra Philisternes Haand.
10 Da raabte de til Herren og sagde: Vi have syndet, fordi vi forlode Herren, og tjente de Baalim og Astharoth; men fri os nu fra vore Fjenders Haand, saa ville vi tjene dig.
1 Til Sangmesteren; (en Psalme,) som giver Underviisning, for Korahs Børn.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
12 Vor Gud! vil du ikke dømme over dem? thi der er ingen Kraft i os imod denne store Hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gjøre, men vore Øine (ere vendte) til dig.