Salmenes bok 105:15
Rører ikke ved mine Salvede, og gjører mine Propheter intet Ondt.
Rører ikke ved mine Salvede, og gjører mine Propheter intet Ondt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Han lod ingen Mand gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende:)
22 Rører ikke ved mine Salvede, og gjører mine Propheter intet Ondt.
14 Han lod intet Menneske gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende):
9 Men David sagde til Abisai: Fordærv ham ikke; thi hvo vil lægge Haand paa Herrens Salvede og blive uskyldig?
6 Og det skede derefter, da slog Davids Hjerte ham, fordi han havde skaaret Fligen af, som hørte Saul til.
14 Og David sagde til ham: Hvorledes frygtede du ikke at udrække din Haand til at fordærve Herrens Salvede?
12 Og min Fader, see, see dog Fligen af din Kappe i min Haand, at jeg vilde ikke slaae dig ihjel, der jeg afskar Fligen af din Kappe; kjend og see, at der er ikke Ondskab eller Overtrædelse i min Haand, jeg har og ikke syndet imod dig, og du jager efter min Sjæl for at borttage den.
13 Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
6 Og I skulle ikke vandre efter andre Guder til at tjene dem og til at tilbede for dem, og I skulle ikke opirre mig med eders Hænders Gjerning, at jeg ikke skal gjøre eder Ondt.
7 Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gjerning, til eders Ulykke.
10 Forskyd ikke din Salvedes Ansigt for Davids, din Tjeners, Skyld.
16 Og han kaldte ad Hunger over Jorden, han formindskede alt Brøds Forraad.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
15 Da optændtes Herrens Vrede imod Amazia, og han sendte en Prophet til ham, og han sagde til ham: Hvorfor søger du det Folks Guder, som ikke kunde redde deres Folk af din Haand?
16 Men det skede, der han talede til ham, da sagde han til ham: Mon man har sat dig til Kongens Raad? lad af, dig (selv til Bedste); hvorfor skulle de slaae dig? da lod Propheten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud haver (i sit Raad) besluttet at fordærve dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.
10 Og Kongen sagde: Den, som taler imod dig, den skal du føre til mig, saa skal han ikke blive ydermere ved at røre ved dig.
21 Derfor sagde Herren saaledes om de Mænd i Anathoth, som søge efter dit Liv, sigende: Spaa ikke i Herrens Navn, saa skal du ikke døe ved vor Haand,
2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):
38 Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig.
35 Og en Mand af Propheternes Børn sagde til sin Næste ved Herrens Ord: Kjære, slaa mig; men Manden vægrede sig ved at slaae ham.
11 saa lade Herren det være langt fra mig at udrække min Haand mod Herrens Salvede; men nu, Kjære, tag Spydet, som er ved hans Hovedgjærde, og den Vandkrukke, og lad os gaae.
22 Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.
51 Herre! kom din Tjeners Forsmædelse ihu, som jeg bærer i min Barm, (af) alle store Folk,
5 Saa sagde Herren imod Propheterne, de, som forvilde mit Folk: (Naar) de have at bide med deres Tænder, da raabe de Fred, men hvo, som Intet giver dem for deres Mund, over ham hellige de en Krig.
15 Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, nemlig dem, som de skulle opløfte for Herren,
28 Du skal ikke forbande Dommerne, og den Øverste iblandt dit Folk skal du ikke bande.
10 Da talede Herren formedelst sine Tjenere, Propheterne, og sagde:
4 Da sagde de: Du har hverken gjort os Vold, ei heller fortrykt os, og ei taget Noget af Nogens Haand.
5 Da sagde han til dem: Herren er Vidne imod eder, og hans Salvede er Vidne paa denne Dag, at I have ikke fundet Noget i min Haand; og (Folket) sagde: (Han skal være) Vidne.
10 Og David sagde til Saul: Hvorfor hører du de Menneskers Ord, som sige: See, David søger efter din Ulykke?
6 (De sige:) I skulle ikke prophetere, (men) de skulle prophetere; de prophetere ikke som disse, der ikke vige af fra Forsmædelser.
16 Og David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund svarede imod dig og sagde: Jeg, jeg har dræbt Herrens Salvede.
17 Og Kongen sagde til Drabanterne, som stode hos ham: Vender eder omkring og slaaer Herrens Præster ihjel, thi deres Haand er ogsaa med David, og der de vidste, at han flyede, da aabenbarede de det ikke for mine Øren; men Kongens Tjenere vilde ikke udrække deres Haand at falde an paa Herrens Præster.
42 Herre Gud! forskyd ikke den Salvedes Ansigt, kom de Miskundheder ihu mod David, din Tjener!
11 Men udræk dog nu din Haand og rør ved alt det, som han haver, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?
5 En Retfærdig slaae mig, (det skal være mig) en Velgjerning, og straffe mig, (det skal være mig) en Hovedolie; lad mit Hoved ikke vægre sig derved, thi min Bøn (skal) ogsaa (fremdeles skee for dem), naar (det gaaer) dem ilde.
15 Derfor sagde Herren saaledes om Propheterne, som spaae i mit Navn, og jeg, jeg sendte dem ikke, og de sige: Der skal ikke være Sværd eller Hunger i dette Land: De samme Propheter skulle fortæres ved Sværdet og ved Hungeren.
11 Thi saa sagde Herren til mig, der han tog fat paa (min) Haand og underviste mig, at jeg skulde ikke vandre paa dette Folks Vei, og sagde:
11 Gud, (som beviser) mig Miskundhed, skal komme mig tilforn, Gud skal lade mig see paa mine Fjender.
1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; paa Scheminith; Davids Psalme.
20 Gud skal høre og ydmyge dem, han, der bliver evindelig, Sela— fordi aldeles ingen Forandring er hos dem, og de frygte ikke Gud.
4 I skulle ikke gjøre saaledes ved Herren eders Gud.
6 Den, som slog Folkene med Grumhed, med Slag uden Afladelse, den, som regjerede over Hedningerne med Vrede, han bliver forfulgt, (saa at) Ingen (kan) forhindre (det).
30 — jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl —
23 Da sagde David: I skulle ikke saa gjøre, mine Brødre, med det, som Herren haver givet os, og han har bevaret os, og givet denne Trop i vore Hænder, som var kommen over os.
19 Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
9 Og min Haand skal være over de Propheter, som see Forfængelighed, og som spaae Løgn; de skulle ikke være i mit Folks hemmelige Raad og ikke skrives i Israels Huses Skrift, ei heller komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er den Herre Herre,
11 viger fra Veien, bøier af fra Stien; lader den Hellige i Israel holde op fra vort Aasyn.
11 Bevar din Miskundhed imod dem, som dig kjende, og din Retfærdighed over de Oprigtige af Hjertet.
3 Thi Ugudeligheds Spiir skal ikke hvile over de Retfærdiges Lod, paa det de Retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.