Salmenes bok 46:5
Flodens Bække skulle glæde Guds Stad, (ja) det hellige (Sted) iblandt den Høiestes Boliger.
Flodens Bække skulle glæde Guds Stad, (ja) det hellige (Sted) iblandt den Høiestes Boliger.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
2 Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, som er befunden (at være) saare (stor).
3 Derfor ville vi ikke frygte, naar Jorden end forandredes, og Bjergene bevægedes midt i Havet;
4 om end Vandene deri bruse og oprøres, (og) Bjergene bæve af dets stolte (Bølger). Sela.
6 Gud er midt deri, den skal ikke bevæges; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
1 En Psalmesang, for Korahs Børn.
2 Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
3 Zions Bjerg ligger smukt, er det ganske Lands Glæde, paa de nordre Sider, en stor Konges Stad.
10 som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden.
11 Lader af og vider, at jeg er Gud; jeg vil ophøies iblandt Hedningerne, jeg vil ophøies i Landet.
5 Den retfærdige Herre er midt i den, han skal ikke gjøre Uret; hver Morgen lader han sin Ret komme for Lyset, det fattes ikke (derpaa), men en Uretfærdig veed ikke at skamme sig.
1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
2 Der ere Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig (Tid).
2 Min Hjælp (kommer) fra Herren, som gjorde Himmelen og Jorden.
3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
3 Der ere herlige Ting sagte i dig, du Guds Stad. Sela.
1 Paa den samme Dag skal denne Sang synges i Judæ Land: Vi have en stærk Stad, han skal sætte Salighed til Mure og Værn.
4 Gud! hør min Bøn, vend (dine) Øren til min Munds Tale.
8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
17 Herren din Gud er inden i dig, en Vældig, (som) skal frelse; han skal være glad over dig med Glæde, han skal tie for sin Kjærligheds Skyld, han skal fryde sig over dig med Frydesang.
6 Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse.
7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2 Herren bønhøre dig paa Nødens Dag! Jakobs Guds Navn ophøie dig!
6 Thi han skal ikke rokkes evindelig; en Retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
2 Min Sjæl er aleneste stille til Gud; fra ham (kommer) min Frelse.
11 Paa dig er jeg kastet fra (Moders) Liv; du er min Gud fra min Moders Liv.
2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
8 Ved Østenveir skal du sønderbryde Tharsis-Skibe.
6 Thi et Øieblik (varer) hans Vrede, (men) Livet er i hans Velbehagelighed; om Aftenen, (ja) Natten igjennem skeer Graad, men om Morgenen Frydeskrig.
5 Saa sagde den Herre Herre: Dette er Jerusalem, som jeg haver sat midt iblandt Hedningerne, og Landene trindt omkring den.
2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
7 Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.
10 frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand.
35 Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi.
5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.
16 Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.
9 Og han, han skal dømme Verden med Retfærdighed, han skal afsige Dom over Folkene med Oprigtighed.
10 Herre! opslug (dem), adskil deres Tunge; thi jeg haver seet Vold og Trætte i Staden.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
12 Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig til at hjælpe mig.
10 Modstanderen udstrakte sin Haand over alle dens ønskelige Ting; thi den saae, at Hedninger ere komne i dens Helligdom, hvilke du havde befalet, de skulde ikke komme i din Forsamling.
12 Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.
2 Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.
5 Du lod dit Folk see en haard Ting, du gav os Viin at drikke, at vi tumlede.
1 En Psalmesang, for Korahs Børn. Dens Grundvold er paa de hellige Bjerge.
5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,