5 Mosebok 9:15

Original Norsk Bibel 1866

Og jeg vendte mig og gik ned af Bjerget, og Bjerget brændte med Ild; og jeg havde de to Pagtens Tavler i begge mine Hænder.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 19:18 : 18 Og Sinai Bjerg røg ganske for Herrens Ansigt, som foer ned over det i Ilden; og der opgik en Røg af det, som Røg af en Ovn, og alt Bjerget bævede saare.
  • 5 Mos 4:11 : 11 Og I kom nær til og stode nede ved Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, indtil midt op i Himmelen, der var Mørke, Sky, ja (forfærdeligt) Mørke.
  • 5 Mos 5:23 : 23 Og det skede, der I havde hørt Røsten midt af Mørket og af Bjerget, som brændte med Ild, da kom I nær til mig, alle øverste iblandt eders Stammer og eders Ældste.
  • Hebr 12:18 : 18 Thi I ere ikke komne til et bævende Bjerg, der er antændt af Ild, og til Mulm og Mørke og Uveir,
  • 2 Mos 32:14-35 : 14 Saa fortrød det Onde Herren, som han havde truet at gjøre sit Folk. 15 Og Mose vendte sig og gik ned af Bjerget, og havde to Vidnesbyrdets Tavler i sin Haand, Tavler, som vare beskrevne paa begge deres Sider, de vare beskrevne baade paa den ene og paa den anden. 16 Og de Tavler vare Guds Arbeide, og den Skrift var Guds Skrift, som var graven i Tavlerne. 17 Der Josva hørte Folkets Lyd, at de raabte, da sagde han til Mose: Der er en Krigslyd i Leiren. 18 Og han sagde: Det er ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de vinde, og ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de tabe; men jeg hører en syngende Lyd. 19 Og det skede, der han kom nær til Leiren og saae Kalven og Dands, da optændtes Mose Vrede, og han kastede Tavlerne af sine Hænder, og sønderbrød dem neden ved Bjerget. 20 Og han tog Kalven, som de havde gjort, og opbrændte den med Ild, og malede den til Pulver, og strøede det ovenpaa Vandet, og gav Israels Børn at drikke. 21 Og Mose sagde til Aron: Hvad haver dette Folk gjort dig, at du haver ført en saa stor Synd over det? 22 Og Aron svarede: Min Herres Vrede forhaste sig ikke; du, du kjender Folket, at det (ligger) i det Onde. 23 Og de sagde til mig: Gjør os Guder, som kunne gaae for os; thi denne Mose, Manden, som førte os op fra Ægypti Land, vide vi ikke, hvad er skeet. 24 Da sagde jeg til dem: Hvo, som haver Guld, de maae rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i Ilden, og denne Kalv kom ud. 25 Der Mose saae Folket, at det var blottet, thi Aron havde blottet det, til en Spot for deres Modstandere, 26 da stod Mose i Leirens Port og sagde: Hvo, der hører Herren til, (han komme) til mig; da forsamledes alle Levi Børn til ham. 27 Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver binde sit Sværd ved sin Side; gaaer igjennem og kommer tilbage fra (den ene) Port i Leiren til den anden, og ihjelslaaer hver sin Broder, og hver sinVen, og hver sin Næste. 28 Og Levi Børn gjorde, som Mose havde sagt, og der faldt af Folket paa den samme Dag henved tre tusinde Mænd. 29 Og Mose havde sagt: Fylder eders Haand idag for Herren, hver paa sin Søn og paa sin Broder, for at (Gud kan) give Velsignelse over eder idag. 30 Og det skede om anden Dagen, da sagde Mose til Folket: I, I have syndet en stor Synd; dog nu vil jeg stige op til Herren, om jeg maaskee kan gjøre Forligelse for eders Synd. 31 Der Mose kom igjen til Herren, sagde han: Ak! dette Folk haver syndet en stor Synd, og de have gjort sig Guder af Guld. 32 Og nu, gid du vilde forlade deres Synd: men hvis ikke, da udslet mig nu (ogsaa) af din Bog, som du haver skrevet. 33 Og Herren sagde til Mose: Hver den, som synder imod mig, den vil jeg udslette af min Bog. 34 Og nu, gak, før Folket did, som jeg sagde dig; see, min Engel skal gaae for dit Ansigt; men naar min Tid (kommer) at hjemsøge, da vil jeg hjemsøge deres Synd over dem. 35 Og Herren slog Folket, fordi de havde gjort den Kalv, hvilken Aron havde gjort.
  • 2 Mos 9:23 : 23 Og Mose rakte sin Kjep op mod Himmelen, og Herren lod tordne og hagle, og der foer Ild over Jorden; og Herren lod regne Hagel over Ægypti Land.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    16 Og jeg saae, og see, I havde syndet imod Herren eders Gud, I havde gjort eder en støbt Kalv; I vare snart vegne af fra den Vei, som Herren havde budet eder.

    17 Da tog jeg fat paa begge Tavlerne, og kastede dem af begge mine Hænder, og jeg sønderbrød dem for eders Øine.

    18 Og jeg faldt ned for Herrens Ansigt, som første (Gang), fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ei Vand, for alle eders Synders Skyld, som I syndede, at gjøre det Onde for Herrens Øine, at opirre ham.

    19 Thi jeg gruede for den Vrede og den Hastighed, med hvilken Herren var vred paa eder, til at ødelægge eder; men Herren hørte mig ogsaa denne Gang.

  • 85%

    1 Paa den samme Tid sagde Herren til mig: Udhug dig to Steentavler som de første, og stig op til mig paa Bjerget; og du skal gjøre dig en Ark af Træ.

    2 Saa vil jeg skrive de Ord paa Tavlerne, som vare paa de første Tavler, som du sønderbrød; og du skal lægge dem i Arken.

    3 Saa gjorde jeg en Ark af Sithimtræ, og udhuggede to Steentavler som de første; og jeg gik op paa Bjerget og havde de to Tavler i min Haand.

    4 Da skrev han paa Tavlerne, som den første Skrift, de ti Ord, som Herren talede til eder paa Bjerget, midt af Ilden, paa Forsamlingens Dag; og Herren gav mig dem.

    5 Saa vendte jeg mig og gik ned af Bjerget, og lagde Tavlerne i den Ark, som jeg havde gjort; og de vare der, saasom Herren havde befalet mig.

  • 85%

    8 Og I fortørnede Herren ved Horeb, og Herren blev vred paa eder, at han vilde ødelagt eder,

    9 da jeg var opgangen paa Bjerget, at modtage de Steentavler, den Pagtes Tavler, som Herren gjorde med eder; og jeg blev paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ei Vand.

    10 Og Herren gav mig de to Steentavler, skrevne med Guds Finger; og paa dem (var skrevet) efter alle de Ord, som Herren talede med eder paa Bjerget, midt af Ilden, paa Forsamlingens Dag.

    11 Og det skede, der de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter havde Ende, da gav Herren mig to Steentavler, Pagtens Tavler.

    12 Og Herren sagde til mig: Gjør dig rede, gak snart ned herfra, thi dit Folk, som du udførte af Ægypten, haver fordærvet sig; de ere snart afvegne fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig et støbt Billede.

  • 82%

    15 Og Mose vendte sig og gik ned af Bjerget, og havde to Vidnesbyrdets Tavler i sin Haand, Tavler, som vare beskrevne paa begge deres Sider, de vare beskrevne baade paa den ene og paa den anden.

    16 Og de Tavler vare Guds Arbeide, og den Skrift var Guds Skrift, som var graven i Tavlerne.

  • 19 Og det skede, der han kom nær til Leiren og saae Kalven og Dands, da optændtes Mose Vrede, og han kastede Tavlerne af sine Hænder, og sønderbrød dem neden ved Bjerget.

  • 77%

    1 Og Herren sagde til Mose: Udhug dig to Steentavler, som de første; saa vil jeg skrive de Ord i Tavlerne, som vare i de første Tavler, som du sønderbrød.

    2 Og vær aarle rede, og stig aarle op paa Sinai Bjerg, og staa der for mig paa Bjergets Top.

  • 77%

    22 Disse Ord talede Herren til eders ganske Forsamling paa Bjerget, midt af Ilden, Skyen og (forfærdeligt) Mørke, med stor Røst, og lagde Intet til; og han skrev dem paa to Steentavler og gav mig dem.

    23 Og det skede, der I havde hørt Røsten midt af Mørket og af Bjerget, som brændte med Ild, da kom I nær til mig, alle øverste iblandt eders Stammer og eders Ældste.

  • 12 Og Herren sagde til Mose: Stig op til mig paa Bjerget, og bliv der, saa vil jeg give dig de Steentavler og Loven og Budet, som jeg haver skrevet, at lære dem.

  • 75%

    4 Og han udhuggede to Steentavler, som de første, og Mose stod aarle op om Morgenen og steg op paa Sinai Bjerg, saasom Herren befoel ham; og han tog de to Steentavler i sin Haand.

    5 Og Herren kom ned i Skyen og stod der hos ham; og han kaldte paa det Navn, Herre.

  • 14 Lad af fra mig, og jeg vil ødelægge dem og udslette deres Navn fra at være under Himmelen, og jeg vil gjøre dig til et stærkere og større Folk end dette.

  • 21 Men eders Synd, den Kalv, som I havde gjort, tog jeg og opbrændte den med Ild, og stødte den og malede den vel, indtil den blev til Pulver, til Støv, og jeg kastede dens Støv i Bækken, som flyder ned af Bjerget.

  • 13 Og han forkyndte eder sin Pagt, hvilken han bød eder at gjøre, de ti Ord; og han skrev dem paa to Steentavler.

  • 74%

    4 Herren talede med eder Ansigt til Ansigt paa Bjerget midt ud af Ilden.

    5 Jeg stod imellem Herren og eder paa den samme Tid, at give eder Herrens Ord tilkjende; thi I frygtede for Ildens Aasyn og gik ikke op paa Bjerget, og han sagde:

  • 18 Og han gav Mose, der han havde udtalet med ham paa Sinai Bjerg, to Vidnesbyrdets Tavler, Steentavler, skrevne med Guds Finger.

  • 29 Og det skede, der Mose gik ned af Sinai Bjerg, da havde Mose to Vidnesbyrds Tavler i sin Haand, der han gik ned af Bjerget; og Mose vidste ikke, at Huden paa hans Ansigt skinnede af, at han havde talet med ham.

  • 73%

    17 Og Mose førte Folket ud af Leiren, Gud imøde, og de bleve staaende nedenfor Bjerget.

    18 Og Sinai Bjerg røg ganske for Herrens Ansigt, som foer ned over det i Ilden; og der opgik en Røg af det, som Røg af en Ovn, og alt Bjerget bævede saare.

  • 20 Der Herren var nedkommen over Sinai Bjerg, over Bjergets Top, da kaldte Herren Mose op paa Bjergets Top, og Mose steg op.

  • 10 Og jeg stod paa Bjerget, som de første Dage, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter; og Herren hørte mig ogsaa denne Gang, Herren vilde ikke fordærve dig.

  • 25 Da faldt jeg ned for Herrens Ansigt fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, i hvilke jeg faldt ned; thi Herren havde sagt, at han vilde ødelægge eder.

  • 9 (Der var) Intet i Arken uden de to Steentavler, som Mose lagde deri ved Horeb, der Herren gjorde (Pagt) med Israels Børn, da de vare uddragne af Ægypti Land.

  • 17 Og Synet af Herrens Herlighed var som en fortærende Ild, øverst paa Bjerget, for Israels Børns Øine.

  • 24 Da sagde jeg til dem: Hvo, som haver Guld, de maae rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i Ilden, og denne Kalv kom ud.

  • 16 efter alt det, du begjærede af Herren din Gud i Horeb paa Forsamlingens Dag, og sagde: Jeg kan ikke blive ved at høre Herrens min Guds Røst, og ikke ydermere see denne store Ild, at jeg skal ikke døe.

  • 8 De vege snart af fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og offret til den, og sagt: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.

  • 11 Og I kom nær til og stode nede ved Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, indtil midt op i Himmelen, der var Mørke, Sky, ja (forfærdeligt) Mørke.

  • 13 Og du kom ned over Sinai Bjerg og talede med dem af Himmelen, og du gav dem oprigtige Rette og sande Love, gode Skikke og Bud.

  • 27 Og Herren sagde til Mose: Skriv dig disse Ord; thi efter disse Ords Lydelse haver jeg gjort en Pagt med dig og med Israel.

  • 18 enddog de gjorde sig en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten, og de gjorde store Bespottelser.