Ordspråkene 13:19
(Naar) det skeer, som man begjærer, (da) er det sødt for Sjælen, men at vige fra Ondt er Daarer en Vederstyggelighed.
(Naar) det skeer, som man begjærer, (da) er det sødt for Sjælen, men at vige fra Ondt er Daarer en Vederstyggelighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Den, som omgaaes med Vise, skal blive viis, men den, som er Daarers Staldbroder, skal faae Ulykke.
21Ulykke skal forfølge Syndere, men han skal betale den Retfærdige med Godt.
20En viis Søn glæder Faderen, men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
23(Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
24Det, en Ugudelig frygter for, det skal komme paa ham, men de Retfærdiges Begjæring skal (Gud) give (dem).
18Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.
23De Retfærdiges Begjæring er visseligen god, men de Ugudeliges Haab er til Fortørnelse.
8Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
9(Enhver af) Daarerne driver Spot med (sin) Syndeskyld, men iblandt de Oprigtige er Velbehagelighed.
20I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
1Hvo, som fraskiller sig, vil søge, hvad (ham) lyster; han blander sig i alt det, som er saa i Sandhed.
2En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
2Ja, naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, synder.
3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
16En Viis frygter og viger fra Ondt, men en Daare farer igjennem og er tryg.
17Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
10Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
12Forventelse, som (længe) forhales, krænker Hjertet, men (naar) det kommer, som man begjærer, da er det Livsens Træ:
15En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
33Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
10Den Ugudelige skal see det og fortørnes, han skal skjære med sine Tænder og hensmeltes, (thi) de Ugudeliges Ønske skal forgaae.
9Daarligheds skjændelige (Bedrift) er Synd, og en Bespotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
31saa skulle de æde af deres Veies Frugt, og blive mætte af deres Raad.
32Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.
9Det er bedre at see med Øinene, end at Sjælen vandrer (i sin Begjærlighed); dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.
5En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
12Den Ugudelige begjærer de Ondes Garn, men de Retfærdiges Rod skal give (Frugt).
22Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
4Den Lades Sjæl begjærer og (faaer) ikke, men de Flittiges Sjæl skal fedes.
24Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
25En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
24De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
23Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
7En mæt Sjæl træder paa Honningkage, men for en hungrig Sjæl er alt Beeskt sødt.
19Saaledes er Retfærdighed til Livet, ligesom den, der efterjager Ondt, (farer) til sin Død.
20De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.
15En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.
16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
12(Det er bedre) for en Mand at møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, end en Daare i hans Daarlighed.
14dem, som glæde sig ved at gjøre Ondt, som fryde sig i det Ondes forvendte Ting,
27Hvo, der aarle søger efter Godt, søger efter Velbehagelighed, men hvo, der leder efter Ondt, ham skal det vederfares.
21Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.
14Saaledes skal og Viisdoms Kundskab være for din Sjæl; naar du finder (den), da er der (Belønning) paa det Sidste, og din Forhaabning skal ikke udryddes.
13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.
14Et fravendt Hjerte skal mættes af sine Veie, men en god Mand (viger) fra ham.
35De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.
25En Retfærdig æder, indtil hans Sjæl bliver mæt, men de Ugudeliges Bug skal fattes.