Forkynneren 11:2

Original Norsk Bibel 1866

Deel ud til Syv, ja og til Otte; thi du kan ikke vide, hvad for Ulykke der skal skee paa Jorden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 112:9 : 9 Han udspreder, han giver de Fattige, hans Retfærdighed bestaaer altid, hans Horn skal ophøies med Ære.
  • 1 Tim 6:18-19 : 18 at de gjøre Godt, blive rige i gode Gjerninger, gjerne give, meddele, 19 saa de samle sig selv et Liggendefæ, en god Grundvold for det Tilkommende, at de kunne gribe det evige Liv.
  • Job 5:19 : 19 Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig.
  • Ef 5:16 : 16 og kjøber den beleilige Tid, fordi Dagene ere onde.
  • Ordsp 6:16 : 16 Disse sex Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
  • Mika 5:5 : 5 Og de skulle afæde Assurs Land ved Sværdet, og Nimrods Land i hans Døre; saa skal han redde (os) fra Assur, naar han kommer i vort Land, og naar han træder paa vore Grændser.
  • Matt 5:42 : 42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil laane af dig.
  • Matt 18:22 : 22 Jesus sagde til ham: Jeg siger dig: Ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
  • Luk 6:30-35 : 30 Men giv hver den, som beder dig, og af den, som tager Dit fra dig, kræv det ikke igjen. 31 Og som I ville, at Menneskene skulle gjøre mod eder, ligesaa gjører og I mod dem. 32 Og dersom I elske dem, som eder elske, hvad Tak have I (derfor)? thi Syndere elske og dem, som dem elske. 33 Og dersom I gjøre vel mod dem, der gjøre vel mod eder, hvad Tak have I (derfor)? thi og Syndere gjøre det samme. 34 Og dersom I laane dem, af hvilke I haabe at faae igjen, hvad Tak have I (derfor)? thi Syndere laane ogsaa Syndere, paa det de skulle faae lige igjen. 35 Men elsker eders Fjender, og gjører vel og laaner, ventende Intet derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Høiestes Børn; thi han er god mod de Utaknemmelige og Onde.
  • Luk 17:4 : 4 Og dersom han syndede syv Gange imod dig om Dagen, og vendte syv Gange tilbage til dig om Dagen og sagde: Det fortryder mig, da skal du tilgive ham.
  • Apg 11:28-30 : 28 Men En af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkjendegav ved Aanden, at der skulde komme en stor Hunger over Jorderige, hvilken og kom under Keiser Claudius. 29 Men Disciplene besluttede at sende Noget, Enhver efter hvad han formaaede, til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa; 30 hvilket de ogsaa gjorde, og skikkede det til de Ældste ved Barnabæ og Sauli Haand.
  • Gal 6:1 : 1 Brødre! dersom og et Menneske bliver overilet af nogen Brøst, da hjælper en Saadan tilrette, I Aandelige! med Sagtmodigheds Aand; men see til dig selv, at ikke og du bliver fristet.
  • Dan 4:27 : 27 Derfor, o Konge! lad mit Raad behage dig, og afbryd dine Synder ved Retfærdighed, og dine Misgjerninger ved Barmhjertighed mod de Elendige; om din Fred maaskee kunde forlænges.
  • Neh 8:10 : 10 Fremdeles sagde han til dem: Gaaer, æder det Fede og drikker det Søde, og sender den Dele, som Intet haver tilberedt, thi denne Dag er vor Herre hellig; derfor bekymrer eder ikke, thi Herrens Glæde, den er eders Styrke.
  • Est 9:19 : 19 Derfor gjorde Jøderne i de ubefæstede (Byer), de, som boede i de ubefæstede Stæder, den fjortende Dag i Adar Maaned til en Gjæstebuds og Glædes og en lystig Dag, (paa hvilken) den Ene skulde sende den Anden Dele.
  • Est 9:22 : 22 efter de Dage, paa hvilke Jøderne havde faaet Ro for deres Fjender, og den Maaned, som var omvendt for dem fra Bedrøvelse til Glæde og fra Sorg til en lystig Dag, at gjøre de samme (Dage) til Gjæstebuds og Glædes Dage, og (Dage, paa hvilke) den Ene skulde sende den Anden Dele og Gaver til de Fattige.
  • Hebr 13:3 : 3 Kommer de Bundne ihu, som selv Medbundne, dem, der lide Ondt, som de, der og selv ere i Legemet.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Kast dit Brød ovenpaa Vandet, thi du skal finde det længe derefter.

  • 75%

    3 Naar de tykke Skyer ere fulde, udgyde de Regn paa Jorden, og naar et Træ falder mod Sønden eller og mod Norden, (paa hvilket) Sted Træet falder, der skal det blive.

    4 Hvo, som agter paa Veir, saaer ikke, og hvo, der seer til de tykke Skyer, høster ikke.

    5 Ligesom du ikke veed, hvad Veirets Vei er, og hvorledes Benene (blive beredte) i en Frugtsommeligs Liv, saaledes kan du ikke vide Guds Gjerning, som gjør det altsammen.

    6 Saa din Sæd aarle, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du veed ikke, enten dette eller hiint skal blive ret, eller om de begge skulle være gode som Eet.

  • 72%

    13 See Guds Gjerning! thi hvo kan gjøre det lige, som han gjør kroget?

    14 Vær ved godt (Mod) paa en god Dag, men see dig for paa en ond Dag; thi Gud haver ogsaa gjort denne ved Siden af den (anden) derfor, at Mennesket ikke skal finde Noget (af det, som skal skee) efter ham.

  • 71%

    6 Thi alt (det, man haver) Lyst til, haver Tid og Ret, efterdi Menneskets Ulykke er megen over ham.

    7 Thi han veed ikke, hvad skee skal; thi hvo kan tilkjendegive ham, naar det skal skee?

  • 24 Der er den, som udspreder, og ham tillægges ydermere, og der er den, som holder tilbage mere, end Ret er, dog kun til Mangel.

  • 14 Der er (endnu) en Forfængelighed, som skeer paa Jorden: at der ere Retfærdige, hvilke det rammer efter de Ugudeliges Gjerning, og der ere Ugudelige, hvilke det rammer efter de Retfærdiges Gjerning; jeg sagde, at dette er ogsaa Forfængelighed.

  • 69%

    10 Siig ikke: Hvad var det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om Saadant af Viisdom.

    11 Viisdom er god med Arvegods, og de, som see Solen, have Fordeel (deraf).

  • 21 Thi der er et Menneske, hvis Arbeide er med Viisdom og med Kundskab og med Redelighed; dog maa han give et Menneske det til sin Deel, som intet haver arbeidet derudi; dette er og Forfængelighed og en stor Ulykke.

  • 69%

    11 Thi hvor der ere mange Ting, der foraarsage de megen Forfængelighed; hvad haver et Menneske mere (deraf)?

    12 Thi hvo veed, hvad Mennesket er godt i dette Liv, i hans Forfængeligheds Livs Dages Tal, hvilke han tilbringer som en Skygge? thi hvo vil kundgjøre et Menneske, hvad der skal skee efter ham under Solen?

  • 69%

    1 Der er en Ulykke, som jeg saae under Solen, og den er stor over Menneskene:

    2 En Mand, som Gud giver Rigdom og Gods og Ære, og (ham) fattes Intet for sin Sjæl af alt det, som han vil begjære, og Gud giver ham ikke Magt til at æde deraf, men en fremmed Mand skal æde det: dette er (og) Forfængelighed, og det er en ond Syge.

  • 26 Thi det (Menneske), som er godt for hans Ansigt, giver han Viisdom og Kundskab og Glæde, men Synderen giver han den Møie at sanke og samle, for at give til den, som er god for Guds Ansigt; dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • 6 Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse.

  • 37 Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme.

  • 19 Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig.

  • 68%

    8 Men du skal oplade din Haand for ham, og du skal laane ham det, som er nok for hans Mangel, det, som ham fattes.

    9 Tag dig vare, at der ikke er Belials Ord i dit Hjerte, at du skal sige: Det syvende Aar, Eftergivelsens Aar, er nær, og du skal være karrig imod din fattige Broder og ikke give ham; da skal han raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.

    10 Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde, naar du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.

  • 68%

    8 Men enddog et Menneske lever mange Aar (og) glæder sig i dem alle, kommer han dog de mørke Dage ihu, thi de ere mange, (og) alt det, der vederfares, er Forfængelighed.

    9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.

  • 67%

    17 Vær ikke meget ugudelig, og vær ikke daarlig; hvorfor skulde du døe i Utide?

    18 Det er godt, at du holder (fast) ved det (Ene), men du skal og ikke lade din Haand af fra det (Andet); thi den, som frygter Gud, undgaaer det alt.

  • 67%

    11 Efterdi der skeer ikke strax en afsagt Dom over de onde Gjerninger, derfor er Menneskens Børns Hjerte fuldt i dem til at gjøre Ondt.

    12 Om end en Synder gjør hundrede Gange Ondt og lever længe, saa veed jeg dog, at det skal gaae dem vel, som frygte Gud, som frygte for hans Ansigt.

  • 67%

    10 Alt det, som kommer for din Haand at gjøre, det gjør med din Styrke; thi der er hverken Gjerning eller Fornuftighed eller Kundskab eller Viisdom i Graven, hvor du farer hen.

    11 Jeg vendte mig og saae under Solen, at Løbet er ikke i de Lettes (Magt), og Krigen ikke i de Vældiges (Magt), og ei heller Brød i de Vises (Magt), og ei heller Rigdom i de Forstandiges (Magt), og ei heller Gunst i de Vittiges (Magt); men ved Tid og Hændelse hændes det dem alle;

    12 at ogsaa Mennesket ikke veed sin Tid, som Fiskene, der fanges med et skadeligt Garn, og som Fuglene, der fanges med Snaren; som de, (saa) blive Menneskens Børn besnærede i en ond Tid, efter som den falder hasteligen over dem.

  • 11 Derfor skal det Onde komme over dig, du skal ikke vide, hvor aarle det skal komme, og en Ulykke skal falde paa dig, du skal ikke kunne forsone den; thi der skal hasteligen komme Ødelæggelse over dig, at du skal ikke kunne vide den.

  • 67%

    1 Sandelig, alt dette haver jeg lagt paa mit Hjerte, paa det (jeg maatte) klarligen vide dette altsammen, at de Retfærdige og de Vise og deres Gjerninger ere i Guds Haand; (dog) kjender intet Menneske hverken Kjærlighed eller Had af alt det, som er for deres Ansigt.

    2 Alting (vederfares dem), saasom alle (Andre); det hændes eens den Retfærdige og den Ugudelige, den Gode og Rene og den Urene, og den, som offrer, og den, som ikke offrer; som den Gode, saa en Synder, den, som sværger, saasom den, der frygter for Ed.

    3 Dette er ondt iblandt alt det, som skeer under Solen, at det hændes dem alle eens, og at Menneskens Børns Hjerte er ogsaa fuldt af Ondskab, og at Galenskaber ere i deres Hjerte, (saalænge) de leve, og derefter (maae de fare) til de Døde.

  • 1 Ros dig ikke af den Dag imorgen; thi du veed ikke, hvad Dagen vil føde.

  • 21 Et Land bevæges ved tre (Ting), og fire kan det ikke bære:

  • 12 Herren skal oplade for dig sit gode Liggendefæ, nemlig Himmelen, at give dit Land Regn i sin Tid, og at velsigne al din Haands Gjerning; og du skal laane til mange Folk, og du skal ikke tage tillaans.

  • 16 Førend disse Ting skede, (naar Nogen da) kom til Kornhoben, (hvor der skulde være) tyve (Maader), da var der (ikkun) ti, kom han til Persen, for at øse halvtredsindstyve (Spand) af et Persekar, da var der (ikkun) tyve.

  • 21 Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du skal ikke høre din Tjener bande dig.

  • 2 Det er bedre at gaae til Sorrigs Huus, end at gaae til Gjæstebuds Huus, thi i hiint er hvert Menneskes Ende; og den Levende skal lægge det paa sit Hjerte.

  • 20 Og naar I ville sige: Hvad skulle vi æde i det syvende Aar? see, vi skulle ikke saae, og ei indsamle vor Grøde.

  • 17 da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.

  • 9 (Saa er jo) bedre To end Een; thi de have en god Løn af deres Arbeide.

  • 2 medens Solen og Lyset og Maanen og Stjernerne ikke endnu blive mørke, ei heller de tykke Skyer komme tilbage efter Regnen;

  • 11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.

  • 8 Herren skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig.