Haggai 2:16
Førend disse Ting skede, (naar Nogen da) kom til Kornhoben, (hvor der skulde være) tyve (Maader), da var der (ikkun) ti, kom han til Persen, for at øse halvtredsindstyve (Spand) af et Persekar, da var der (ikkun) tyve.
Førend disse Ting skede, (naar Nogen da) kom til Kornhoben, (hvor der skulde være) tyve (Maader), da var der (ikkun) ti, kom han til Persen, for at øse halvtredsindstyve (Spand) af et Persekar, da var der (ikkun) tyve.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Dette er for mine Øren, (siger) den Herre Zebaoth; (hvad gjælder det), om de mange Huse ikke skulle blive til en Ødelæggelse, (om) de store og gode (ikke skulle staae) uden Indbyggere!
10Thi Viingaardens ti Stykker Land skulle (kun) give een Bath, og en Homer Sæd skal (kun) give een Epha.
17Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn og med Hagel, (ja) al eders Hænders Gjerning, og Ingen af eder (omvendte sig) til mig, siger Herren.
18Lægger (det) dog paa eders Hjerte fra denne Dag og tilforn, (nemlig) fra den fire og tyvende (Dag) i den niende (Maaned), ja fra den Dag, Herrens Tempels Grundvold blev lagt, lægger (det) paa eders Hjerte.
19Mon der er endnu Sæd i Laden? ja, hverken Viintræet eller Figentræet eller Granattræet eller Olietræet bar Noget; men fra denne Dag af vil jeg velsigne.
20Og Herrens Ord skede anden Gang til Haggai paa den fire og tyvende (Dag) i Maaneden, sigende:
9og (det) for at berede mig Træer i Mangfoldighed; thi det Huus, som jeg vil bygge, skal være stort og forunderligt.
10Og see, jeg vil give Huggerne, (ja) dine Tjenere, som hugge Træerne, tyve tusinde Cor stødt Hvede og tyve tusinde Cor Byg og tyve tusinde Bath Viin og tyve tusinde Bath Olie.
15Og nu, lægger (det) dog paa eders Hjerte fra denne Dag og tilforn, førend der blev lagt Steen paa Steen i Herrens Tempel:
9I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus.
10Derfor lukke Himlene sig til over eder, at (de) ikke (give) Dug, og Jorder haver tillukket for sin Grøde.
26Naar jeg formindsker for eder Brøds Forraad, saa skulle ti Qvinder bage eders Brød i een Ovn, og give eders Brød igjen med Vægt; og I skulle æde og ikke mættes.
10Blive der ikke endnu Ugudeligheds Liggendefæ i enhver ugudelig Mands Huus, og en formindsket Epha, som er forhadt (af Gud)?
5Og nu, saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.
6I saae Meget og føre Lidet ind, I æde og blive ikke mætte, drikke og blive ikke utørste, klæde eder og blive ikke varme (deraf), og den, som faaer Løn, faaer Løn i en brudden Pengeknude.
7Saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.
24Og Loerne skulle være fulde med Korn, og Persekarrene løbe over med Most og (fersk) Olie.
10Og det skal skee, naar du har forkyndt dette Folk alle disse Ord, og de sige til dig: Hvorfor taler Herren al denne store Ulykke over os? og hvilken er vor Misgjerning, og hvad er vor Synd, som vi have syndet med for Herren vor Gud?
15Saa sende nu min Herre Hveden og Bygget, Olien og Vinen til sine Tjenere, som han haver sagt.
16Og vi, vi ville hugge Træerne af Libanon efter Alt, som du behøver, og vi ville føre dem til dig i Flaader paa Havet imod Japho, og du skal føre dem op til Jerusalem.
6Men denne sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Brev, og sæt dig strax ned og skriv halvtredsindstyve.
3Og han sagde: Gak, begjær dig Kar derude fra alle dine Naboer, tomme Kar; du skal ikke lade det blive faa.
4Og du skal gaae ind og lukke Døren til efter dig og efter dine Sønner, og øse i alle disse Kar; og du skal lade dem sætte hen, hvert, naar det er fuldt.
10Forskjellig Vægt og forskjellig Epha, de ere ogsaa begge en Vederstyggelighed for Herren,
10Og I skulle tælle Jerusalems Huse, og nedbryde Husene til at befæste Muren med.
30Og du skal sige til dem: Naar I opløfte det Bedste deraf, da skal det regnes Leviterne ligesom en Indkomst af Laden og ligesom en Indkomst af Persen.
11Epha og Bath skulle være eens Maal, at en Bath skal holde en Tiendedeel af en Homer, og en Epha en Tiendedeel af en Homer; man skal maale dem efter en Homer.
8Og to eller tre Stæder vankede omkring til een Stad for at drikke Vand, og mættedes ikke; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren.
13See, jeg vil trykke eders Sted, som en Vogn trykker, der er fuld med Neg,
22Og Salomos Mad til enhver Dag var tredive Cor fiint Meel og tredsindstyve Cor (andet) Meel,
10Marken er ødelagt, Landet sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten er fortørret, den ferske Olie er vansmægtet.
12Da førte al Juda Tienden af Kornet og Mosten og Olien til Forraadshusene.
26Og jeg veiede dem i deres Haand sex hundrede og halvtredsindstyve Centner Sølv, og Sølvkar hundrede Centner, Guld hundrede Centner,
27og tyve Guldbægere paa tusinde Drachmer, og to Kar af godt skinnende Kobber, kostelige som Guld.
18Og de maalte det i en Omer, da havde den ikke tilovers, som havde sanket meget, og den fattedes ikke, som havde sanket mindre; de havde sanket, hver saa meget, som han kunde æde.
13Og disse ere Læderflasker til Viin, som vi fyldte, (der de vare) nye, see, de ere og sønderrevne; og disse vore Klæder og vore Skoe ere blevne gamle for denne saare lange Veis Skyld.
4Paa den samme Dag skal man optage et Ordsprog over eder, og beklage sig med en ynkelig Klage (og) sige: Vi ere ganske forstyrrede, han haver bortskiftet (mit) Folks Deel; hvorledes unddrager han Mit fra mig? han deler ud, idet han afvender vore Agre (fra os til Andre).
11Du skal og drikke Vand efter Maal, (nemlig) den sjette (Part) af en Hin; det skal du drikke fra Tid til Tid.
17Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.
16Melet i Krukken blev ikke fortæret, og Oliekruset fattedes Intet, efter Herrens Ord, som han talede formedelst Elias.
10Og Glæde og Fryd skal borttages fra den frugtbare Mark, og man skal ikke synge (med Fryd) i Viingaardene, ei heller raabe (med Glæde); Persetræderen skal ikke træde Druer i Perserne, Frydeskriget haver jeg ladet høre op.
15I de samme Dage saae jeg i Juda dem, som traadte Perser om Sabbaten og indførte Neg og lagde dem paa Asener, ja og Viindruer og Figen og allehaande Byrde, og førte til Jerusalem paa Sabbatens Dag; og jeg vidnede (imod dem) paa den Dag, de solgte Spise.
14Thi saa siger Herren, Israels Gud: Melet i Krukken skal ikke fortæres, og Oliekruset skal ikke fattes, indtil den Dag, Herren skal give Regn over Jorderige.
6Og det skede, der hun havde fyldt Karrene, da sagde hun til sin Søn: Bær endnu et Kar frem til mig; og han sagde til hende: Der er ikke et Kar mere; og Olien stod.
16Saa gik Folket ud og røvede de Syrers Leir; og en Maade Meel gjaldt en Sekel, og to Maader Byg en Sekel, efter Herrens Ord.
3Thi saa sagde den Herre Herre: I den Stad, af hvilken udgaae Tusinde, skulle Hundrede blive tilovers, og i den, af hvilken Hundrede gaae ud, skulle blive Ti tilovers for Israels Huus.
10Og vi ville tage ti Mænd af hundrede af alle Israels Stammer, og hundrede af tusinde, og tusinde af titusinde, at de hente Tæring til Folket; at de kunne gjøre, naar de komme til Gibea i Benjamin, efter al den Daarlighed, som den haver gjort i Israel.
16De to Støtter, det ene Hav og de Stole, som Salomo havde gjort til Herrens Huus; der var ikke Vægt paa Kobberet af alle disse Kar.
14Der var en liden Stad, og faa Folk i den, og der kom en mægtig Konge imod den og omringede den og byggede store Bolværker om den;
15Du, du skal saae og ikke høste; du, du skal træde Oliebær, men ikke salve dig med Olie, og (træde) Most, og ikke drikke Viin.