4 Mosebok 5:29
Denne er Nidkjærhedens Lov: Naar som en Qvinde modvilligen undviger fra at være under sin Mand, og hun bliver ureen,
Denne er Nidkjærhedens Lov: Naar som en Qvinde modvilligen undviger fra at være under sin Mand, og hun bliver ureen,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30eller om en Nidkjærheds Aand kommer over en Mand, at han er nidkjær for sin Hustru, da skal han stille Qvinden for Herrens Ansigt, og Præsten skal gjøre ved hende efter al denne Lov.
31Saa skal Manden være fri fra Misgjerning, men samme Qvinde, hun skal bære sin Misgjerning.
11Og Herren talede til Mose og sagde:
12Tal til Israels Børn, og siig til dem: Om nogen Mands Hustru modvilligen undviger og forgriber sig saare imod ham,
13og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),
14og der kommer en Nidkjærheds Aand over ham, at han er nidkjær for sin Hustru, fordi hun er bleven ureen, eller der kommer en Nidkjærheds Aand over ham, og han er nidkjær for sin Hustru, enddog hun ikke er bleven ureen,
15da skal Manden føre sin Hustru til Præsten, og fremføre hendes Offer for hende, (nemlig) en Tiendepart af en Epha Bygmeel; han skal ikke øse Olie derpaa, ei heller lægge Virak derpaa, thi det er et Nidkjærheds Madoffer, et Ihukommelses Madoffer, som gjør, at Misgjerning ihukommes.
16Og Præsten skal føre hende nær til og stille hende for Herrens Ansigt.
17Og Præsten skal tage helligt Vand i et Leerkar, og af Støvet, som er paa Tabernaklets Gulv, skal Præsten tage og kaste i Vandet.
18Og Præsten skal stille Qvinden for Herrens Ansigt, og blotte Qvindens Hoved, og lægge det Ihukommelses Madoffer paa hendes Hænder, det er et Nidkjærheds Madoffer; og Præsten skal have det beske Vand, som gjør Forbandelse, i sin Haand.
19Og Præsten skal besværge hende og sige til Qvinden: Dersom ingen Mand haver ligget hos dig, og dersom du ikke er modvilligen undveget fra at være under din Mand, til Ureenhed, da vær fri for dette beske Vand, som gjør Forbandelse
20Men er du modvilligen undveget fra at være under din Mand, og om du er bleven ureen, og haver nogen Mand ligget hos dig foruden din Mand,
21da skal Præsten besværge Qvinden ved Forbandelsens Ed, og Præsten skal sige til Qvinden: Herren skal sætte dig til en Forbandelse og til en Ed midt iblandt dit Folk, at Herren lader dine Lænder svinde og din Bug opsvulme.
24Og han skal give Qvinden af det beske Vand, som gjør Forbandelse, at drikke; og det Vand, som gjør Forbandelse, skal komme i hende (og blive hende) til Beeskheder.
25Og Præsten skal tage det Nidkjærheds Madoffer af Qvindens Haand, og han skal bevæge Madofferet for Herrens Ansigt og føre det frem til Alteret.
26Og Præsten skal tage en Næve fuld af Madofferet af hendes Ihukommelsesoffer, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret; og derefter skal han give Qvinden Vandet at drikke.
27Naar han har givet hende Vandet at drikke, da skal det skee, om hun er bleven ureen og haver forgrebet sig saare imod sin Mand, da skal det Vand, som gjør Forbandelse, komme i hende (og blive hende) til Beeskheder, at hendes Bug skal opsvulme, og hendes Lænder svinde; og den Qvinde skal være til en Forbandelse midt iblandt sit Folk.
28Og dersom den Qvinde ikke er bleven ureen, men hun er reen, da skal hun være fri og visseligen undfange Sæd.
29Saa (gaaer det) ham, som gaaer ind til sin Næstes Hustru; Ingen skal holdes uskyldig, som rører ved hende.
10da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.
11Thi det er en Skjændsel, og det er en Misgjerning for Dommerne.
19Og til (din) Hustru i hendes Ureenheds Fraskillelse skal du ikke komme nær, til at blotte hendes Blusel.
20Du skal og ikke ligge hos din Næstes Hustru, til at avle, til at blive ureen paa hende.
32(men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
1Naar en Mand tager en Hustru og ægter hende, og det skeer, at hun ikke finder Naade for hans Øine, thi han fandt en ubluelig Handel hos hende, da skal han skrive hende et Skilsmissebrev og give i hendes Haand, og lade hende fare af sit Huus.
2Og naar hun er udgangen af hans Huus, og hun gaaer bort og bliver en anden Mands,
3og den samme anden Mand faaer Had til hende, og skriver hende et Skilsmissebrev, og giver i hendes Haand, og lader hende fare af sit Huus, eller om den anden Mand døer, som tog sig hende til Hustru,
4da maa ikke hendes første Mand, som lod hende fare, atter tage hende til at være hans Hustru, siden hun er bleven ureen, thi det er en Vederstyggelighed for Herrens Ansigt; og du skal ikke gjøre det Land syndigt, som Herren din Gud giver dig til Arv.
13Naar en Mand tager en Hustru, og kommer ind til hende, og faaer Had til hende,
14og lægger hende Sagers Handeler til, og udfører et ondt Rygte om hende og siger: Denne Qvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende,
27I have hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke bedrive Hor.
28Men jeg siger eder, at hver den, som seer paa en Qvinde for at begjære hende, haver allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
11og du seer iblandt Fangerne en Qvinde, som er deilig af Skikkelse, og du faaer Lyst til hende, og du tager dig (hende) til Hustru,
3Derfor skal hun kaldes en Hore, om hun, medens Manden lever, bliver en anden Mands; men dersom Manden er død, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Hore, om hun bliver en anden Mands.
22Om en Mand findes, at han ligger hos en Qvinde, som er en Mands Ægtehustru, da skulle de ogsaa begge døe, Manden, som laae hos Qvinden, og Qvinden; og du skal borttage den Onde af Israel.
10Og en Mand, som bedriver Hor med en Mands Hustru, den, som bedriver Hor med sin Næstes Hustru, den Horkarl og den Horekone skal visseligen dødes.
6Tal til Israels Børn: Naar Mand eller Qvinde begaaer (nogen) af alle de Synder, som et Menneske (kan begaae), og forgriber sig saare imod Herren, da er den samme Sjæl bleven skyldig.
32Denne er Loven om den, som haver Flod, og om den, som Sæd gaaer fra, at han bliver ureen derved,
31Men der er sagt, at hvo, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
34Thi Mandens Hastighed er en Nidkjærhed, og han skal ikke spare paa Hevnens Dag.
11og gjør ikke alle disse (gode Ting), men æder endogsaa paa Bjergene og besmitter sin Næstes Hustru,
21Og dersom en Mand tager sin Broders Hustru, det er en slem Gjerning; han blottede sin Broders Blusel, de skulle være barnløse.
21Og du skal ikke begjære din Næstes Hustru; og du skal ei begjære din Næstes Huus, hans Ager, eller hans Svend, eller hans Pige, hans Oxe, eller hans Asen, eller Noget, som hører din Næste til.
11Juda handlede troløst, og der er skeet Vederstyggelighed i Israel og i Jerusalem; thi Juda vanhelligede Herrens Hellighed, som han tilforn elskede, og tog tilægte en fremmed Guds Datter.
20Og naar en Mand ligger hos en Qvinde med Sæds Beblandelse, og hun er en Tjenestepige, som er trolovet en Mand, men dog ikke aldeles er kjøbt løs eller har faaet Frihed, da skal der skee en Revselse, men de skulle ikke dødes; thi hun var ikke frigiven.
2Naar der findes midt iblandt dig, inden een af dine Porte, som Herren din Gud giver dig, Mand eller Qvinde, som gjør det, som er ondt for Herrens din Guds Øine, at overtræde hans Pagt,
30Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.
15han æder ikke paa Bjergene, og opløfter ikke sine Øine til Israels Huses (stygge) Afguder, besmitter ikke sin Næstes Hustru,
38Og jeg vil dømme dig med Horqvinders og Blodsudgyderskers Domme, og jeg vil hengive dig til (dem, som udøse) Blod med Grumhed og Nidkjærhed.
16Og naar Nogen lokker en Jomfru som ikke er trolovet, og ligger hos hende, da skal han visseligen give hende Morgengave (og tage hende) sig til Hustru.