Josva 2:17

Original Norsk Bibel 1866

Og Mændene sagde til hende: Vi ville være uskyldige for denne din Ed, som du kom os til at sværge.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 24:3-8 : 3 Og jeg vil lade dig sværge ved Herren, Himmelens Gud og Jordens Gud, at du ikke skal tage min Søn en Hustru af de Cananiters Døttre, iblandt hvilke jeg boer. 4 Men du skal gaae til mit Land og til min Slægt, og tage min Søn Isak en Hustru. 5 Og Svenden sagde til ham: Maaskee Qvinden vil ikke drage efter mig til dette Land; skal jeg da endelig føre din Søn tilbage til det Land, som du er kommen af? 6 Og Abraham sagde til ham: Forvar dig, at du ikke fører min Søn did igjen. 7 Herren, Himmelens Gud, som tog mig fra min Faders Huus og fra min Slægts Land, og som talede med mig, og som tilsvoer mig og sagde: Dette Land vil jeg give din Sæd, han skal sende sin Engel for dig, at du skal derfra tage min Søn en Hustru. 8 Men dersom Qvinden vil ikke følge dig, da skal du være fri for denne min Ed; aleneste min Søn skal du ikke føre derhen.
  • 2 Mos 20:7 : 7 (II.) Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
  • 3 Mos 19:11-12 : 11 I skulle ikke stjæle, og I skulle ikke lyve, ei heller falskeligen handle, Nogen mod sin Næste. 12 Og I skulle ikke falskeligen sværge ved mit Navn, saa du vanhelliger din Guds Navn; jeg er Herren.
  • 4 Mos 30:2 : 2 Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer, og sagde: Dette er det Ord, som Herren haver befalet.
  • Jos 2:20 : 20 Men dersom du kundgjør denne vor Handel, da ville vi være uskyldige for den Ed, som du kom os til at sværge.
  • 2 Sam 21:1-2 : 1 Og der var Hunger i Davids Dage tre Aar, Aar efter Aar, og David søgte Herrens Ansigt, og Herren sagde: (Det er) for Sauls Skyld og for Blodhusets Skyld, fordi han ihjelslog de Gibeoniter. 2 Da lod Kongen kalde ad de Gibeoniter og sagde til dem, — men de Gibeoniter vare ikke af Israels Børn, men af de overblevne Amoriter, og Israels Børn havde svoret dem, og Saul søgte efter at slaae dem, der han var nidkjær for Israels og Judæ Børn —
  • 2 Sam 21:7 : 7 Men Kongen sparede Mephiboseth, Søn af Jonathan, Sauls Søn, for Herrens Eds Skyld, som var imellem dem, nemlig imellem David og imellem Jonathan, Sauls Søn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    18See, (naar) vi komme i Landet, da skal du binde denne Skarlagens Traadsnor i Vinduet, igjennem hvilket du haver ladet os ned, og du skal samle til dig i Huset din Fader og din Moder og dine Brødre og din Faders ganske Huus.

    19Og det skal skee, hver den, som udgaaer af dit Huses Døre udenfor, hans Blod skal være paa hans Hoved, og vi ville være uskyldige; men hver den, som er med dig i Huset, hans Blod skal være paa vort Hoved, dersom der bliver lagt Haand paa ham.

    20Men dersom du kundgjør denne vor Handel, da ville vi være uskyldige for den Ed, som du kom os til at sværge.

    21Og hun sagde: Det skal saa være efter eders Ord; og hun lod dem gaae, og de gik; og hun bandt den Skarlagens Snor i Vinduet.

    22Saa gik de hen og kom paa Bjerget, og bleve der tre Dage, indtil de, som forfulgte (dem), vare vendte tilbage; men de Forfølgere havde ledt paa al Veien og ikke fundet (dem).

  • 83%

    12Og nu, Kjære, sværger mig ved Herren, efterdi jeg gjorde Miskundhed mod eder, at I og ville gjøre Miskundhed imod min Faders Huus og give mig et sikkert Tegn,

    13at I ville lade min Fader og min Moder og mine Brødre og mine Søstre leve, og alt det, de have, og frie vore Sjæle fra Døden.

    14Og Mændene sagde til hende: Vore Sjæle skulle være istedetfor eders til at døe, dersom I ikke kundgjøre denne vor Handel; og det skal skee, naar Herren giver os Landet, da ville vi gjøre Miskundhed og Troskab imod dig.

    15Saa lod hun dem ned ved et Reb igjennem Vinduet; thi hendes Huus var ved Stadens Muur, og hun boede ved Muren.

    16Og hun sagde til dem: Gaaer op paa Bjerget, at de, som forfølge eder, ikke skulle møde eder, og skjuler eder der i tre Dage, indtil de, som forfølge eder, komme igjen, og siden kunne I gaae eders Vei.

  • 75%

    19Da sagde alle Fyrsterne til al Menigheden: Vi have svoret dem ved Herren, Israels Gud; derfor kunne vi nu ikke røre dem.

    20(Men) det ville vi gjøre ved dem, at lade dem leve, at der ikke skal komme en (hastig) Vrede over os for den Eds Skyld, som vi have svoret dem.

  • 74%

    28Og de svarede: Vi see klarligen, at Herren er med dig, derfor sagde vi: Kjære, lad være en Ed imellem os (indbyrdes), imellem os og imellem dig, og vi ville gjøre et Forbund med dig,

    29at du ikke skal gjøre Ondt imod os, ligesom vi have ikke rørt dig, og ligesom vi have ikke gjort dig andet end Godt, og vi lode dig fare i Fred; du er nu Herrens Velsignede.

  • Jos 2:4-9
    6 vers
    74%

    4Men Qvinden havde taget de to Mænd og skjult dem; og hun sagde saaledes: Mændene kom til mig, men jeg vidste ikke, hvorfra de vare.

    5Og det skede, der de vilde lukke Porten, der det var mørkt, da gik Mændene ud; jeg veed ikke, hvor de Mænd gik hen; forfølger dem snart, thi saa skulle I naae dem.

    6Men hun havde ladet dem stige op paa Taget og skjult dem under Hørstilkene, som vare udbredte af hende paa Taget.

    7Og Mændene forfulgte dem paa Veien til Jordanen indtil Færgestederne, og de lukkede Porten til, efterat de vare udgangne, som forfulgte dem.

    8Og førend de havde lagt sig, da gik hun op til dem paa Taget.

    9Og hun sagde til Mændene: Jeg veed, at Herren haver givet eder Landet, og at eders Forfærdelse er falden paa os, og at alle Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt.

  • 41Da skal du være fri for min Ed, naar du kommer til min Slægt; og om de ikke ville give dig (hende), saa er du fri for min Ed.

  • 12Og de sagde til ham: Vi ere nedkomne for at binde dig, for at give dig i Philisternes Haand; og Samson sagde til dem: Sværger mig, at I ikke ville falde an paa mig.

  • 31Og vi svarede ham: Vi ere redelige, vi have ikke været Speidere.

  • 12Da sagde de: Vi ville give det igjen og Intet kræve af dem, saaledes ville vi gjøre, ligesom du haver sagt; og jeg kaldte ad Præsterne og tog en Ed af dem, at de skulde gjøre efter dette Ord.

  • 8Men dersom Qvinden vil ikke følge dig, da skal du være fri for denne min Ed; aleneste min Søn skal du ikke føre derhen.

  • 72%

    7Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gjøre saadan Gjerning.

    8See, de Penge, som vi fandt oven i vore Poser, have vi ført til dig igjen af Canaans Land; hvorledes skulde vi da stjæle af din Herres Huus, Sølv eller Guld?

  • 72%

    11Vi ere alle een Mands Sønner; vi ere redelige, dine Tjenere ere ikke Speidere.

    12Og han sagde til dem: Nei, men I ere komne for at besee, hvor Landet er blot.

  • 22Men Josva sagde til de to Mænd, som havde speidet Landet: Gaaer ind i den Qvindes, den Skjøges, Huus, og fører Qvinden ud derfra, og alt det, som hører hende til, saasom I have svoret hende.

  • 10Da sagde de Ældste af Gilead til Jephthah: Herren skal være Tilhører imellem os, dersom vi ikke skulde gjøre saaledes efter dine Ord.

  • 10Og de sagde til hende: Sandelig, vi ville vende tilbage med dig til dit Folk.

  • 57Og de sagde: Lader os kalde Pigen og spørge, hvad hun siger.

  • 7Hvad ville vi gjøre ved dem, som ere overblevne, at (de kunne faae) Hustruer? thi vi, vi have svoret ved Herren, at vi ikke skulle give dem af vore Døttre til Hustruer.

  • 37Og min Herre haver taget en Ed af mig og sagt: Du skal ikke tage min Søn en Hustru af Cananiternes Døttre, i hvis Land jeg boer.

  • 22Og det skal skee, naar deres Fædre eller deres Brødre komme at trætte for os, da ville vi sige til dem: Værer dem naadige for vor Skyld, fordi vi have ikke taget (dem) hver sin Hustru i Krigen; thi I, I have ikke givet dem (Hustruer), ellers skulde I have Skyld efter denne Tids (Leilighed).

  • 10Men (anlangende) en Enkes eller en uddreven (Qvindes) Løfte, alt det, som hun forpligter sig med paa sin Sjæl, skal staae (ved Magt) for hende.

  • 10Og han sagde: Ja nu, det skal saa være, efter eders Ord; hos hvilken den findes, han skal være min Tjener, og I skulle være frie.

  • 15Dog ville vi være eder til Villie i dette, dersom I ville blive som vi, at lade omskjære hos eder alt Mandkjøn.

  • 32Thi jeg, din Tjener, blev ansvarlig for Drengen, at (han) ikke (skulde blive tilbage) hos min Fader, og sagde: Dersom jeg ikke fører ham til dig (igjen), da vil jeg bære Skyld for min Fader alle Dage.

  • 5Da sagde de til Jeremias: Herren være et sandt og trofast Vidne imellem os, om vi ikke gjøre efter alt det Ord, med hvilket Herren din Gud sender dig til os.

  • 9Dersom de sige saaledes til os: Værer stille, indtil vi komme nær til eder, saa ville vi staae paa vort Sted og ikke gaae op til dem.

  • 6Og de gik til Josva i Leiren ved Gilgal, og de sagde til ham og til Israels Mænd: Vi ere komne fra et langt fraliggende Land; saa gjører nu Pagt med os.

  • 20Og han sagde til hende: Staa i Paulunets Dør, og skeer det, at der kommer Nogen og spørger dig og siger: Er her Nogen? da skal du sige: (Her er) Ingen.

  • 17Men dersom I ikke ville høre os, at omskjæres, da ville vi tage vor Datter og drage bort.

  • 11Derfor sagde vore Ældste og alle vort Lands Indbyggere til os, sigende: Tager Tæring med eder paa Veien og gaaer imod dem, og siger til dem: Vi ere eders Tjenere, saa gjører nu Pagt med os.

  • 1Og Israels Mænd havde svoret i Mizpa og sagt: Der skal Ingen af os give Benjamin sin Datter til Hustru.