1 Samuelsbok 2:24

Original Norsk Bibel 1866

Ikke saa, mine Sønner! thi det er ikke et godt Rygte, som jeg hører; I komme Herrens Folk til at overtræde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 32:21 : 21 Og Mose sagde til Aron: Hvad haver dette Folk gjort dig, at du haver ført en saa stor Synd over det?
  • 1 Sam 2:17 : 17 Og de unge Mænds Synd var saare stor for Herrens Ansigt; thi Mændene foragtede Herrens Madoffer.
  • 1 Sam 2:22 : 22 Og Eli var saare gammel; og han hørte alt det, hans Sønner gjorde mod al Israel, og at de laae hos de Qvinder, som kom i Hobetal for Forsamlingens Pauluns Dør.
  • 1 Kong 13:18-21 : 18 Og han sagde til ham: Jeg er og en Prophet som du, og en Engel talede med mig ved Herrens Ord og sagde: Før ham tilbage med dig til dit Huus, at han æder Brød og drikker Vand; (men) han løi for ham. 19 Og han vendte tilbage med ham, og han aad Brød i hans Huus og drak Vand. 20 Og det skede, der de sadde tilbords, da skede Herrens Ord til Propheten, som førte ham tilbage. 21 Og han raabte til den Guds Mand, som var kommen fra Juda, og sagde: Saa sagde Herren: Fordi at du har været Herrens Mund gjenstridig og har ikke holdt det Bud, som Herren din Gud bød dig,
  • 1 Kong 15:30 : 30 for Jeroboams Synders Skyld, som han syndede med, og som han kom Israel til at synde med, og hans Opirrelse, med hvilken han opirrede Herren, Israels Gud.
  • 2 Kong 10:31 : 31 Dog tog Jehu ikke vare paa at vandre i Herrens, Israels Guds, Lov af sit ganske Hjerte; han veg ikke fra Jeroboams Synder, med hvilke han kom Israel til at synde.
  • Mal 2:8 : 8 Men I ere afvegne af Veien, I gjorde, at Mange stødte an imod Loven; I have fordærvet den Levi Pagt, sagde den Herre Zebaoth.
  • Matt 18:7 : 7 Vee Verden for Forargelser! thi det er nødvendigt, at Forargelser skulle komme; dog vee det Menneske, ved hvilket Forargelsen kommer!
  • Apg 6:3 : 3 Udseer derfor, Brødre! blandt eder syv Mænd, som have (godt) Vidnesbyrd og ere fyldte af den Hellig-Aand og Viisdom, hvilke vi kunne beskikke til denne Forretning.
  • 2 Kor 6:8 : 8 under Ære og Vanære, under ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere, og dog sanddrue;
  • 1 Tim 3:7 : 7 Men han bør og have et godt Vidnesbyrd af dem, som ere udenfor (Menigheden), at han ikke skal falde i Forhaanelse og Djævelens Snare.
  • 2 Pet 2:18 : 18 Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lokke de ved Kjødets Lyster og Uteerligheder dem, som virkeligen vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse,
  • 3 Joh 1:12 : 12 Demetrius haver et godt Vidnesbyrd af Alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og I vide, at vort Vidnesbyrd er sandt.
  • Åp 2:20 : 20 Men jeg haver nogle faa Ting imod dig, at du tilsteder den Qvinde Jesabel, som siger sig selv at være en Prophetinde, at lære og forføre mine Tjenere til at bedrive Hor og at æde Afgudsoffere.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 23 Og han sagde til dem: Hvorfor gjøre I disse Ting? thi jeg hører disse eders onde Handeler af alt dette Folk.

  • 25 Dersom en Mand synder mod en (anden) Mand, da kunne Dommerne dømme ham, men dersom Nogen synder mod Herren, hvo skal bede for ham? men de hørte ikke deres Faders Røst; thi Herren havde Villie til at slaae dem ihjel.

  • 3 Men hans Sønner vandrede ikke i hans Veie, men bøiede sig efter Gjerrighed; og de toge Gave og bøiede Retten.

  • 71%

    11 paa det at ganske Israel maa det høre og frygte, og ikke blive ved at gjøre efter denne onde Handel, midt iblandt eder.

    12 Om du hører i een af dine Stæder, som Herren din Gud giver dig at boe derudi, at man siger:

  • 20 Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budet deres Fædre, og de løde ikke min Røst,

  • 41 Men Mose sagde: Hvorfor overtræde I Herrens Befaling? og det skal ikke lykkes.

  • 7 Og værer ikke som eders Fædre og som eders Brødre, som forgrebe sig mod Herren, deres Fædres Gud; derfor gav han dem hen til en Ødelæggelse, saasom I see.

  • 12 Og I, I gjøre værre end eders Fædre; og see, I vandre, hver efter sit det onde Hjertes Stivhed, for I ville ikke høre mig.

  • 27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.

  • 16 Forældre skulle ikke dødes for Børn, og Børn skulle ikke dødes for Forældrene; de skulle dødes, hver for sin Synd.

  • 4 Værer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Propheter raabte, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth: Vender dog om fra eders de onde Veie og eders de onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.

  • 14 Og see, (om) han avlede en Søn, og denne saae alle sin Faders Synder, som han gjorde, og saae det, og gjorde ikke derefter, —

  • 19 Og Herren saae det og blev vred for sine Sønners og Døttres Fortørnelses Skyld.

  • 9 Thi det er et gjenstridigt Folk, løgnagtige Børn, Børn, som ikke ville høre Herrens Lov,

  • 8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.

  • 4 Saa sagde Herren: For tre Judæ Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de foragtede Herrens Lov, og holdt ikke hans Skikke, og lode deres Løgne forføre sig, hvilke deres Fædre have vandret efter.

  • 14 Og see, I ere opstandne i eders Fædres Sted, en Mængde af syndige Mennesker, at gjøre Herrens grumme Vrede endnu større imod Israel.

  • 70%

    29 Hvorfor ville I trætte imod mig? I have alle gjort Overtrædelse imod mig, siger Herren.

    30 Jeg slog eders Børn forgjæves, de annammede ikke Tugt; eders Sværd fortærede eders Propheter, ligesom en fordærvende Løve.

  • 7 Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gjøre saadan Gjerning.

  • 13 Thi jeg haver givet ham det tilkjende, at jeg vil være Dommer over hans Huus til evig (Tid) for den Misgjernings Skyld, at han vidste, at hans Sønner gjorde sig foragtelige, og saae ikke mørkt paa dem.

  • 13 Og de sagde til dem: I skulle ikke føre de Fangne herind, thi (det vilde blive) til Skyld over os for Herren, (det, som) I sige, til at lægge til over vore Synder og over vor Skyld; thi (vi have) megen Skyld paa os, og der er en grum Vrede over Israel.

  • 18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,

  • 15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.

  • 23 Men dersom I ikke ville gjøre saaledes, see, da have I syndet imod Herren, og vider, at eders Synd skal finde eder.

  • 17 Og de unge Mænds Synd var saare stor for Herrens Ansigt; thi Mændene foragtede Herrens Madoffer.

  • 12 Og deres Fader sagde til dem: Hvor er den Vei, han gik? thi hans Sønner havde seet Veien, som den Guds Mand gik bort paa, som var kommen fra Juda.

  • 18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).

  • 24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.

  • 12 Og Elis Sønner vare Belials Sønner, de kjendte ikke Herren.

  • 10 De have vendt om til deres de første Fædres Misgjerninger, som vægrede sig for at adlyde mine Ord, og de gik efter andre Guder for at tjene dem; Israels Huus og Judæ Huus have gjort min Pagt til Intet, som jeg gjorde med deres Fædre.

  • 2 Og I skulle ikke gjøre Pagt med dette Lands Indbyggere, I skulle nedbryde deres Altere; men I hørte ikke min Røst; hvi have I gjort dette?

  • 17 I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?

  • 4 Kan du (vel) dømme dem (fri), kan du (vel) dømme dem (fri), du Menneskesøn? giv dem deres Fædres Vederstyggeligheder tilkjende.

  • 5 Saa sagde Herren: Hvad have eders Fædre fundet for Uret hos mig, at de holdt sig langt fra mig, og de vandrede efter Forfængelighed og ere blevne forfængelige?

  • 1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.

  • 34 Og vore Konger, vore Fyrster, vore Præster og vore Fædre have ikke gjort (efter) din Lov, ikke heller givet Agt paa dine Bud og dine Vidnesbyrd, som du lod vidne for dem.

  • 17 Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bedreve Hor efter andre Guder og tilbade for dem; de vege snart af fra den Vei, som deres Fædre havde vandret paa, at lyde Herrens Bud; de gjorde ikke saaledes.

  • 5 Det haver fordærvet sig for ham, (de vare) ikke hans Børn, (hvilket var) deres Lyde; det er en forvendt og forvirret Slægt.

  • 6 Thi vore Fædre have forgrebet sig og gjort det Onde for Herrens vor Guds Øine, og forladt ham og vendt deres Ansigt omkring fra Herrens Tabernakel, og vendt Ryggen (dertil).

  • 18 Og jeg sagde til deres Børn i Ørken: I skulle ikke vandre efter eders Fædres Skikke, og ikke holde deres Rette, og ikke besmitte eder paa deres (stygge) Afguder.

  • 4 Dersom dine Sønner have syndet for ham, da haver han henkastet dem formedelst deres Overtrædelser.

  • 2 Hører, I Himle! og du Jord, mærk! thi Herren haver talet: Jeg haver opdraget Børn og ophøiet (dem), men de, de have gjort Overtrædelse Mod mig.

  • 16 Saa siger al Herrens Menighed: Hvad er denne for en Forgribelse, som I have forgrebet eder med mod Israels Gud, at vende (eder) idag tilbage fra Herren, idet I bygge eder et Alter, at I ville idag være gjenstridige mod Herren?

  • 7 Vi have aldeles fordærvet os for dig, og ikke holdt de Bud og de Skikke og de Rette, som du haver budet Mose, din Tjener.

  • 28 Og du haver ikke ladet mig kysse mine Sønner og mine Døttre; nu, du haver gjort daarligen.

  • 7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:

  • 7 Hvor skulde jeg tilgive dig dette? dine Børn forlode mig og svore ved (det, som) ikke er Gud; der jeg havde mættet dem, da bedreve de Horeri og sloge sig sammen i Troppetal i Horehuset.