4 Mosebok 32:24
(Saa) bygger eder Stæder for eders smaae Børn, og Stier for eders smaae Qvæg, og gjører efter det, som er udgaaet af eders Mund.
(Saa) bygger eder Stæder for eders smaae Børn, og Stier for eders smaae Qvæg, og gjører efter det, som er udgaaet af eders Mund.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han endnu længere lade ham blive i Ørken, og (dermed) fordærve I alt dette Folk.
16Da gik de frem til ham og sagde: Vi ville ikkun bygge Faarestier her til vort Fæ, og Stæder for vore smaae Børn.
17Men vi, vi ville bevæbne os og være færdige for Israels Børns Ansigt, indtil at vi føre dem til deres Sted, og vore smaae Børn skulle blive i de faste Stæder for Landets Indbyggeres Skyld.
25Og (hver af) Gads Børn og Rubens Børn sagde til Mose, sigende: Dine Tjenere skulle gjøre, saasom min Herre haver befalet.
26Vore smaae Børn, vore Hustruer, vort Fæ og alle vore Bæster, de skulle blive der, i Gileads Stæder.
27Men dine Tjenere ville drage over, hver, som er bevæbnet til Strid, for Herrens Ansigt, i Krigen, saasom min Herre siger.
22og Landet bliver underlagt for Herrens Ansigt, saa maae I derefter vende tilbage, og I skulle være uskyldige for Herren og for Israel, og I skulle have dette Land til Eiendom for Herrens Ansigt.
23Men dersom I ikke ville gjøre saaledes, see, da have I syndet imod Herren, og vider, at eders Synd skal finde eder.
19Aleneste eders Hustruer og eders smaae Børn og eders Fæ, — jeg veed, at I have meget Fæ — de maae blive i eders Stæder, som jeg haver givet eder;
24og dersom vi ikke gjorde dette af Omhyggelighed for denne Sags Skyld, sigende: Eders Børn maatte sige til vore Børn herefter, sigende: Hvad have I (at gjøre) med Herren, Israels Gud?
25Herren haver jo sat Jordanen til Landemærke imellem os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Deel i Herren; saa maatte eders Børn komme vore Børn til at høre op, at de skulde ikke frygte Herren.
10Og det skal skee, naar Herren din Gud fører dig ind i det Land, som han haver svoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dig, store og gode Stæder, som du ikke haver bygget,
6Da sagde Mose til Gads Børn og til Rubens Børn: Skulle eders Brødre drage i Krigen, og I skulle blive her?
7Og hvi forvende I Israels Børns Hjerte fra at drage over til det Land, som Herren haver givet dem?
4det Land, som Herren haver slaget for Israels Menigheds Ansigt, det er et Land for Fæ, og dine Tjenere have Fæ.
36og Beth-Nimra og Beth-Haran, faste Stæder og Faarestier.
2Og de talede til dem i Silo i Canaans Land, og sagde: Herren bød formedelst Mose, at man skulde give os Stæder at boe udi, og deres Forstæder til vort Fæ.
46Og han sagde til dem: Lægger alle de Ord paa eders Hjerte, som jeg vidner for eder idag, hvilke I skulle byde eders Børn, for at tage vare paa at gjøre alle denne Lovs Ord.
29og Mose sagde til dem: Dersom Gads Børn og Rubens Børn drage med eder over Jordanen, hver bevæbnet til Krigen, for Herrens Ansigt, og Landet er underlagt for eders Ansigt, da skulle I give dem det Land Gilead til Eiendom.
30Men dersom de ikke drage bevæbnede over med eder, da skulle de tage (Arv) midt iblandt eder i Canaans Land.
31Og Gads Børn og Rubens Børn svarede og sagde: Hvad Herren haver talet til dine Tjenere, saaledes ville vi gjøre.
5Bygger Huse og boer (deri), og planter Haver og æder Frugt af dem.
14Lader eders Hustruer og eders smaae Børn og eders Fæ blive i Landet, som Mose haver givet eder paa denne Side Jordanen; men I skulle drage over bevæbnede for eders Brødres Ansigt, alle vældige til Strid, og, hjælpe dem;
9Saa holder denne Pagtes Ord og gjører efter dem, at I kunne gjøre viseligen alt det, som I skulle gjøre.
2Byd Israels Børn, at de give Leviterne af deres Arvs Eiendom Stæder at boe udi; derhos skulle I give Leviterne Forstæderne til Stæderne trindt omkring dem.
3Og de skulle have Stæderne til at boe udi; og deres Forstæder skulle være for deres Bæster og for deres Gods og for alle deres Dyr.
4Velsignet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt og dit Fæes Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel.
25Du skal ikke æde det, at det maa gaae dig vel, og dine Børn efter dig, naar du haver gjort det, som ret er for Herrens Øine.
28Tag vare og hør paa alle disse Ord, som jeg byder dig, at det maa gaae dig vel, og dine Børn efter dig evindeligen, naar du haver gjort det, som godt og ret er for Herrens din Guds Øine.
1Og Rubens Børn og Gads Børn havde meget og saare stærkt Fæ; og de besaae det Land Jaeser og det Land Gilead, og see, det Sted var et (beqvemt) Sted til Fæ
2Og Gads Børn og Rubens Børn kom, og de sagde til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Menighedens Fyrster, sigende:
39Og eders smaae Børn, om hvilke I sagde: De skulle blive til Rov, og eders Sønner, som ikke paa denne Dag forstaae Godt eller Ondt, de skulle komme derind; og jeg vil give dem det, og de skulle arve det.
11eders smaae Børn, eders Hustruer og din Fremmede, som er midt i dine Leire, baade din Vedhugger og din Vanddrager;
13Og jeg gav eder et Land, paa hvilket du ikke haver arbeidet, og Stæder, som I ikke have bygget, og I boe udi dem; af Viingaarde og af Oliegaarde, som I ikke have plantet, æde I.
30Gak, siig til dem: Gaaer tilbage til eders Pauluner.
21at eders Dage og eders Børns Dage maae blive mangfoldige i det Land, som Herren svoer eders Fædre at give dem, som Himmelens Dage over Jorden.
9Og Herren talede til Mose og sagde:
32Tager baade eders Faar og eders Øxne, som I have sagt, og gaaer; og I skulle ogsaa velsigne mig.
18Og du skal gjøre det, som er ret og godt for Herrens Øine, paa det at det skal gaae dig vel, og du skal indkomme og eie det gode Land, hvilket Herren haver svoret dine Fædre;
20Og Mose sagde til dem: Dersom I ville gjøre denne Gjerning, dersom I ville bevæbne eder til Strid for Herrens Ansigt,
27Beskik din Gjerning derude, og bered det for dig paa Ageren, og derefter byg dit Huus.
12at du ikke skal æde og blive mæt, og bygge gode Huse og boe deri,
1Og Herren talede til Mose og sagde:
23Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.
23Det, som er udgaaet af dine Læber, skal du holde og gjøre, saasom du haver lovet Herren din Gud frivilligen, som du haver talet med din Mund.
16Derfor, al den Rigdom, som Gud haver borttaget fra vor Fader, den hører os til og vore Børn; og gjør nu alt det, som Gud haver sagt til dig.
9og at I maae forlænge eders Dage i Landet, hvilket Herren svoer eders Fædre at give dem og deres Sæd, et Land, som flyder med Melk og Honning.
24Da kaldte Pharao ad Mose og sagde: Gaaer, tjener Herren, aleneste I skulle lade eders Faar og Øxne blive; ogsaa eders smaae Børn maae fare med eder.