Lukas 22:5
Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Og Judas Ischarioth, En af de Tolv, gik bort til de Ypperstepræster, for at forraade ham til dem.
11Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.
6Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.
14Da gik En bort af de Tolv, som hedte Judas Ischarioth, til de Ypperstepræster,
15og sagde: Hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade eder ham? Men de gave ham tredive Sølvpenninge.
16Og fra den Tid af søgte han beleilig Tid til at forraade ham.
4Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
12Og de forsamledes med de Ældste og holdt et Raad, og gave Stridsmændene mange Sølvpenninge,
15Men de toge de Sølvpenninge og gjorde, som de vare underviste. Og Rygtet om denne Sag blev udspredt iblandt Jøderne indtil denne Dag.
1Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesum, at de kunde aflive ham.
2Og de bandt ham, og førte ham hen og overantvordede ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
3Der Judas, som ham forraadte, da saae, at han var fordømt, angrede det ham, og han bar de tredive Sølvpenninge til de Ypperstepræster og Ældste igjen og sagde:
4Jeg haver syndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: Hvad kommer det os ved? see du dertil.
5Og han kastede Sølvpenningene i Templet, veg bort, og gik hen og hengte sig.
6Men de Ypperstepræster toge Sølvpenningene og sagde: Det er ikke tilladt at kaste dem i Templets Kiste, thi det er Blodpenge.
7Men de holdt Raad og kjøbte en Pottemagers Ager derfor, til at jorde Fremmede udi.
3Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas.
4Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.
5Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive et Opløb iblandt Folket.
9Da blev det fuldkommet, som er sagt ved Propheten Jeremias, der han siger: Og de toge de tredive Sølvpenninge, den Vurderedes Verdi, hvilken de kjøbte af Israels Børn;
10og de have givet dem for en Pottemagers Ager, som Herren befoel mig.
2Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
44Men den, som forraadte ham, havde givet dem et fælles Tegn og sagt: Den, som jeg kysser, den er det, griber ham og fører ham sikkert bort.
45Og der han kom, traadte han strax til ham og sagde: Rabbi! Rabbi! og han kyssede ham.
46Men de lagde deres Hænder paa ham og grebe ham.
12Og jeg sagde til dem: Dersom det synes godt for eders Øine, da bærer frem (saa meget), jeg (agtes) værd, og om I ikke ville, da lader det være; og de veiede (saa meget, som) jeg (agtedes) værd, tredive (Sekel) Sølv.
21Dog see, hans Haand, som mig forraader, er over Bordet med mig.
22Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det samme Menneske, ved hvilket han bliver forraadt!
23Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre.
22Men der de vandrede om i Galilæa, sagde Jesus til dem: Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder;
23og de skulle slaae ham ihjel, og han skal opreises paa den tredie Dag. Og de bleve saare bedrøvede.
1Men det var Paaske og de usyrede Brøds (Høitid) to Dage derefter. Og de Ypperstepræster og de Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde med List gribe og ihjelslaae ham.
66Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad
1Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og den ganske Raadsforsamling havde holdt Raad, bandt de Jesum, og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.
47Og der han endnu talede, see, da kom Judas, En af de Tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste.
48Men den, som ham forraadte, havde givet dem et Tegn og sagt: Den, som jeg monne kysse, ham er det; griber ham.
49Og han traadte strax til Jesum og sagde: Hil være dig, Rabbi! og kyssede ham.
47Men der han endnu talede, see, (da kom) Skaren; og En af de Tolv, som kaldtes Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesum for at kysse ham.
48Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?
23Men han svarede og sagde: Den, som dyppede (med) Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig.
13Men de gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
29Thi Nogle meente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: Kjøb hvad vi have behov til Høitiden, eller, at han skulde give Noget til Fattige.
12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
5Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet Fattige?
53Derfor raadsloge de fra den Dag af om at ihjelslaae ham.
53Og de førte Jesum hen til den Ypperstepræst; og alle de Ypperstepræster og Ældste og Skriftkloge kom tilsammen hos ham.
1Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.
20Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
25Men han lod dem den løs, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord, hvilken de begjærede; men Jesus overgav han deres Villie.
57Men de, der havde grebet Jesum, førte ham hen til den Ypperstepræst Caiphas, der, hvor de Skriftkloge og Ældste vare forsamlede.