Lukas 22:21
Dog see, hans Haand, som mig forraader, er over Bordet med mig.
Dog see, hans Haand, som mig forraader, er over Bordet med mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det samme Menneske, ved hvilket han bliver forraadt!
23 Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre.
20 Men der det var blevet Aften, satte han sig tilbords med de Tolv.
21 Og der de aade, sagde han: Sandelig siger jeg eder, at Een af eder skal forraade mig.
22 Og de bleve saare bedrøvede, og hver af dem begyndte at sige til ham: Herre! mon jeg er den?
23 Men han svarede og sagde: Den, som dyppede (med) Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig.
24 Menneskens Søn gaaer vel hen, ligesom der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, at han ikke havde været født.
25 Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: Rabbi! mon jeg er den? Han sagde til ham: Du haver sagt det.
17 Og der det var blevet Aften, kom han med de Tolv.
18 Og da de sadde tilbords og aade, sagde Jesus: Sandelig siger jeg eder, at Een af eder, som æder med mig, skal forraade mig.
19 Men de begyndte at bedrøves og at sige til ham, Een efter den Anden: Mon jeg er den? og en Anden: Mon jeg er den?
20 Men han svarede og sagde til dem: Een af de Tolv, den, som dypper med mig i Fadet, (er det).
21 Menneskens Søn gaaer vel bort, ligesom der er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, om han ikke var født.
22 Og der de aade, tog Jesus Brødet, og velsignede og brød det, og gav dem og sagde: Tager, æder; dette er mit Legeme.
21 Der Jesus havde sagt dette, blev han heftig bevæget i Aanden, og vidnede og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder, at En af eder skal forraade mig.
22 Da saae Disciplene paa hverandre og tvivlede, om hvilken han talede.
45 Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder.
46 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
47 Og der han endnu talede, see, da kom Judas, En af de Tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste.
48 Men den, som ham forraadte, havde givet dem et Tegn og sagt: Den, som jeg monne kysse, ham er det; griber ham.
41 Og han kom tredie Gang og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? Det er forbi, Timen er kommen; see, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder.
42 Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
19 Og han tog Brødet, takkede og brød det, og gav dem og sagde: Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; dette gjører til min Ihukommelse.
20 Ligesaa tog han og Kalken, efterat de havde holdt Nadvere, og sagde: Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, hvilket udgydes for eder.
14 Og der Tiden kom, satte han sig ned, og de tolv Apostler med ham.
15 Og han sagde til dem: Jeg haver hjerteligen længtes efter at æde dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.
20 Men Peder vendte sig og saae den Discipel følge, som Jesus elskede, og som laae op til hans Bryst i Nadveren og havde sagt: Herre! hvo er den, som forraader dig?
2 Og der Nadveren holdtes, — da Djævelen allerede havde indskudt i Judas Ischarioths, Simons (Søns), Hjerte, at han skulde forraade ham —
22 Men der de vandrede om i Galilæa, sagde Jesus til dem: Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder;
18 Jeg taler ikke om eder alle; jeg veed, hvilke jeg haver udvalgt; men — at Skriften skal fuldkommes: Den, som æder Brødet med mig, haver opløftet sin Hæl mod mig.
47 Men der han endnu talede, see, (da kom) Skaren; og En af de Tolv, som kaldtes Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesum for at kysse ham.
48 Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?
15 og sagde: Hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade eder ham? Men de gave ham tredive Sølvpenninge.
16 Og fra den Tid af søgte han beleilig Tid til at forraade ham.
44 Men den, som forraadte ham, havde givet dem et fælles Tegn og sagt: Den, som jeg kysser, den er det, griber ham og fører ham sikkert bort.
6 Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.
25 Men denne bøiede sig op til Jesu Bryst og sagde til ham: Herre! hvem er det?
26 Jesus svarede: Det er den, hvilken jeg giver det Stykke, som jeg dypper. Og han dyppede Stykket og gav Judas Ischarioth, Simons (Søn), det.
27 Og efterat han havde faaet Stykket, gik Satan ind i ham. Da sagde Jesus til ham: Hvad du gjør, det gjør snart!
28 Men Ingen af dem, som sadde til bords, vidste, til hvad Ende han sagde ham dette.
4 Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
18 Men han sagde: Gaaer ind i Staden til en vis (Mand), og siger til ham: Mesteren siger: Min Tid er nær; jeg vil holde Paaske hos dig med mine Disciple.
9 (De sige:) Der hænger en Belials Handel fast ved ham, og han, som ligger, skal ikke staae op mere.
27 Thi hvilken er størst? den, som sidder tilbords, eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
28 Men I ere de, som er blevne varagtige hos mig i mine Fristelser.
19 og Judas Ischarioth, som og forraadte ham.
17 Og han tog Kalken, takkede og sagde: Tager dette og deler det imellem eder;
24 Og han sagde til dem: Dette er mit Blod, det nye Testamentet, hvilket udgydes for Mange.
11 og siger til Huusbonden i Huset: Mesteren lader dig sige: Hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple?
11 Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.