Markus 14:11
Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.
Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
5Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
6Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.
10Og Judas Ischarioth, En af de Tolv, gik bort til de Ypperstepræster, for at forraade ham til dem.
14Da gik En bort af de Tolv, som hedte Judas Ischarioth, til de Ypperstepræster,
15og sagde: Hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade eder ham? Men de gave ham tredive Sølvpenninge.
16Og fra den Tid af søgte han beleilig Tid til at forraade ham.
42Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.
43Og strax, som han endnu talede, kom Judas, Een af de Tolv, frem, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Skriftkloge og Ældste.
44Men den, som forraadte ham, havde givet dem et fælles Tegn og sagt: Den, som jeg kysser, den er det, griber ham og fører ham sikkert bort.
45Og der han kom, traadte han strax til ham og sagde: Rabbi! Rabbi! og han kyssede ham.
46Men de lagde deres Hænder paa ham og grebe ham.
1Men det var Paaske og de usyrede Brøds (Høitid) to Dage derefter. Og de Ypperstepræster og de Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde med List gribe og ihjelslaae ham.
3Der Judas, som ham forraadte, da saae, at han var fordømt, angrede det ham, og han bar de tredive Sølvpenninge til de Ypperstepræster og Ældste igjen og sagde:
4Jeg haver syndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: Hvad kommer det os ved? see du dertil.
4Da sagde en af hans Disciple, Judas, Simons (Søn), Ischarioth, som sidenefter forraadte ham:
5Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet Fattige?
12Og paa de usyrede Brøds første Dag, der man slagtede Paaskelammet, sagde hans Disciple til ham: Hvor vil du, at vi skulle gaae hen og berede, at du kan æde Paaskelammet?
12Og de forsamledes med de Ældste og holdt et Raad, og gave Stridsmændene mange Sølvpenninge,
47Men der han endnu talede, see, (da kom) Skaren; og En af de Tolv, som kaldtes Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesum for at kysse ham.
48Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?
2Og der Nadveren holdtes, — da Djævelen allerede havde indskudt i Judas Ischarioths, Simons (Søns), Hjerte, at han skulde forraade ham —
21Der Jesus havde sagt dette, blev han heftig bevæget i Aanden, og vidnede og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder, at En af eder skal forraade mig.
21Dog see, hans Haand, som mig forraader, er over Bordet med mig.
22Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det samme Menneske, ved hvilket han bliver forraadt!
23Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre.
2Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
47Og der han endnu talede, see, da kom Judas, En af de Tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste.
48Men den, som ham forraadte, havde givet dem et Tegn og sagt: Den, som jeg monne kysse, ham er det; griber ham.
49Og han traadte strax til Jesum og sagde: Hil være dig, Rabbi! og kyssede ham.
16Og hans Disciple gik ud, og kom i Staden og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
17Og der det var blevet Aften, kom han med de Tolv.
18Og da de sadde tilbords og aade, sagde Jesus: Sandelig siger jeg eder, at Een af eder, som æder med mig, skal forraade mig.
19Men de begyndte at bedrøves og at sige til ham, Een efter den Anden: Mon jeg er den? og en Anden: Mon jeg er den?
20Men han svarede og sagde til dem: Een af de Tolv, den, som dypper med mig i Fadet, (er det).
21Menneskens Søn gaaer vel bort, ligesom der er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, om han ikke var født.
29Thi Nogle meente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: Kjøb hvad vi have behov til Høitiden, eller, at han skulde give Noget til Fattige.
26Jesus svarede: Det er den, hvilken jeg giver det Stykke, som jeg dypper. Og han dyppede Stykket og gav Judas Ischarioth, Simons (Søn), det.
15Men de toge de Sølvpenninge og gjorde, som de vare underviste. Og Rygtet om denne Sag blev udspredt iblandt Jøderne indtil denne Dag.
12Og jeg sagde til dem: Dersom det synes godt for eders Øine, da bærer frem (saa meget), jeg (agtes) værd, og om I ikke ville, da lader det være; og de veiede (saa meget, som) jeg (agtedes) værd, tredive (Sekel) Sølv.
19og Judas Ischarioth, som og forraadte ham.
4Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.
23Men han svarede og sagde: Den, som dyppede (med) Haanden tilligemed mig i Fadet, han skal forraade mig.
25Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: Rabbi! mon jeg er den? Han sagde til ham: Du haver sagt det.
21Og der de aade, sagde han: Sandelig siger jeg eder, at Een af eder skal forraade mig.
22Men der de vandrede om i Galilæa, sagde Jesus til dem: Menneskens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder;
10og de have givet dem for en Pottemagers Ager, som Herren befoel mig.
45Da kom han til sine Disciple og sagde til dem: Sove I fremdeles og hvile eder? See, Timen er nær, og Menneskens Søn skal overantvordes i Synderes Hænder.
6Men de Ypperstepræster toge Sølvpenningene og sagde: Det er ikke tilladt at kaste dem i Templets Kiste, thi det er Blodpenge.
71Men han talede om Judas, Simons (Søn), Ischarioth; thi han var den, som siden forraadte ham, og var En af de Tolv.