Matteus 28:12

Original Norsk Bibel 1866

Og de forsamledes med de Ældste og holdt et Raad, og gave Stridsmændene mange Sølvpenninge,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 2:1-7 : 1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed? 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende): 3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os. 4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem. 5 Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Grumhed, (sigende): 6 Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg. 7 Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.
  • Matt 26:3-4 : 3 Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas. 4 Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.
  • Matt 27:1-2 : 1 Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesum, at de kunde aflive ham. 2 Og de bandt ham, og førte ham hen og overantvordede ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
  • Matt 27:62-64 : 62 Men den anden Dag, hvilken er (Dagen) efter Beredelsens Dag, forsamledes de Ypperstepræster og Pharisæer til Pilatus, 63 og sagde: Herre! vi komme ihu, at denne Forfører sagde, der han endnu levede: Efter tre Dage opreises jeg. 64 Befal derfor, at man med Flid forvarer Graven indtil den tredie Dag, at hans Disciple ikke skulle komme om Natten og stjæle ham, og sige til Folket: Han er opreist fra de Døde; og den sidste Forførelse skal blive værre end den første.
  • Apg 4:5-9 : 5 Men det skede Dagen derefter, at deres Øverster og Ældste og Skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem, 6 samt Annas, den Ypperstepræst, og Caiphas og Johannes og Alexander og saa mange, som vare af de Ypperstepræsters Slægt. 7 Og de stillede dem frem og spurgte: Af hvad Magt, eller i hvilket Navn gjorde I dette? 8 Da sagde Petrus, fyldt af den Hellig-Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste! 9 Efterdi vi idag forhøres angaaende Velgjerningen mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han er bleven frelst, 10 da skal det være eder alle og alt det israelitiske Folk vitterligt, at ved Jesu Christi den Nazaræers Navn, hvilken I have korsfæstet, hvilken Gud haver opreist fra de Døde, ved dette (Navn) staaer denne helbredet her for eders Øine. 11 Han er den Steen, som er bleven agtet for Intet af eder, I Bygningsmænd, den, som er bleven til en Hovedhjørnesteen. 12 Og der er slet ikke Frelse i nogen Anden; thi der er heller ikke et andet Navn under Himmelen givet iblandt Mennesker, ved hvilket det bør os at vorde frelste. 13 Men der de saae Petri og Johannis Frimodighed, og havde faaet at vide, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig; og de kjendte dem, at de havde været med Jesu. 14 Men der de saae det Menneske, som var helbredet, staae hos dem, havde de Intet at sige derimod. 15 Men de bøde dem gaae ud fra Raadet, og raadførte sig med hverandre og sagde: 16 Hvad skulle vi gjøre disse Mennesker? thi et vitterligt Tegn er skeet ved dem, som er aabenbart for alle dem, som boe i Jerusalem, og vi kunne ikke negte det. 17 Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os alvorligen true dem, at de herefter ikke tale til noget Menneske i dette Navn. 18 Og de kaldte dem og bøde dem, at de aldeles ikke skulde tale, ei heller lære i Jesu Navn. 19 Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud; 20 thi vi kunne ikke andet end tale det, som vi have seet og hørt. 21 Men de truede dem fremdeles og lode dem løs, der de ikke fandt, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi Alle lovede Gud for det, som var skeet. 22 Thi det Menneske var mere end fyrretyve Aar gammelt, paa hvilket dette Helbredelsestegn var skeet.
  • Apg 5:33-34 : 33 Men der de hørte det, skar det dem i Hjertet, og de beraadte sig paa at slaae dem ihjel. 34 Men der opstod en Pharisæer i Raadet, ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, som var høit agtet af alt Folket, og bød, at de skulde lade Apostlerne træde lidet ud.
  • Apg 5:40 : 40 Da adløde de ham; og de fremkaldte Apostlerne og lode dem hudstryge, og bøde dem ikke at tale i Jesu Navn, og de lode dem fare.
  • Joh 11:47 : 47 Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn.
  • Joh 12:10-11 : 10 Men de Ypperstepræster raadsloge om, at de vilde og slaae Lazarus ihjel; 11 thi for hans Skyld gik Mange af Jøderne hen og troede paa Jesum.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    13 og sagde: Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham, da vi sov.

    14 Og dersom Landshøvdingen faaer det at høre, ville vi stille ham tilfreds og holde eder angerløse.

    15 Men de toge de Sølvpenninge og gjorde, som de vare underviste. Og Rygtet om denne Sag blev udspredt iblandt Jøderne indtil denne Dag.

    16 Men de elleve Disciple gik til Galilæa, til det Bjerg, hvor Jesus havde bestilt dem.

  • 11 Men der de gik hen, see, da kom Nogle af Vagten ind i Staden og forkyndte de Ypperstepræster alt det, som var skeet.

  • 78%

    4 Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.

    5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

    6 Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.

  • 11 Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.

  • 75%

    6 Men de Ypperstepræster toge Sølvpenningene og sagde: Det er ikke tilladt at kaste dem i Templets Kiste, thi det er Blodpenge.

    7 Men de holdt Raad og kjøbte en Pottemagers Ager derfor, til at jorde Fremmede udi.

    8 Derfor blev den samme Ager kaldet Blodager indtil denne Dag.

    9 Da blev det fuldkommet, som er sagt ved Propheten Jeremias, der han siger: Og de toge de tredive Sølvpenninge, den Vurderedes Verdi, hvilken de kjøbte af Israels Børn;

    10 og de have givet dem for en Pottemagers Ager, som Herren befoel mig.

  • 74%

    14 Da gik En bort af de Tolv, som hedte Judas Ischarioth, til de Ypperstepræster,

    15 og sagde: Hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade eder ham? Men de gave ham tredive Sølvpenninge.

  • 27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesum til sig i Domhuset og forsamlede om ham den ganske Rode.

  • 73%

    1 Men der det var blevet Morgen, holdt alle de Ypperstepræster og Folkets Ældste Raad imod Jesum, at de kunde aflive ham.

    2 Og de bandt ham, og førte ham hen og overantvordede ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.

    3 Der Judas, som ham forraadte, da saae, at han var fordømt, angrede det ham, og han bar de tredive Sølvpenninge til de Ypperstepræster og Ældste igjen og sagde:

  • 71%

    3 Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas.

    4 Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.

  • 71%

    62 Men den anden Dag, hvilken er (Dagen) efter Beredelsens Dag, forsamledes de Ypperstepræster og Pharisæer til Pilatus,

    63 og sagde: Herre! vi komme ihu, at denne Forfører sagde, der han endnu levede: Efter tre Dage opreises jeg.

    64 Befal derfor, at man med Flid forvarer Graven indtil den tredie Dag, at hans Disciple ikke skulle komme om Natten og stjæle ham, og sige til Folket: Han er opreist fra de Døde; og den sidste Forførelse skal blive værre end den første.

    65 Men Pilatus sagde til dem: Der have I Vagten; gaaer hen, forvarer med Flid, som I (bedst) vide.

    66 Men de gik hen og med Flid forvarede Graven ved Vagten, der de havde forseglet Stenen.

  • 1 Og strax om Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og den ganske Raadsforsamling havde holdt Raad, bandt de Jesum, og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham.

  • 47 Og der han endnu talede, see, da kom Judas, En af de Tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste.

  • 16 Men Stridsmændene førte ham ind i Paladset, som var Domhuset, og sammenkaldte den ganske Rode.

  • 66 Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad

  • 20 Men de Ypperstepræster og de Ældste overtalede Folket, at de skulde begjære Barrabas, men omkomme Jesum.

  • 57 Men de, der havde grebet Jesum, førte ham hen til den Ypperstepræst Caiphas, der, hvor de Skriftkloge og Ældste vare forsamlede.

  • 53 Og de førte Jesum hen til den Ypperstepræst; og alle de Ypperstepræster og Ældste og Skriftkloge kom tilsammen hos ham.

  • 18 Men der det blev Dag, var der ikke liden Forvirring iblandt Stridsmændene, (over) hvor Petrus var bleven af.

  • 43 Og strax, som han endnu talede, kom Judas, Een af de Tolv, frem, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Skriftkloge og Ældste.

  • 24 Da sagde de til hverandre: Lader os ikke sønderrive den, men kaste Lod om den, hvis den skal være; paa det Skriften skulde fuldkommes, som siger: De delede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om min Kjortel. Dette gjorde da Stridsmændene.

  • 4 Men Vogterne skjælvede af Frygt for ham og bleve ligesom døde.

  • 52 Men Jesus sagde til de Ypperstepræster og Høvedsmændene for Templet og de Ældste, som vare komne til ham: I ere udgangne, som mod en Røver, med Sværd og Stænger.

  • 23 Men der de vare løsladte, kom de til deres Egne og forkyndte dem, hvad de Ypperstepræster og Ældste havde sagt til dem.

  • 2 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.

  • 3 Der Judas da havde taget Vagten og de Ypperstepræsters og Pharisæernes Svende med sig, kom han derhen med Blus og Lamper og Vaaben.

  • 8 Og de gik hastelig ud af Graven med Frygt og stor Glæde, og løb for at bebude hans Disciple det.

  • 24 Men der baade den Ypperstepræst og Templets Høvedsmand og de (andre) Ypperstepræster hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad der vilde blive af dette.

  • 12 Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.

  • 12 Da toge Vagten og den øverste Høvedsmand og Jødernes Svende samtligen Jesum og bandt ham.

  • 4 Der han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overantvordede ham til fire Vagtskifter, hver paa fire Mand, for at bevogte ham, da han efter Paasken vilde føre ham frem for Folket.

  • 12 Og jeg sagde til dem: Dersom det synes godt for eders Øine, da bærer frem (saa meget), jeg (agtes) værd, og om I ikke ville, da lader det være; og de veiede (saa meget, som) jeg (agtedes) værd, tredive (Sekel) Sølv.

  • 15 Men de bøde dem gaae ud fra Raadet, og raadførte sig med hverandre og sagde:

  • 3 Og de sagde til hverandre: Hvo skal vælte os Stenen fra Døren paa Graven?