Hebreerbrevet 3:16

Original Norsk Bibel 1866

hvo vare da vel de, som hørte den, og dog forbittrede ham? Mon ikke Alle, som udgik af Ægypten ved Moses?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 14:2 : 2 Og alle Israels Børn knurrede imod Mose og imod Aron, og al Menigheden sagde til dem: Gid vi havde døet i Ægypti Land! eller gid vi maatte døe i denne Ørk!
  • 4 Mos 14:30 : 30 I skulle ikke komme i det Land, om hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at lade eder boe deri, undtagen Caleb, Jephunne Søn, og Josva, Nuns Søn.
  • 5 Mos 1:38 : 38 Josva, Nuns Søn, som staaer for dit Ansigt, han skal komme der; styrk ham, thi han skal dele det til Arv iblandt Israel.
  • 4 Mos 14:24 : 24 Men min Tjener Caleb, fordi at der er en anden Aand med ham, og han haver fuldkommeligen efterfulgt mig, derfor vil jeg føre ham til det Land, der han var kommen hen, og hans Sæd skal eie det.
  • 4 Mos 14:4 : 4 Og den Ene sagde til den Anden: Lader os sætte (os) en Høvedsmand og vende tilbage til Ægypten.
  • Jos 14:7-9 : 7 Jeg var fyrretyve Aar gammel, der Mose, Herrens Tjener, sendte mig fra Kades-Barnea til at speide Landet; og jeg sagde ham Svar igjen, ligesom jeg meente. 8 Men mine Brødre, som gik op med mig, mistrøstede Folkets Hjerte; men jeg efterfulgte Herren min Gud fuldkommeligen. 9 Da svoer Mose paa den samme Dag og sagde: Det Land, som din Fod traadte paa, skal blive dig til Arv og dine Børn evindeligen, fordi du fuldkommeligen efterfulgte Herren min Gud. 10 Og nu, see, Herren haver ladet mig leve, saasom han sagde, disse fyrretyve og fem Aar, fra (den Tid) Herren talede dette Ord til Mose, da Israel vandrede i Ørken; og nu, see, jeg er idag fem og fiirsindstyve Aar gammel. 11 Jeg er endnu idag saa stærk som paa den Dag, der Mose sendte mig; som min Kraft var da, saa er og min Kraft nu til Krigen, og til at gaae ud og til at gaae ind.
  • Sal 78:17 : 17 Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken.
  • Rom 11:4-5 : 4 Men hvad siger det guddommelige Gjensvar til ham? Jeg levnede mig selv syv tusinde Mænd, som ikke have bøiet Knæ for Baal. 5 Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens Udvælgelse bleven tilbage.
  • Hebr 3:9-9 : 9 hvor eders Fædre fristede mig, prøvede mig, enddog de saae mine Gjerninger i fyrretyve Aar. 10 Derfor harmedes jeg paa hiin Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet, og selv kjende de ikke mine Veie.
  • 4 Mos 14:38 : 38 Men Josva, Nuns Søn, og Caleb, Jephunne Søn, de bleve levende af de samme Mænd, som vare gangne til at bespeide Landet.
  • 4 Mos 26:65 : 65 Thi Herren havde sagt til dem: De skulle visseligen døe i Ørken; og der blev ingen tilovers af dem, uden Caleb, Jephunne Søn, og Josva, Nuns Søn.
  • 5 Mos 1:35-36 : 35 Der skal ingen af disse Mænd, af denne onde Slægt, see det gode Land, som jeg svoer at give eders Fædre. 36 uden Caleb, Jephunne Søn, han skal see det, og ham vil jeg give det Land, som han haver traadt paa, og hans Børn, fordi han haver fuldkommeligen efterfulgt Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Hebr 3:17-18
    2 vers
    79%

    17 Men paa hvilke harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis Legemer faldt i Ørkenen?

    18 Og om hvilke svoer han, at de ikke skulde indgaae til hans Hvile, uden om dem, som vare blevne vantroe?

  • Hebr 3:15
    79%

    15 Idet der siges: Idag, dersom I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter, som (det skede) i Forbittrelsen;

  • Hebr 3:8-11
    4 vers
    75%

    8 da forhærder ikke eders Hjerter, som (det skede) i Forbittrelsen paa Fristelsens Dag i Ørkenen,

    9 hvor eders Fædre fristede mig, prøvede mig, enddog de saae mine Gjerninger i fyrretyve Aar.

    10 Derfor harmedes jeg paa hiin Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet, og selv kjende de ikke mine Veie.

    11 Saa svoer jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile.

  • Sal 78:40-41
    2 vers
    74%

    40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.

    41 Thi de kom igjen og fristede Gud, og mestrede den Hellige i Israel.

  • 1 Kor 10:5
    73%

    5 men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørkenen.

  • 4 Mos 14:11
    73%

    11 Og Herren sagde til Mose: Hvor længe skal dette Folk opirre mig? og hvor længe ville de ikke troe paa mig, ved alle de Tegn, som jeg haver gjort midt iblandt dem?

  • Neh 9:18
    73%

    18 enddog de gjorde sig en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten, og de gjorde store Bespottelser.

  • Sal 106:32-33
    2 vers
    72%

    32 De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld.

    33 Thi de forbittrede hans Aand, at han talede ubetænksomt med sine Læber.

  • 5 Mos 9:22
    72%

    22 Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.

  • Apg 7:39
    72%

    39 hvem eders Fædre ikke vilde adlyde, men stødte ham fra sig og vendte i deres Hjerter tilbage til Ægypten, sigende til Aron:

  • Sal 95:8-10
    3 vers
    71%

    8 da forhærder ikke eders Hjerte, som (det skede) i Meriba, som paa Fristelsens Dag udi Ørken,

    9 hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, ja de saae min Gjerning.

    10 Fyrretyve Aar kjededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet; men de, de kjendte ikke mine Veie;

  • Sal 78:56
    71%

    56 Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd.

  • 4 Mos 14:22-23
    2 vers
    71%

    22 Thi alle de Mænd, som have seet min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og have nu fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,

    23 de skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret deres Fædre; ja Ingen af dem, som have opirret mig, skal see det.

  • 2 Mos 16:20
    71%

    20 Dog adløde de ikke Mose, men Somme levnede deraf til om Morgenen; saa voxede der Orme udi, og det lugtede ilde; saa blev Mose vred paa dem.

  • Sal 78:17
    71%

    17 Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken.

  • Rom 10:19
    70%

    19 Men jeg siger: Mon Israel ikke haver vidst det? — Først siger Moses: Jeg vil gjøre eder nidkjære over dem, som ikke ere et Folk, jeg vil vække eder til Vrede over et uforstandigt Folk.

  • 2 Mos 6:9
    70%

    9 Og Mose sagde saaledes til Israels Børn; men de hørte ikke Mose for Aands Angest og for den haarde Trældom.

  • 2 Mos 17:2-3
    2 vers
    70%

    2 Og Folket kivede med Mose, og de sagde: Giver os Vand, at vi kunne drikke; og Mose sagde til dem: Hvad ville I kive med mig? hvad ville I friste Herren?

    3 Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst?

  • Neh 9:16
    70%

    16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.

  • 4 Mos 14:41
    70%

    41 Men Mose sagde: Hvorfor overtræde I Herrens Befaling? og det skal ikke lykkes.

  • 2 Mos 16:2
    70%

    2 Og al Israels Børns Menighed knurrede imod Mose og imod Aron i Ørken.

  • 1 Sam 6:6
    70%

    6 Og hvorfor ville I forhærde eders Hjerte, ligesom Ægypterne og Pharao forhærdede deres Hjerte? (er det) ikke (saa), at der han havde handlet (underlig) imod dem, da lode de dem fare, og de gik hen?

  • 5 Mos 1:26-27
    2 vers
    69%

    26 Men I vilde ikke drage op, og I vare Herrens eders Guds Mund gjenstridige.

    27 Og I murrede i eders Pauluner og sagde: Fordi Herren hader os, haver han udført os af Ægypti Land, at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os.

  • 5 Mos 9:7-8
    2 vers
    69%

    7 Kom ihu, glem ikke, at du fortørnede Herren din Gud i Ørken; fra den Dag, da du udgik af Ægypti Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været gjenstridige imod Herren.

    8 Og I fortørnede Herren ved Horeb, og Herren blev vred paa eder, at han vilde ødelagt eder,

  • Hebr 4:6
    69%

    6 Efterdi det altsaa er tilbage, at Nogle skulle indgaae til den, og de, hvem Forjættelsen først var forkyndt, ikke kom ind formedelst Vantro,

  • 5 Mos 32:16
    69%

    16 De have gjort ham nidkjær ved Fremmede; med Vederstyggeligheder have de opirret ham.

  • Neh 9:26
    69%

    26 Men de bleve gjenstridige og vare opsætsige imod dig, og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Propheter, som vidnede for dem for at omvende dem til dig, og de gjorde store Bespottelser.

  • Sal 106:25
    69%

    25 Men de murrede i deres Pauluner, de hørte ikke paa Herrens Røst.

  • Apg 7:36
    68%

    36 Denne udførte dem, der han havde gjort Undergjerninger og Tegn i Ægypti Land og i det røde Hav og i Ørkenen i fyrretyve Aar.

  • 2 Mos 14:11
    68%

    11 Og de sagde til Mose: Mon der ikke vare Grave i Ægypten, at du derfor udførte os til at døe i Ørken? hvi gjorde du os dette, at udføre os af Ægypten?

  • 4 Mos 32:11
    68%

    11 Disse Mænd, som ere opgangne af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke fuldkommeligen efterfulgt mig;

  • 4 Mos 11:10
    68%

    10 Og Mose hørte Folket græde iblandt deres Slægter, hver i sit Pauluns Dør; og Herrens Vrede optændtes saare, ogsaa var det ondt for Mose Øine.

  • 1 Kor 10:10
    68%

    10 Knurrer ei heller, som og Nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Fordærveren.

  • 4 Mos 14:27
    68%

    27 Hvor længe (skal jeg see) til denne onde Menighed, dem, som knurre imod mig? jeg haver hørt Israels Børns megen Knur, som de knurre imod mig.

  • 4 Mos 14:13
    68%

    13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.

  • 5 Mos 1:34
    68%

    34 Der Herren hørte eders Ords Røst, da blev han vred, og svoer og sagde:

  • 2 Mos 17:7
    68%

    7 Saa kaldte han Stedets Navn Massa og Meriba, for Israels Børns Kiv, og fordi de havde fristet Herren og sagt: Monne Herren være iblandt os, eller ei?

  • 4 Mos 16:12
    68%

    12 Og Mose sendte hen, at kalde ad Dathan og ad Abiram, Eliabs Sønner; og de sagde: Vi komme ikke op.