5 Mosebok 32:16
De have gjort ham nidkjær ved Fremmede; med Vederstyggeligheder have de opirret ham.
De have gjort ham nidkjær ved Fremmede; med Vederstyggeligheder have de opirret ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
58Og de opirrede ham med deres Høie, og gjorde ham nidkjær med deres udskaarne Billeder.
59Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
21De, de have gjort mig nidkjær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Forfængeligheder; og jeg, jeg vil gjøre dem nidkjære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem.
17De offrede til Djævlene, som ikke ere Gud, til Guder, som de ikke kjendte, til de nye, som vare komne nær fra, som eders Fædre ikke forfærdedes for.
18Den Klippe, som avlede dig, glemte du; og du har forglemt Gud, som fødte dig.
19Og Herren saae det og blev vred for sine Sønners og Døttres Fortørnelses Skyld.
12Og de forlode Herren, deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægypti Land, og vandrede efter andre Guder af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade for dem; og de opirrede Herren.
29Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage gjorde et Rift iblandt dem.
18enddog de gjorde sig en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten, og de gjorde store Bespottelser.
11Og de havde gjort Røgelse der paa alle Høie, ligesom Hedningerne, hvilke Herren havde bortført fra deres Ansigt, og de havde gjort onde Stykker til at opirre Herren.
12Og de havde tjent de stygge Afguder, om hvilke Herren havde sagt til dem: I skulle ikke gjøre denne Ting.
22Og Juda gjorde det Onde for Herrens Øine, og de opvakte ham mere til Nidkjærhed end alt det, deres Fædre havde gjort, med deres Synder, som de syndede.
19Men jeg siger: Mon Israel ikke haver vidst det? — Først siger Moses: Jeg vil gjøre eder nidkjære over dem, som ikke ere et Folk, jeg vil vække eder til Vrede over et uforstandigt Folk.
56Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd.
40Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.
41Thi de kom igjen og fristede Gud, og mestrede den Hellige i Israel.
16Ja, de havde forladt alle Herrens deres Guds Bud og gjort sig støbte Billeder, to Kalve, og de havde gjort Lunde og tilbedet for al Himmelens Hær og tjent Baal.
17Og de havde ladet deres Sønner og deres Døttre gaae igjennem Ilden, og omgaaets med Spaadom og agtet paa Fugleskrig, og solgt sig til at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine, til at opirre ham.
15Men der den Rette blev fed, da slog han bag op, du blev fed, blev tyk, blev fyldig; og han forlod Gud, som havde gjort ham, og ringeagtede sin Saligheds Klippe.
3for deres Ondskabs Skyld, som de gjorde til at opirre mig med, at gaae hen at gjøre Røgelse til at tjene andre Guder, hvilke de ikke kjendte, de, I, eller eders Fædre.
8De vege snart af fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og offret til den, og sagt: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land.
22Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.
26og de gik bort og tjente andre Guder, og tilbade dem, de Guder, som de ikke kjendte, og (af hvilke) ingen havde meddeelt dem (Noget);
32De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
33Thi de forbittrede hans Aand, at han talede ubetænksomt med sine Læber.
15thi Herren din Gud er en nidkjær Gud midt iblandt dig; at Herrens din Guds Vrede ikke skal optændes imod dig, og han skal lade dig udslette fra at være paa Jordens Kreds.
32for al Israels Børns og Judæ Børns Ondskab, som de gjorde til at opirre mig, de, deres Konger, deres Fyrster, deres Præster og deres Propheter, baade Judæ Mænd og Jerusalems Indbyggere.
17Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken.
19Monne de, de gjøre mig Fortræd (dermed)? siger Herren, monne de ikke (gjøre) sig (selv Fortræd) til deres Ansigters Blusel?
26Men de bleve gjenstridige og vare opsætsige imod dig, og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Propheter, som vidnede for dem for at omvende dem til dig, og de gjorde store Bespottelser.
16Og de bare Avind imod Mose i Leiren, imod Aron, Herrens Hellige.
14Thi du skal ikke tilbede for en anden Gud; thi Herren hedder nidkjær, han er en nidkjær Gud;
8Og I fortørnede Herren ved Horeb, og Herren blev vred paa eder, at han vilde ødelagt eder,
3Og Israel føiede sig til Baal-Peor; da optændtes Herrens Vrede imod Israel.
40Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
20Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budet deres Fædre, og de løde ikke min Røst,
14Men de fik stor Begjærlighed i Ørken, og fristede Gud paa det øde (Sted).
14Og see, I ere opstandne i eders Fædres Sted, en Mængde af syndige Mennesker, at gjøre Herrens grumme Vrede endnu større imod Israel.
21Derfor hørte Herren det og blev fortørnet, og en Ild optændtes i Jakob, og en Vrede kom ogsaa op i Israel,
17fordi de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder til at opirre mig med al deres Hænders Gjerning; derfor skal min Vrede optændes imod dette Sted og skal ikke udslukkes.
3til det Folk, som opirrer mig altid for mit Ansigt, som offrer i Haverne, og som gjør Røgelse paa Teglstenene,
25Og i alle Stæder i Juda gjorde han Høie til at gjøre Røgelse for andre Guder, og han opirrede Herren, sine Fædres Gud.
16Herrens Ansigt haver adspredt dem, han skal ikke see til dem mere; de ansaae ikke Præsternes Person, de vare ikke naadige imod de Gamle.
10Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svoer og sagde:
34Men de satte deres Vederstyggeligheder i det Huus, som er kaldet efter mit Navn, til at besmitte det.
20Thi jeg vil føre det ind i Landet, som jeg svoer deres Fædre, hvilket flyder med Melk og Honning, og det skal æde og mættes og fede sig, og vende sit Ansigt til andre Guder, og de skulle tjene dem og opirre mig, og de skulle gjøre min Pagt til Intet.
6Og I skulle ikke vandre efter andre Guder til at tjene dem og til at tilbede for dem, og I skulle ikke opirre mig med eders Hænders Gjerning, at jeg ikke skal gjøre eder Ondt.
8at opirre mig med eders Hænders Gjerninger ved at gjøre Røgelse for andre Guder i Ægypti Land, som I ere indkomne udi til at være fremmede der; paa det (jeg skal) udrydde eder, og paa det at I skulle blive til en Forbandelse og til en Forhaanelse iblandt alle Hedningerne paa Jorden?
33Achab gjorde og en Lund, og Achab gjorde mere til at opirre Herren, Israels Gud, end alle Israels Konger, som vare før ham.
16Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud.