Jeremia 7:19

Original Norsk Bibel 1866

Monne de, de gjøre mig Fortræd (dermed)? siger Herren, monne de ikke (gjøre) sig (selv Fortræd) til deres Ansigters Blusel?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kor 10:22 : 22 Eller ville vi opvække Herren til Nidkjærhed? monne vi være stærkere end han?
  • 5 Mos 32:16 : 16 De have gjort ham nidkjær ved Fremmede; med Vederstyggeligheder have de opirret ham.
  • 5 Mos 32:21-22 : 21 De, de have gjort mig nidkjær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Forfængeligheder; og jeg, jeg vil gjøre dem nidkjære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem. 22 Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde.
  • Esra 9:7 : 7 Fra vore Fædres Dage af have vi været i stor Skyld indtil denne Dag, og for vore Misgjerningers Skyld ere vi, (ja) vi, vore Konger, vore Præster, givne i Kongernes Haand i Landene, i Sværd, i Fængsel og i Rov og i (vore) Ansigters Skam, som det sees paa denne Dag.
  • Job 35:6 : 6 Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
  • Jes 1:20 : 20 Men dersom I vægre eder og ere gjenstridige, da skulle I fortæres af Sværd, thi Herrens Mund haver talet det.
  • Jes 1:24 : 24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.
  • Jes 45:16 : 16 De ere beskjæmmede, ja, de maae og allesammen skamme sig, de gik bort med Skamme tillige, (de, som ere) Mestere for Afguderne.
  • Jer 2:17 : 17 Mon du ikke gjør dig dette (selv), idet du forlader Herren din Gud, til den Tid, (naar) han leder dig paa Veien?
  • Jer 2:19 : 19 Din Ondskab skal tugte dig, og dine Afvendelser straffe dig, og viid og see, at det er ondt og beeskt, at du haver forladt Herren din Gud, og at min Frygt er ikke hos dig, siger Herren, den Herre Zebaoth.
  • Jer 9:19 : 19 Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvorledes ere vi ødelagte? vi ere saare beskjæmmede, thi vi have forladt Landet, thi de have nedkastet vore Boliger.
  • Jer 20:11 : 11 Men Herren er hos mig som en vældig (og) forfærdelig (Stridskjæmpe); derfor skulle de støde sig, som forfølge mig, og ikke faae Overhaand; de ere saare beskjæmmede, thi de handlede ikke klogeligen, en evig Skam skal ikke glemmes.
  • Esek 8:17-18 : 17 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! haver du seet (sligt)? er dette ringe agtet for Judæ Huus at gjøre de Vederstyggeligheder, som de gjøre her? thi de have fyldt Landet med Vold, og komme atter til at opirre mig, og see, de holde Stank for deres Næse. 18 Derfor vil jeg ogsaa handle (imod dem) med Grumhed, mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; og de skulle raabe for mine Øren med høi Røst, og jeg vil ikke høre dem.
  • Dan 9:7-8 : 7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig. 8 Herre! os hører (vort) Ansigts Blusel til, vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    17 Seer du ikke, hvad de gjøre i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader?

    18 Børnene opsanke Træ, og Fædrene optænde en Ild, og Qvinderne ælte Deig at lave Himmelens Dronning Kager, og udøse Drikoffere for andre Guder, til at gjøre mig Fortræd.

  • 77%

    6 Og I skulle ikke vandre efter andre Guder til at tjene dem og til at tilbede for dem, og I skulle ikke opirre mig med eders Hænders Gjerning, at jeg ikke skal gjøre eder Ondt.

    7 Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gjerning, til eders Ulykke.

  • 17 fordi de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder til at opirre mig med al deres Hænders Gjerning; derfor skal min Vrede optændes imod dette Sted og skal ikke udslukkes.

  • 8 at opirre mig med eders Hænders Gjerninger ved at gjøre Røgelse for andre Guder i Ægypti Land, som I ere indkomne udi til at være fremmede der; paa det (jeg skal) udrydde eder, og paa det at I skulle blive til en Forbandelse og til en Forhaanelse iblandt alle Hedningerne paa Jorden?

  • 25 fordi at de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder, til at opirre mig med alle deres Hænders Gjerninger; derfor skal min Hastighed udøses over dette Sted og ikke udslukkes.

  • 20 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, min Vrede og min Grumhed er udøst over dette Sted, over Mennesker og over Dyr, og over Træer paa Marken og over Landets Frugt, og den skal brænde og ikke udslukkes.

  • 3 for deres Ondskabs Skyld, som de gjorde til at opirre mig med, at gaae hen at gjøre Røgelse til at tjene andre Guder, hvilke de ikke kjendte, de, I, eller eders Fædre.

  • 21 De, de have gjort mig nidkjær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Forfængeligheder; og jeg, jeg vil gjøre dem nidkjære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem.

  • 3 til det Folk, som opirrer mig altid for mit Ansigt, som offrer i Haverne, og som gjør Røgelse paa Teglstenene,

  • 73%

    29 Og Chaldæerne skulle komme, som stride imod denne Stad, og antænde denne Stad med Ild, og opbrænde den og Husene, paa hvis Tage man gjorde Røgelse for Baal og udøste Drikoffere for andre Guder, for at opirre mig.

    30 Thi Israels Børn og Judæ Børn have sandeligen gjort Ondt for mine Øine fra deres Ungdom af; ja, Israels Børn have sandeligen opirret mig med deres Hænders Gjerning, siger Herren.

    31 Thi denne Stad haver været mig (Aarsag) til min Vrede og til min Grumhed fra den Dag, da de byggede den, og indtil denne Dag, saa jeg vil (lade) den borttage fra mit Ansigt,

    32 for al Israels Børns og Judæ Børns Ondskab, som de gjorde til at opirre mig, de, deres Konger, deres Fyrster, deres Præster og deres Propheter, baade Judæ Mænd og Jerusalems Indbyggere.

  • 17 Og de havde ladet deres Sønner og deres Døttre gaae igjennem Ilden, og omgaaets med Spaadom og agtet paa Fugleskrig, og solgt sig til at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine, til at opirre ham.

  • 11 Og de havde gjort Røgelse der paa alle Høie, ligesom Hedningerne, hvilke Herren havde bortført fra deres Ansigt, og de havde gjort onde Stykker til at opirre Herren.

  • 16 Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.

  • 16 De have gjort ham nidkjær ved Fremmede; med Vederstyggeligheder have de opirret ham.

  • 2 Og de sige ikke i deres Hjerte, at jeg haver ihukommet al deres Ondskab; nu have deres Idrætter omringet dem, de ere for mit Ansigt.

  • 7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig.

  • 8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.

  • 58 Og de opirrede ham med deres Høie, og gjorde ham nidkjær med deres udskaarne Billeder.

  • 31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.

  • 6 Og min Grumhed og min Vrede er udøst og er optændt i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og de ere blevne til en Ørk og til en Ødelæggelse, som (det sees) paa denne Dag.

  • 9 Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.

  • 17 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! haver du seet (sligt)? er dette ringe agtet for Judæ Huus at gjøre de Vederstyggeligheder, som de gjøre her? thi de have fyldt Landet med Vold, og komme atter til at opirre mig, og see, de holde Stank for deres Næse.

  • 19 Men jeg siger: Mon Israel ikke haver vidst det? — Først siger Moses: Jeg vil gjøre eder nidkjære over dem, som ikke ere et Folk, jeg vil vække eder til Vrede over et uforstandigt Folk.

  • 7 I fremføre besmittet Brød paa mit Alter, og I sagde: Hvormed besmitte vi dig? Dermed, at I sige: Herrens Bord, det er foragteligt.

  • 8 Men de vare gjenstridige imod mig og vilde ikke høre mig; Ingen af dem bortkastede deres Øines Vederstyggeligheder, og de forlode ikke deres (stygge) Ægypti Afguder; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem, midt i Ægypti Land.

  • 29 Hvorfor ville I trætte imod mig? I have alle gjort Overtrædelse imod mig, siger Herren.

  • 18 enddog de gjorde sig en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten, og de gjorde store Bespottelser.

  • 7 Hvor skulde jeg tilgive dig dette? dine Børn forlode mig og svore ved (det, som) ikke er Gud; der jeg havde mættet dem, da bedreve de Horeri og sloge sig sammen i Troppetal i Horehuset.

  • 22 Og de skulle sige: Fordi de forlode Herren, deres Fædres Gud, som udførte dem af Ægypti Land, og holdt fast ved andre Guder, og tilbade for dem og tjente dem; derfor haver han ladet komme alt dette Onde over dem.

  • 7 Og jeg vil sætte mit Ansigt imod dem; (naar) de ere udgangne af Ilden, skal Ilden dog fortære dem; og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg sætter mit Ansigt imod dem.

  • 7 Derfor sagde den Herre Zebaoth saaledes: See, jeg vil smelte dem og prøve dem; thi hvorledes skal jeg (ellers) gjøre imod mit Folks Datter?

  • 17 I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?

  • 16 Herrens Ansigt haver adspredt dem, han skal ikke see til dem mere; de ansaae ikke Præsternes Person, de vare ikke naadige imod de Gamle.

  • 27 Derfor tal, du Menneskesøn! til Israels Huus, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Eders Fædre have endnu hermed forhaanet mig, idet de have forgrebet sig saare imod mig.

  • 30 Thi Judæ Børn gjorde det, (som er) ondt for mine Øine, siger Herren; de satte deres Vederstyggeligheder i Huset, som er kaldet efter mit Navn, til at besmitte det.

  • 17 Og den Herre Zebaoth, som plantede dig, haver talet Ondt over dig for Israels Huses og Judæ Huses Ondskabs Skyld, som de bedreve til at opirre mig, idet de gjorde Røgelse for Baal.

  • 32 (Dette) gjør jeg ikke for eders Skyld, siger den Herre Herre, det være eder kundgjort; blues og skammer eder for eders Veie, (I af) Israels Huus!

  • 19 Og Herren saae det og blev vred for sine Sønners og Døttres Fortørnelses Skyld.

  • 9 Skulde jeg ikke hjemsøge for disse Ting? siger Herren, og skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk, som dette er?

  • 10 Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.

  • 14 Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.

  • 7 Maaskee deres (ydmyge) Begjæring kunde falde for Herrens Ansigt, og de maatte omvende sig, hver fra sin onde Vei; thi Vreden og Grumheden er stor, som Herren haver talet imod dette Folk.

  • 9 Skulde jeg ikke hjemsøge dem for disse Ting? siger Herren, skulde ikke min Sjæl hevne sig paa saadant Folk som dette?

  • 27 derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, at han haver ført al den Forbandelse over det, som skreven er i denne Bog.

  • 17 Og naar min Vrede optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige onde Ting og Angester skulle ramme det, da skal det sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi at min Gud er ikke midt iblandt mig?