Salmenes bok 78:36
Og de vilde bedrage ham med deres Mund, og løi for ham med deres Tunge.
Og de vilde bedrage ham med deres Mund, og løi for ham med deres Tunge.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
9 Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld, skik din Vei for mit Ansigt.
2 Frels, Herre! thi en From er borte, thi de Trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
3 De tale Forfængelighed, hver med sin Næste, med smigrende Læber; de tale (snart) af et, (snart) af et (andet) Hjerte.
28 En falsk Tunge hader dem, som den haver stødt, og en smigrende Mund skal gjøre, at (Andre) omstødes.
4 Hvorlænge stille I efter en Mand? I skulle allesammen ihjelslaaes, (I skulle være) som en Væg, der hælder, som et Gjærde, der nedstødes.
5 Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten).
6 Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren.
3 Ved deres Ondskab glæde de Kongen, og Fyrsterne ved deres Løgn.
2 Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine.
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
8 hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.
30 De havde ikke endnu styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund,
56 Men de fristede og forbittrede den høieste Gud, og holdt ikke hans Vidnesbyrd.
57 Og de vendte tilbage og vare troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
3 Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og de blive Vældige i Landet, ikke ved Sandhed; men de udgaae fra det (ene) Onde til det andet og kjende mig ikke, siger Herren.
2 Thi en Ugudeligs Mund og en svigefuld Mund have opladt sig imod mig; de talede med mig med en falsk Tunge.
13 Deres Strube er en aabnet Grav; med deres Tunge besvige de; Øglers Forgift er under deres Læber;
19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.
22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.
35 Og de kom ihu, at Gud var deres Klippe, og den høieste Gud deres Gjenløser.
8 De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie.
9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
8 Deres Tunge er en Slagtepiil, den talede Bedrageri; med sin Mund taler (Enhver vel) Fred med sin Ven, men i sit Hjerte ligger han paa Luur efter ham.
3 Hvorfor roser du dig i Ondskab, du Vældige? Guds Miskundhed (varer) den ganske Dag.
4 Din Tunge tænker paa idel Skade; som en skjærpet Ragekniv gjør den Svig.
3 De, som tænke onde Ting i Hjertet, de holde sig tilsammen den ganske Dag (for at føre) Krig.
2 Herre! fri min Sjæl fra en falsk Læbe, fra en svigefuld Tunge!
3 Hvad giver dig, eller hvad gavner dig en svigefuld Tunge?
7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
24 En Hader kan stille sig fremmed an med sine Læber, men inden i sig lægger han Svig.
12 hvis rige Folk ere fulde af Vold, og dens Indbyggere tale Løgn, og deres Tunge er falsk i deres Mund.
17 Dog bleve de endnu ved at synde imod ham, at forbittre den Høieste i Ørken.
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, da de begjærede Mad for deres Sjæle.
4 Imod hvem forlyste I eder? imod hvem udvide I Munden, udrække Tungen langt? ere I ikke Overtrædelsens Børn, en falsk Sæd?
32 Med alt dette syndede de endnu, og troede ikke paa hans underlige Gjerninger.
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Gange.
10 De holdt ikke Guds Pagt, og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
19 Sandheds Læbe skal blive fast altid, men en falsk Tunge (ikkun) et Øieblik.
12 Dersom Ondskab end er sød i hans Mund, (om) han vilde dølge den under sin Tunge,
33 Thi de forbittrede hans Aand, at han talede ubetænksomt med sine Læber.
24 De foragtede og det ønskelige Land, de troede ikke paa hans Ord.
13 (som ere) at overtræde og at lyve imod Herren, og at vende os tilbage fra vor Gud, at tale om Fortrykkelse og Afvigelse, at undfange og udsige falske Ord af Hjertet.
40 Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.
8 See, I forlade eder paa løgnagtige Ord, som ikke gavne.
20 Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.
5 (Naar) En vil kundgjøre (Noget) for Venner med smigrende (Læber), da skulle hans Børns Øine fortæres.
11 Man skal adsprede dem formedelst Sværdet, de skulle vorde Ræves Deel.
18 Herre! lad mig ikke beskjæmmes, thi jeg kaldte paa dig; lad de Ugudelige beskjæmmes, lad dem tie i Graven.