Ordspråkene 11:21
(Om der lagdes) Magt til Magt, saa bliver en Ond ikke uskyldig, men de Retfærdiges Sæd skal undkomme.
(Om der lagdes) Magt til Magt, saa bliver en Ond ikke uskyldig, men de Retfærdiges Sæd skal undkomme.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Hver, som er høi i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; (om der end lægges) Magt til Magt, skal han dog ikke holdes Uskyldig.
11 Vee en Ugudelig! (det skal gaae ham) ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal vederfares ham.
21 Ulykke skal forfølge Syndere, men han skal betale den Retfærdige med Godt.
18 En Ugudelig gjør falskt Arbeide, men den, som saaer Retfærdighed, (faaer) en vis Løn.
19 Saaledes er Retfærdighed til Livet, ligesom den, der efterjager Ondt, (farer) til sin Død.
21 Den Retfærdige skal ingen Uret vederfares, men de Ugudelige ere fulde af Ondt.
3 Thi Ugudeligheds Spiir skal ikke hvile over de Retfærdiges Lod, paa det de Retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.
7 De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.
31 See, en Retfærdig skal betales paa Jorden, hvor meget mere en Ugudelig og en Synder.
5 Den Fuldkomnes Retfærdighed skal gjøre hans Vei ret, men en Ugudelig skal falde ved sin Ugudelighed.
6 De Oprigtiges Retfærdighed skal redde dem, men de Troløse skulle fanges i Ondskab.
10 i hvis Hænder er Skjændsel, og hvis høire Haand er fuld af Skjenk.
30 at en Ond spares til Ulykkens Dag; de skulle henføres til (den grumme) Vredes Dag.
13 Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
18 En Ugudelig (skal blive) Løsepenge for den Retfærdige, og den Trædske for de Oprigtige.
21 Han bevarer alle hans Been, (at) ikke eet af dem skal blive sønderbrudt.
21 De slaae sig sammen i Troppeviis imod en Retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
5 Derfor skulle de Ugudelige ikke bestaae i Dommen, ei heller Syndere i de Retfærdiges Menighed.
16 (Dog) see, deres Gode er ikke i deres Haand; de Ugudeliges Raad er langt fra mig.
12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
3 Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
17 Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.
23 De Retfærdiges Begjæring er visseligen god, men de Ugudeliges Haab er til Fortørnelse.
29 Herrens Vei er den Fuldkomnes Styrke, men Fordærvelse for dem, som gjøre Uret.
30 En Retfærdig skal ikke rokkes evindelig, men de Ugudelige skulle ikke boe i Landet.
12 Den Ugudelige begjærer de Ondes Garn, men de Retfærdiges Rod skal give (Frugt).
16 Naar Ugudelige blive mange, bliver Overtrædelse megen, men Retfærdige skulle see paa deres Fald.
16 En Retfærdigs Arbeide er til Livet, en Ugudeligs Indkomme er til Synd.
8 En Retfærdig udfries af Nød, og en Ugudelig kommer i hans Sted.
9 Dog, den Retfærdige skal holde ved sin Vei, og den, som haver rene Hænder, skal faae mere Styrke.
8 Saasom jeg haver seet: De, som pløie Uret, og de, som saae Møie, de maae høste det Samme.
7 De Ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere (mere til), men de Retfærdiges Huus skal bestaae.
19 De Onde nedbøie sig for de Godes Ansigt, og de Ugudelige ved den Retfærdiges Porte.
38 Men Overtrædere skulle ødelægges tilsammen, de Ugudelige skulle udryddes paa det Sidste.
3 Et Menneske skal ikke befæstes ved Ugudelighed, men de Retfærdiges Rod skal ikke rokkes.
6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
6 Men Belials (Børn), de skulle alle sammen være som Torne, der udkastes; thi de kunne ikke tages med Haand.
20 Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse, thi du haver fordærvet dit Land, ihjelslaget dit Folk; de Ondes Sæd skal ikke nævnes evindeligen.
8 og vandrer i Selskab med dem, som gjøre Uret, og gaaer med ugudelige Folk?
2 Mon (det er saa) i Sandhed, (o du) Hob! at I ville tale Retfærdighed? ville I dømme med al Oprigtighed, I Menneskens Børn?
27 En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.
13 Men det skal ikke gaae den Ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, han skal (gaae bort) ligesom en Skygge, fordi han ikke frygter for Guds Ansigt.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
3 Mon ikke Ulykke (er beredt) for den Uretfærdige, ja en usædvanlig (Straf) for den, som gjør Uret?
15 Lur ikke, du Ugudelige! paa en Retfærdigs Bolig, forstyr ikke hans Leie.
6 I en ond Mands Overtrædelse er en Snare, men en Retfærdig skal fryde sig og glædes.
22 Men de Ugudelige skulle udryddes af Landet, og de Troløse udslettes deraf.
3 Herren lader ikke en Retfærdigs Sjæl hungre, men han skal udstøde de Ugudeliges Ondskab.