Ordspråkene 1:22

Original Norsk Bibel 1866

Hvor længe ville I Vanvittige elske Vanvittighed, og Bespottere have sin Lyst til Bespottelse, og Daarer hade Forstand?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 5:12 : 12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf,
  • Sal 1:1 : 1 Salig er den Mand, som ikke vandrer i de Ugudeliges Raad, ei heller staaer paa Synderes Vei, ei heller sidder i Spotteres Sæde;
  • Ordsp 1:29 : 29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
  • Ordsp 3:34 : 34 Dersom de ere Bespottere, da skal han, han bespotte (dem), men de Sagtmodige skal han give Naade.
  • Sal 94:8 : 8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?
  • Ordsp 1:4 : 4 til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, —
  • Ordsp 1:7 : 7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.
  • 2 Mos 10:3 : 3 Saa gik Mose og Aron ind til Pharao og sagde til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Hvor længe vægrer du dig for at ydmyge dig for mit Ansigt? lad mit Folk fare, at de maae tjene mig.
  • 2 Mos 16:28 : 28 Da sagde Herren til Mose: Hvor længe vægre I eder for at holde mine Bud og mine Love?
  • 4 Mos 14:27 : 27 Hvor længe (skal jeg see) til denne onde Menighed, dem, som knurre imod mig? jeg haver hørt Israels Børns megen Knur, som de knurre imod mig.
  • Job 34:7 : 7 Hvo er en Mand som Job, der drikker Bespottelse som Vand,
  • Ordsp 6:9 : 9 Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn?
  • Ordsp 7:7 : 7 Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,
  • Ordsp 8:5 : 5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
  • Ordsp 9:4-6 : 4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand: 5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg haver blandet. 6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.
  • Ordsp 9:16-18 : 16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til: 17 De stjaalne Vande ere søde, og det skjulte Brød er nydeligt. 18 Men han veed ikke, at Dødninger ere der, at hendes Indbudne ere i Helvedes dybe (Stæder).
  • Ordsp 14:6 : 6 Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.
  • Ordsp 15:12 : 12 En Spotter elsker ikke den, som ham straffer, han gaaer ikke til de Vise.
  • Ordsp 19:29 : 29 Domme ere beredte til Spottere, og Slag til Daarers Ryg.
  • Ordsp 21:11 : 11 Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver en Vanvittig viis, og naar man underviser en Viis, skal han antage Kundskab.
  • Matt 9:13 : 13 Men gaaer hen, og lærer, hvad det er: "Jeg haver Behag i Miskundhed og ikke i Offer". Thi jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.
  • Matt 11:29-30 : 29 Tager mit Aag paa eder og lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle. 30 Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.
  • Matt 17:17 : 17 Men Jesus svarede og sagde: O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder? hvor længe skal jeg taale eder? leder mig ham hid.
  • Matt 23:37 : 37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! og I Vilde ikke.
  • Luk 19:42 : 42 Dersom du dog vidste, endog paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! men nu er det skjult for dine Øine.
  • Joh 3:20 : 20 Thi hver, som gjør Ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, at hans Gjerninger ikke skulle overbevises (ham);
  • 2 Pet 3:3 : 3 Vider da først dette, at i de sidste Dage skulle der komme Bespottere, som vandre efter deres egne Lyster
  • Åp 22:17 : 17 Og Aanden og Bruden sige: Kom! Og hvo, som hører, sige: Kom! Og hvo, som tørster, komme! Og hvo, som vil, tage Livsens Vand uforskyldt!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 23 Vender eder til min Straf; see, jeg vil (overflødig) udgyde over eder min Aand, jeg vil kundgjøre eder mine Ord.

  • 5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,

  • 16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:

  • 77%

    6 Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.

    7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.

    8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:

  • 25 Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.

  • 11 Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver en Vanvittig viis, og naar man underviser en Viis, skal han antage Kundskab.

  • 77%

    4 til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, —

    5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —

    6 til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.

    7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.

  • 32 Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.

  • 21 Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:

  • 6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.

  • 18 Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.

  • 1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.

  • 8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?

  • 14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • 22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.

  • 2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.

  • 22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.

  • 23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.

  • 29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,

  • 12 En Spotter elsker ikke den, som ham straffer, han gaaer ikke til de Vise.

  • 13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.

  • 12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf,

  • 25 Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.

  • 9 Daarligheds skjændelige (Bedrift) er Synd, og en Bespotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.

  • 7 Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,

  • 25 og I have ladet alt mit Raad fare, og I vilde ikke (lide) min Straf,

  • 20 Hvor er en Viis? hvor er en Skriftklog? hvor er denne Verdens Grandsker? Haver ikke Gud gjort denne Verdens Viisdom til Daarlighed?

  • 14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.

  • 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 29 Domme ere beredte til Spottere, og Slag til Daarers Ryg.

  • 16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • 16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • 5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • 24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.

  • 33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.

  • 2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 15 En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.

  • 35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.

  • 21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.

  • 18 Thi hvor megen Viisdom er, (der er) megen Græmmelse, og den, som forøger Kundskab, forøger Smerte.

  • 24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.

  • 9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.

  • 5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.