Ordspråkene 1:22
Hvor længe ville I Vanvittige elske Vanvittighed, og Bespottere have sin Lyst til Bespottelse, og Daarer hade Forstand?
Hvor længe ville I Vanvittige elske Vanvittighed, og Bespottere have sin Lyst til Bespottelse, og Daarer hade Forstand?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23 Vender eder til min Straf; see, jeg vil (overflødig) udgyde over eder min Aand, jeg vil kundgjøre eder mine Ord.
5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:
6 Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.
7 Gak (langt) fra en daarlig Mand (og den, hos hvem) du ikke fornemmer Kundskabs Læber.
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:
25 Slaaer du en Spotter, saa skal en Vanvittig blive vittig, og straffer man en Forstandig, (da) skal han forstaae sig paa Kundskab.
11 Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver en Vanvittig viis, og naar man underviser en Viis, skal han antage Kundskab.
4 til at give de Vanvittige Vittighed, den Unge Kundskab og (kloge) Anslag, —
5 hvo, som er viis, høre til og forbedre sig i Lærdom, og hvo, som er forstandig, bekomme (gode) Raad —
6 til at forstaae Ordsprog og Udlæggelse, de Vises Ord og deres mørke Taler.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.
32 Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.
21 Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:
6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.
18 Vanvittige arve Daarlighed, men Kloge skulle krone sig med Kundskab.
1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.
8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?
14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
22 Klogskab er for dem, som eie den, Livets Kilde, men Daarers Tugt er Daarlighed.
2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
22 Sandeligen, mit Folk er daarligt, de kjende mig ikke, de ere vanvittige Børn og forstaae det ikke; de ere vise til at gjøre Ondt, men vide ikke at gjøre Godt.
23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
12 En Spotter elsker ikke den, som ham straffer, han gaaer ikke til de Vise.
13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.
12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf,
25 Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.
9 Daarligheds skjændelige (Bedrift) er Synd, og en Bespotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
7 Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,
25 og I have ladet alt mit Raad fare, og I vilde ikke (lide) min Straf,
20 Hvor er en Viis? hvor er en Skriftklog? hvor er denne Verdens Grandsker? Haver ikke Gud gjort denne Verdens Viisdom til Daarlighed?
14 De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
29 Domme ere beredte til Spottere, og Slag til Daarers Ryg.
16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
15 En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.
35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
18 Thi hvor megen Viisdom er, (der er) megen Græmmelse, og den, som forøger Kundskab, forøger Smerte.
24 De Vises Krone er deres Rigdom, men Daarers Daarlighed (bliver) Daarlighed.
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.