Salmene 45:10
Kongers Døttre ere iblandt dine ypperlige (Qvinder); Dronningen staaer ved din høire Haand i (kosteligt) Guld af Ophir.
Kongers Døttre ere iblandt dine ypperlige (Qvinder); Dronningen staaer ved din høire Haand i (kosteligt) Guld af Ophir.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Hør, Datter! og see til og bøi dit Øre, og glem dit Folk og din Faders Huus.
12 Saa skal Kongen faae Lyst til din Deilighed; thi han, han er din Herre, og du skal tilbede ham.
13 Og Tyri Døttre, (som fremkomme) med Skjenk, skulle bede (ydmygeligen) for dit Ansigt, (ja) de Rige iblandt Folket.
14 Kongens Datter er aldeles herliggjort indvortes; hendes Klæder ere af Gyldenstykker.
8 Du elskede Retfærdighed og hadede Ugudelighed; derfor haver, o Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
9 Alle dine Klæder lugte af Myrrha og Aloe (og) Kasia, (naar du gaaer) ud af de Elfenbeens-Paladser, af (dem, som) have glædet dig.
32 Mon en Jomfru glemmer sin Prydelse, (eller) en Brud sine Hovedbaand? og mit Folk haver glemt mig utallige Dage.
11 I Zions Døttre! gaaer ud og beseer Kong Salomo med den Krone, som hans Moder kronede ham med paa hans Trolovelsesdag, paa hans Hjertes Glædesdag.
17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;
8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.
9 Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;
5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
4 Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig?
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.
8 Dersom du veed det ikke, du deiligste iblandt Qvinderne! (da) gak ud paa Faarenes Fodspor, og fød dine Kid ved Hyrdernes Boliger.
15 Kan og en Qvinde glemme sit diende (Barn), at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? ja, om (Nogen af) dem kan glemme dem, da vil jeg, jeg (dog) ikke glemme dig.
20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.
20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.
8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
4 Siig til Viisdom: Du er min Søster, og Forstand skal du kalde en Kynding,
5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
16 De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
45 Du er din Moders Datter, som væmmedes ved sin Mand og sine Børn, og du er dine Søstres Søster, som væmmedes ved deres Mænd og deres Børn, eders Moder var en Hethitiske, og eders Fader en Amoriter.
4 Opløft dine Øine trindt omkring og see, alle disse have forsamlet sig, de komme til dig; dine Sønner skulle komme langt fra, og dine Døttre opfostres ved Siden.
9 (men) een er min Due, min Fuldkomne, hun er sin Moders Eneste, hun er reen for den, som hende fødte; (naar) Døttre see hende, (da) skulle de prise hende salig, (ja) Dronninger og Medhustruer skulle og rose hende.
16 Tag Harpe, gak omkring i Staden, du forglemte Hore! leg vel paa Strængeleg, syng meget, paa det du maa ihukommes (igjen).
9 Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.
9 I Qvinder, (som ere saa) rolige, staaer op, hører min Røst! I Døttre, (som ere saa) trygge, vender Ørene til min Tale!
11 Og nu, min Datter, frygt ikke; alt det, du siger, vil jeg gjøre dig, thi mit Folk i den ganske Stad veed, at du er en duelig Qvinde.
4 Og naar en Qvinde lover Herren et Løfte og forpligter sig med en Forpligtelse i sin Faders Huus, i sin Ungdom,
10 Dine Kindbeen ere liflige i Spænderne, (og) din Hals i Kjæderne.
16 Men dersom han rygger dem aldeles, efterat han har hørt det, da skal han bære hendes Misgjerning.
25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
5 Sid taus og gak i Mørket, du Chaldæers Datter! thi du skal ikke blive ved at kaldes en Dronning over Riger.
5 Vend dine Øine om fra mig, thi de, de gjøre mig heftig; dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gilead.
20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
16 Thi Kongen skal høre det, for at redde sin Tjenerinde af den Mands Haand, som vil udslette mig og min Søn tillige fra Guds Arv.
8 Saa hør nu dette, du Vellystige! som boer tryggeligen, som siger i sit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig; jeg skal ikke sidde som Enke, og ei vide, (hvad det er) at vorde barnløs.
2 Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg taler (en Sang), jeg haver gjort om en Konge, min Tunge er en snar Skrivers Pen.