Salmene 45:10

Original Norsk Bibel 1866

Kongers Døttre ere iblandt dine ypperlige (Qvinder); Dronningen staaer ved din høire Haand i (kosteligt) Guld af Ophir.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Høys 2:10-13 : 10 Min Kjæreste svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid). 11 Thi see, Vinteren er forbigangen, Regnen er fremfaren (og) er bortgangen. 12 Blomsterne ere seede i Landet, Sangens Tid er kommen an, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land. 13 Figentræet haver udskudt sine (smaae) Figen, og Viintræerne, (ja) de (smaae) Druer give Lugt; staa du op, min Veninde, min Deilige! og gak (hid).
  • Jes 55:1-3 : 1 Nu vel, hver, som tørster, komme hid til Vandene, og den, som ikke haver Penge; kommer hid, kjøber og æder og gaaer, kjøber uden Penge og uden Betaling Viin og Melk! 2 Hvi veie I Penge der, hvor ikke er Brød, og eders Arbeide der, hvor I ikke kunne mættes? hører mig nøie og æder det Gode, saa skal eders Sjæl forlyste sig med det Fede. 3 Bøier eders Øre og kommer hid til mig, hører, saa skal eders Sjæl leve; thi jeg vil gjøre en evig Pagt med eder, (som er) Davids trofaste Miskundheder.
  • 1 Mos 12:1 : 1 Og Herren havde sagt til Abram: Gak du ud af dit Land og fra din Slægt og af din Faders Huus, til det Land, som jeg vil vise dig.
  • 5 Mos 21:13 : 13 Og hun skal bortlægge sin Fængsels Klæder fra sig, og hun skal blive i dit Huus og begræde sin Fader og sin Moder en heel Maaned; og derefter maa du gaae til hende og ægte hende, og hun skal blive dig til Hustru.
  • 2 Kor 5:16 : 16 Saa at vi herefter kjende Ingen efter Kjødet; men dersom vi og have kjendt Christum efter Kjødet, kjende vi ham dog nu ikke mere (saaledes).
  • 2 Kor 6:17-7:1 : 17 Derfor gaaer ud fra dem og fraskiller eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent, og jeg vil annamme eder, 18 og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døttre, siger Herren, den Almægtige. 1 Derfor, efterdi vi have saadanne Forjættelser, I Elskelige! saa lader os rense os selv fra al Kjødets og Aandens Besmittelse og fuldende (vor) Helliggjørelse i Guds Frygt.
  • 5 Mos 33:9 : 9 den, som siger til sin Fader og til sin Moder: Jeg saae ham ikke, og han kjendte ikke sine Brødre, og vidste ikke af sine Sønner, thi de have holdt din Tale og skulle bevare din Pagt;
  • Matt 10:37 : 37 Hvo, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd, og hvo, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd.
  • Matt 19:29 : 29 Og hver, som haver forladt Huus, eller Brødre, eller Søstre, eller Fader, eller Moder, eller Hustru, eller Børn, eller Agre for mit Navns Skyld, skal faae hundrede Fold igjen og arve det evige Liv.
  • Luk 14:26 : 26 Dersom Nogen kommer til mig og hader ikke sin Fader, og Moder, og Hustru, og Børn, og Brødre, og Søstre, og tilmed sit eget Liv, han kan ikke være min Discipel.
  • 1 Mos 2:24 : 24 Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kjød.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    11 Hør, Datter! og see til og bøi dit Øre, og glem dit Folk og din Faders Huus.

    12 Saa skal Kongen faae Lyst til din Deilighed; thi han, han er din Herre, og du skal tilbede ham.

    13 Og Tyri Døttre, (som fremkomme) med Skjenk, skulle bede (ydmygeligen) for dit Ansigt, (ja) de Rige iblandt Folket.

    14 Kongens Datter er aldeles herliggjort indvortes; hendes Klæder ere af Gyldenstykker.

  • 79%

    8 Du elskede Retfærdighed og hadede Ugudelighed; derfor haver, o Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.

    9 Alle dine Klæder lugte af Myrrha og Aloe (og) Kasia, (naar du gaaer) ud af de Elfenbeens-Paladser, af (dem, som) have glædet dig.

  • 32 Mon en Jomfru glemmer sin Prydelse, (eller) en Brud sine Hovedbaand? og mit Folk haver glemt mig utallige Dage.

  • 11 I Zions Døttre! gaaer ud og beseer Kong Salomo med den Krone, som hans Moder kronede ham med paa hans Trolovelsesdag, paa hans Hjertes Glædesdag.

  • 17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;

  • 71%

    8 Min Søn! hør din Faders Tugt, og forlad ikke din Moders Lov.

    9 Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.

  • 71%

    7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:

    8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,

    9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;

  • 71%

    5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.

    6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.

  • 1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.

  • 22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.

  • 4 Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig?

  • 26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie.

  • 8 Dersom du veed det ikke, du deiligste iblandt Qvinderne! (da) gak ud paa Faarenes Fodspor, og fød dine Kid ved Hyrdernes Boliger.

  • 15 Kan og en Qvinde glemme sit diende (Barn), at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? ja, om (Nogen af) dem kan glemme dem, da vil jeg, jeg (dog) ikke glemme dig.

  • 20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?

  • 1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.

  • 20 Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøi dit Øre til mine Taler.

  • 70%

    8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.

    9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.

    10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.

  • 70%

    4 Siig til Viisdom: Du er min Søster, og Forstand skal du kalde en Kynding,

    5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

  • 16 De skulle fremføres med megen Glæde og Fryd, de skulle komme i Kongens Palads.

  • 1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,

  • 45 Du er din Moders Datter, som væmmedes ved sin Mand og sine Børn, og du er dine Søstres Søster, som væmmedes ved deres Mænd og deres Børn, eders Moder var en Hethitiske, og eders Fader en Amoriter.

  • 4 Opløft dine Øine trindt omkring og see, alle disse have forsamlet sig, de komme til dig; dine Sønner skulle komme langt fra, og dine Døttre opfostres ved Siden.

  • 9 (men) een er min Due, min Fuldkomne, hun er sin Moders Eneste, hun er reen for den, som hende fødte; (naar) Døttre see hende, (da) skulle de prise hende salig, (ja) Dronninger og Medhustruer skulle og rose hende.

  • 16 Tag Harpe, gak omkring i Staden, du forglemte Hore! leg vel paa Strængeleg, syng meget, paa det du maa ihukommes (igjen).

  • 9 Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.

  • 9 I Qvinder, (som ere saa) rolige, staaer op, hører min Røst! I Døttre, (som ere saa) trygge, vender Ørene til min Tale!

  • 11 Og nu, min Datter, frygt ikke; alt det, du siger, vil jeg gjøre dig, thi mit Folk i den ganske Stad veed, at du er en duelig Qvinde.

  • 4 Og naar en Qvinde lover Herren et Løfte og forpligter sig med en Forpligtelse i sin Faders Huus, i sin Ungdom,

  • 10 Dine Kindbeen ere liflige i Spænderne, (og) din Hals i Kjæderne.

  • 16 Men dersom han rygger dem aldeles, efterat han har hørt det, da skal han bære hendes Misgjerning.

  • 25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.

  • 5 Sid taus og gak i Mørket, du Chaldæers Datter! thi du skal ikke blive ved at kaldes en Dronning over Riger.

  • 5 Vend dine Øine om fra mig, thi de, de gjøre mig heftig; dit Haar er som en Gjedehjords, som vel trives (og kommer) fra Gilead.

  • 20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.

  • 16 Thi Kongen skal høre det, for at redde sin Tjenerinde af den Mands Haand, som vil udslette mig og min Søn tillige fra Guds Arv.

  • 8 Saa hør nu dette, du Vellystige! som boer tryggeligen, som siger i sit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig; jeg skal ikke sidde som Enke, og ei vide, (hvad det er) at vorde barnløs.

  • 2 Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg taler (en Sang), jeg haver gjort om en Konge, min Tunge er en snar Skrivers Pen.