Ordspråkene 7:26
thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange.
thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
25Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
18thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;
19alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;
10Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.
11Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
13Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham:
26Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
21Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;
3Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.
4Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd.
5Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede.
6Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
24at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
25Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
26Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
20De skulle falde midt iblandt de Ihjelslagne ved Sværd; den er given til Sværdet, slæber den hen, og alle dens Mangfoldigheder.
1Viisdommen byggede sit Huus, udhuggede sine syv Piller.
2Den slagtede sit Slagtefæ, blandede sin Viin og tilberedte sit Bord.
3Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:
4Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:
27Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.
28Ja, hun ligger paa Luur, som efter Rov, og formerer de Troløse iblandt Menneskene,
7Som en Brønd udvælder sit Vand, saa lod hun udvælde sin Ondskab; Vold og Ødelæggelse blev hørt i den, Sygdom og Slag er stedse for mit Ansigt.
8som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,
17Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
8Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
25Dine Folk skulle falde ved Sværdet, og dine Stærke i Krigen.
26Og dens Porte skulle være bedrøvede og sørge, og hun, som holder sig uskyldig, skal sidde paa Jorden.
14De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
14Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
10Du raadslog skammeligen for dit Huus, idet du forkortede mange Folk, og syndede imod din Sjæl.
10De, de blottede hendes Blusel, borttoge hendes Sønner og hendes Døttre, og ihjelsloge hende med Sværdet; og hun blev navnkundig iblandt Qvinderne, da de udførte (mine) Domme over hende.
32(men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
27Hvorledes ere de Vældige faldne, og Krigsvaaben omkomne!
5at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
22En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
10Den blev ogsaa bortført, den maatte gaae i Fængsel, dens spæde Børn bleve ogsaa knuste foran paa alle Gader, og man kastede Lod om dens ærede (Folk), og alle dens store (Mænd) bleve bundne i Lænkerne.
7Saameget som hun haver ophøiet sig selv og levet i Yppighed, saameget giver hende af Pine og Sorrig. Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som Dronning og er ikke Enke, og Sorrig skal jeg ingenlunde see,
16at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
27Imellem hendes Fødder bøiede han sig, faldt, laae; imellem hendes Fødder bøiede han sig, faldt; der, hvor han bøide sig, der faldt han (og) var fordærvet.
26Derfor skulle dens unge Karle falde paa dens Gader, og alle Krigsmændene skulle udryddes paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth.
21Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:
1(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
20Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.
4(Det skal skee) for den Hores store Horerier, (som er) deilig (og) yndig, en Mesterinde i Trolddom, som haver solgt Hedningerne formedelst sit Horeri, og Slægterne formedelst sine Trolddomme.
3Ved Siden af Portene, foran i Staden, der, hvor man indgaaer af Dørene, raaber den (høit):
23Dens Grave ere gjorte ved Siderne i Hulen, og dens Forsamling var trindt omkring dens Grav; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd, som gjorde Forskrækkelse i de Levendes Land.