Jesaia 40:31
Men de, som forvente Herren, skulle fornye (deres) Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene; de skulle løbe og ikke vansmægte, gaae og ikke blive trætte.
Men de, som forvente Herren, skulle fornye (deres) Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene; de skulle løbe og ikke vansmægte, gaae og ikke blive trætte.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28 Veed du ikke, eller haver du ikke hørt? Herren, den evige Gud, som skabte Jordens Ender, kan ikke blive træt, ei heller vansmægte, hans Forstand er urandsagelig.
29 Han giver den Trætte Kraft, og formerer dens Styrke, (som haver) ingen Kræfter.
30 De Unge skulle blive trætte og vansmægte, og de udvalgte (Mænd) skulle visseligen falde.
27 Der er ingen Træt eller Skrøbelig af det (samme Folk), der skal Ingen slumre ei heller sove, og Ingens Bælte skal løses fra hans Lænder, og Ingens Skotvinge skal sønderrives.
12 Og jeg vil bekræfte dem i Herren, og de skulle vandre frem i hans Navn, siger Herren.
11 Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge.
14 Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte, ja, bi efter Herren.
3 Styrker de afmægtige Hænder og bekræfter de snublende Knæ.
5 han, som mætter din Mund med det Gode, at du bliver ung igjen som Ørnen.
14 saa en Let skal ikke kunne flye, og den Stærke ikke bestyrke sig ved sin Kraft, og en Vældig ikke redde sit Liv.
15 Og den, som tager fat paa Buen, skal ikke staae, og den, som er let paa sine Fødder, skal ikke redde sig, og den, som rider paa Hesten, skal ikke redde sit Liv.
16 Og den, som er stærk i sit Hjerte iblandt de Vældige, den skal flye nøgen paa den samme Dag, siger Herren.
18 Og derfor skal Herren bie, at han kan benaade eder, og derfor ophøie sig, at han kan forbarme sig over eder; thi Herren er Dommens Gud; salige ere Alle, som bie efter ham.
7 De skulle løbe som de Vældige, og stige op paa Muren som Krigsmænd; og de skulle drage, hver paa sine Veie, og ikke forvende deres Stier.
4 Han skal ikke vansmægte, ei heller blive afmattet, indtil han faaer skikket Ret paa Jorden, og Øer skulle vente paa hans Lov.
15 Thi saa sagde den Herre Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Hvile og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.
16 Men I sagde: Nei, men vi ville flye paa Heste; derfor skulle I flye; og vi ville ride paa lette (Heste); derfor skulle eders Forfølgere og være lette.
19 Den Herre Herre er min Magt, og skal sætte mine Fødder som Hindernes, og lade mig træde paa mine Høie. For Sangmesteren paa mine Strængelege.
40 Thi saa sagde Herren: See, han skal flyve som Ørnen, og udbrede sine Vinger over Moab.
19 Vore Forfølgere vare lettere end Ørne under Himmelen; de forfulgte os (grummeligen) paa Bjergene, de lurede paa os i Ørken.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
17 Alle Hænder skulle synke, og alle Knæ gaae (ustadige som) Vand.
12 Thi I skulle ikke drage ud med Hast, ei heller gaae bort med Flugt; thi Herren gaaer for eders Ansigt, og Israels Gud skal slutte eders (Hær).
34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
9 Thi de Onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
13 Paa den samme Dag skulle de deilige Jomfruer og de unge Karle forsmægte af Tørst,
14 De, som ere plantede i Herrens Huus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
10 frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand.
11 See, de skulle beskjæmmes og skamme sig, alle de, (som ere) optændte imod dig; de skulle blive som Intet, og de Mænd, som trætte med dig, skulle omkomme.
10 De skulle vandre efter Herren, han skal brøle som en Løve; naar han, han skal brøle, saa skulle Børn være forfærdede og (komme) fra Havet.
8 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, (men) vor Guds Ord bestaaer evindeligen.
9 Du, som bærer Zion et (godt) Budskab, stig op paa et høit Bjerg; du, som bærer Jerusalem et (godt) Budskab, ophøi din Røst med Magt, ophøi (den, og) frygt ikke; siig til Judæ Stæder: See, eders Gud!
24 Elsker Herren, alle hans Hellige! (thi) Herren bevarer de Trofaste og betaler overflødigen den, som øver Hovmod.
26 De ere fremfarne med ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.
5 Som flyvende Fugle, saa skal den Herre Zebaoth (visseligen) beskjærme Jerusalem; idet han beskjærmer, skal han befrie (dem), idet han gaaer forbi, skal han redde dem.
12 Derfor retter de hængende Hænder og de afmægtige Knæ,
1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
2 Men for eder, som frygte mit Navn, skal opgaae Retfærdigheds Sol, og (der skal være) Lægedom under dens Vinger, og I skulle gaae ud og tage til som fedede Kalve.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.
3 Thi der er endnu Syn til den bestemte Tid, og det skal udsige, (hvad der hører) til Enden, og ikke lyve; om han tøver, bi efter ham; thi han skal visseligen komme, han skal ikke blive tilbage.
4 Og de skulle bygge de gamle øde Steder, opreise de forrige Ødelæggelser og fornye de øde Steder, (som have været) ødelagte fra Slægt til Slægt.
3 Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
12 til hvilke han sagde: Denne er Roligheden, lader den Trætte hvile, og denne er Vederqvægelsen; men de vilde ikke høre.
11 Han skal føde som en Hyrde sin Hjord, samle Lam i sin Arm og bære dem i sit Skjød, han skal lede de (Faar), som ere med Lam.
10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.
19 De skulle ikke beskjæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.
7 Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.
5 Da du løb med Fodgjængere, da gjorde de dig trætte, og hvorledes vilde du vove det med Hestene? og (om) du haver (aleneste) Tillid i Freds Land, hvorledes vil du da gjøre hos Jordanens Høihed?