Jesaja 23:4
Skam dig, Zidon! thi Havet siger, (ja) Befæstningen ved Havet, sigende: Jeg er ikke i Fødselsnød, og føder ikke, og opdrager ikke unge Karle, jeg opføder (ikke heller) Jomfruer.
Skam dig, Zidon! thi Havet siger, (ja) Befæstningen ved Havet, sigende: Jeg er ikke i Fødselsnød, og føder ikke, og opdrager ikke unge Karle, jeg opføder (ikke heller) Jomfruer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Ligesom der Rygtet (kom) om Ægypten, (saa) skal man blive bange, naar (man hører) Rygtet om Tyrus.
6Farer over til Tharsis, hyler, I Indbyggere paa Øen!
7Er denne eders glædelige Stad? dens Fødder skulle føre den bort fra dens forrige gamle Tilstand, langt bort, til at være fremmed.
8Hvo haver raadslaget dette over Tyrus, den, som kronede (Andre), hvis Kjøbmænd vare Fyrster, hvis Kræmmere vare de Herligste i Landet?
1En Byrde over Tyrus: Hyler, I Tharsis-Skibe! thi den er ødelagt, (saa der er) ikke et Huus, (og) Ingen kommer derind; fra Kithims Land aabenbares dette for dem.
2I Indbyggere paa Øen! tier, (og de Kjøbmænd) af Zidon, som fore over Havet, de, som fyldte dig,
3og hvis Indkomme var Sæden ved Sichor, den Høst ved Strømmen, (som førtes) over de store Vande; og den var Hedningernes Stabelstad.
10Far igjennem dit Land, som en Strøm, du Tharsis Datter! (der er) intet Bælte ydermere.
11Han udrakte sin Haand over Havet, bevægede Rigerne; Herren bød over Canaan, at ødelægge dens Befæstninger.
12Og han sagde: Du skal ikke blive ved ydermere at fryde dig, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! (bort) til Kithim, gjør dig rede, drag hen over, (men) du skal end ikke der have Hvile.
32Og de skulle optage et Klagemaal over dig i deres Klage, og beklage dig, (sigende:) Hvo haver været som Tyrus, som den, der er udryddet midt paa Havet?
33Der dine Markedsvarer fremkom af Havene, mættede du mange Folk; med dit Godses og din Handels Mangfoldighed gjorde du Konger rige paa Jorden.
34Paa den Tid du er sønderbrudt af Havet i de dybe Vande, er din Handel og al din Forsamling midt i dig falden.
35Alle Øernes Indbyggere forskrækkedes over dig, og deres Konger forfærdedes saare, de saae jammerligen ud i Ansigtet.
15Saa sagde den Herre Herre til Tyrus: Mon ikke Øerne skulle bæve for dit Falds Lyd, naar de Saarede jamre sig, naar de aldeles ihjelslaaes midt i dig?
16Og alle Fyrster ved Havet skulle nedstige af deres Throner, og aflægge deres Kapper, og afføre deres stukkede Klæder; de skulle iføre sig Forfærdelse, sidde paa Jorden, og forfærdes hvert Øieblik, og forskrækkes over dig.
17Og de skulle optage et Klagemaal over dig og sige til dig: Hvorledes er du omkommen, du (vel) beboede (Stad) af Havet! (det var) den berømmelige Stad, som var mægtig paa Havet, (baade) den og dens Indbyggere, som gave deres Forskrækkelse over alle dem, som boede hos dem.
18Nu skulle Øerne forfærdes paa dit Falds Dag, ja Øer, som ere i Havet, skulle forskrækkes for din Udgang.
2Og Hamath skal ogsaa grændse til den, (ligesaa) Tyrus og Zidon, enddog den var saare viis.
3Og Tyrus byggede sig en Befæstning, og sankede Sølv som Støv, og opgravet (Guld) som Dynd paa Gaderne.
4See, Herren skal fordrive den og slaae dens Magt paa Havet, og den, den skal fortæres med Ilden.
14Hyler, I Tharsis-Skibe! thi eders Befæstning er forstyrret.
15Og det skal skee paa den samme Dag, da skal Tyrus blive glemt halvfjerdsindstyve Aar, som er een Konges Dage; (men) naar halvfjerdsindstyve Aar ere tilende, skal Tyrus blive ligesom en Horevise.
16Tag Harpe, gak omkring i Staden, du forglemte Hore! leg vel paa Strængeleg, syng meget, paa det du maa ihukommes (igjen).
17Thi det skal skee, efterat halvfjerdsindstyve Aar ere tilende, da skal Herren hjemsøge Tyrus, og den skal komme til sin Horeløn igjen, og bedrive Horeri med alle Riger paa Jorden, (som ere) paa Jordens Kreds.
2Du Menneskesøn! fordi at Tyrus sagde over Jerusalem: Ha! den er sønderbrudt, (den, som var) Folkenes Porte, den er vendt om til mig; jeg vil fyldes, den er ødelagt,
3derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil (komme) over dig, Tyrus! og vil opføre mange Hedninger over dig, som Havet opstiger med sine Bølger.
4Og de skulle fordærve Murene i Tyrus og nedbryde dens Taarne, og jeg vil bortfeie dens Støv af den og gjøre den til en høi Klippe.
5Den skal vorde til at udbrede Fiskergarn paa midt i Havet, thi jeg, jeg haver talet det, siger den Herre Herre; og den skal være Hedningerne til Rov.
20Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
21Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Zidon, og spaa imod den.
22Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg (kommer) over dig, Zidon! og jeg vil herliggjøres midt udi dig; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg udfører (mine) Domme imod den og helliggjøres ved den.
2Og du Menneskesøn! optag et Klagemaal over Tyrus.
3Og du skal sige til Tyrus, som boer der, hvor Nedgangen er til Havet, som handler med Folk paa mange Øer: Saa sagde den Herre Herre: O Tyrus! du, du sagde: Jeg er fuldkommen i Deilighed.
4Dine Landemærker ere midt i Havet, dine Bygningsmænd have fuldkommet din Deilighed.
25Tharsis-Skibe, de sang om dig (for) din Handels (Skyld), ja, du var fyldt, og var saare æret midt i Havet.
26Dine Rorsmænd førte dig paa store Vande, (men) Østenvinden sønderbrød dig midt i Havet.
27Dit Gods og dine Markedsvarer, din Handel, dine Skibsfolk og dine Styrmænd, de, som færdigede det, som var brudt paa dig, og de, som dreve din Handel, og alle dine Krigsmænd, som vare midt i dig, og al din Forsamling skulle falde midt i Havene paa dit Falds Dag.
23Imod Damascus: Hamath og Arphad er beskjæmmet, thi de hørte et ondt Rygte, de ere smeltede; hos Havet er Bekymring, man kan ikke være der stille.
22og alle Konger i Tyrus, og alle Konger i Zidon, og Kongerne paa Øen, som er paa hiin Side Havet,
8Indbyggerne i Zidon og Arvad vare dine Rorsmænd; dine Vise, o Tyrus! som vare i dig, de vare dine Styrmænd.
9De Gamle fra Gebal og de Vise derudi vare i dig og færdigede det, som var brudt paa dig; alle Skibe i Havet og deres Skibsfolk vare i dig, at drive Handel med dig.
23Du, som boer paa Libanon, som gjør Rede i Cedrene, hvor skal du bede om Naade, naar Smerte kommer paa dig, Pine som hendes, der føder!
34og du skulde blive som En, der ligger midt i Havet, og som den, der ligger øverst paa Masten.
9Nu, hvorfor raaber du saare? er der ingen Konge udi dig? er din Raadgiver omkommen, fordi Smerte haver betaget dig, som hendes, der føder?
13Sebulon skal boe ved Havnen, ved Havet, og han skal være ved Skibenes Havn, og hans Side (naae) til Zidon.
4Solen skal omvendes til Mørkhed, og Maanen til Blod, førend Herrens den store og forfærdelige Dag kommer.
14Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld.
4Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig?
8Og hun forlod ikke sit Horeri, (som hun førte med sig) af Ægypten, thi de havde ligget hos hende i hendes Ungdom, og havde befølt hendes Jomfrudoms Vorter, og de havde udøst deres Horeri over hende.