Sakarja 9:2
Og Hamath skal ogsaa grændse til den, (ligesaa) Tyrus og Zidon, enddog den var saare viis.
Og Hamath skal ogsaa grændse til den, (ligesaa) Tyrus og Zidon, enddog den var saare viis.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Og Tyrus byggede sig en Befæstning, og sankede Sølv som Støv, og opgravet (Guld) som Dynd paa Gaderne.
4 See, Herren skal fordrive den og slaae dens Magt paa Havet, og den, den skal fortæres med Ilden.
8 Indbyggerne i Zidon og Arvad vare dine Rorsmænd; dine Vise, o Tyrus! som vare i dig, de vare dine Styrmænd.
9 De Gamle fra Gebal og de Vise derudi vare i dig og færdigede det, som var brudt paa dig; alle Skibe i Havet og deres Skibsfolk vare i dig, at drive Handel med dig.
22 og alle Konger i Tyrus, og alle Konger i Zidon, og Kongerne paa Øen, som er paa hiin Side Havet,
28 Og Ebron og Rehob og Hammon og Kana, indtil den store (Stad) Zidon.
29 Og Landemærket vender om mod Rama og indtil den faste Stad Tyrus; og Landemærket vender om til Hosa, og dets Udgang er ved Havet, (og strækker sig) efter Snoren til Achsib.
15 Og dette er Landets Landemærke: mod det nordre Hjørne, fra det store Hav, den Vei fra Hethlon, til man kommer til Zedad;
16 Hamath, Berotha, Sibraim, som er imellem Damasci Landemærke og imellem Hamaths Landemærke, Hazer-Thikon, som (naaer) til Havrans Landemærke.
17 Og Landemærket fra Havet skal være Hazar-Enon, Damasci Landemærke, og Zaphon mod Norden, og Hamaths Landemærke; og (det er) det nordre Hjørne.
1 Herrens Ords Byrde: I Chadrachs Land og Damascus (skal) hans Hvile (være); thi Herren haver et Øie over Menneskene, ligesom over alle Israels Stammer.
1 En Byrde over Tyrus: Hyler, I Tharsis-Skibe! thi den er ødelagt, (saa der er) ikke et Huus, (og) Ingen kommer derind; fra Kithims Land aabenbares dette for dem.
2 I Indbyggere paa Øen! tier, (og de Kjøbmænd) af Zidon, som fore over Havet, de, som fyldte dig,
3 og hvis Indkomme var Sæden ved Sichor, den Høst ved Strømmen, (som førtes) over de store Vande; og den var Hedningernes Stabelstad.
4 Skam dig, Zidon! thi Havet siger, (ja) Befæstningen ved Havet, sigende: Jeg er ikke i Fødselsnød, og føder ikke, og opdrager ikke unge Karle, jeg opføder (ikke heller) Jomfruer.
5 Ligesom der Rygtet (kom) om Ægypten, (saa) skal man blive bange, naar (man hører) Rygtet om Tyrus.
2 Og du Menneskesøn! optag et Klagemaal over Tyrus.
3 Og du skal sige til Tyrus, som boer der, hvor Nedgangen er til Havet, som handler med Folk paa mange Øer: Saa sagde den Herre Herre: O Tyrus! du, du sagde: Jeg er fuldkommen i Deilighed.
4 Dine Landemærker ere midt i Havet, dine Bygningsmænd have fuldkommet din Deilighed.
7 Er denne eders glædelige Stad? dens Fødder skulle føre den bort fra dens forrige gamle Tilstand, langt bort, til at være fremmed.
8 Hvo haver raadslaget dette over Tyrus, den, som kronede (Andre), hvis Kjøbmænd vare Fyrster, hvis Kræmmere vare de Herligste i Landet?
9 Er ikke Chalno som Charchemis? er ikke Hamath som Arphad? er ikke Samaria som Damascus?
9 Saa sagde Herren: For tre Tyri Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de overantvordede (mit Folk) med en fuldkommen Bortførelse til Edom, og de kom ikke Brødres Pagt ihu.
10 Derfor vil jeg sende en Ild paa Tyri Muur, og den skal fortære dens Paladser.
20 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
21 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Zidon, og spaa imod den.
22 Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg (kommer) over dig, Zidon! og jeg vil herliggjøres midt udi dig; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg udfører (mine) Domme imod den og helliggjøres ved den.
2 Gaaer forbi Calne og seer, og gaaer derfra til Hamath, den store (Stad), og drager ned til Philisternes Gath; mon (de ikke vare) bedre end disse Riger? mon deres Landemærke ikke var større end eders Landemærke?
2 Du Menneskesøn! fordi at Tyrus sagde over Jerusalem: Ha! den er sønderbrudt, (den, som var) Folkenes Porte, den er vendt om til mig; jeg vil fyldes, den er ødelagt,
3 derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil (komme) over dig, Tyrus! og vil opføre mange Hedninger over dig, som Havet opstiger med sine Bølger.
4 Og de skulle fordærve Murene i Tyrus og nedbryde dens Taarne, og jeg vil bortfeie dens Støv af den og gjøre den til en høi Klippe.
8 Fra det Bjerg Hor skulle I sætte Grændse, indtil man kommer til Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad.
3 (nemlig) fem Philisters Fyrster, og alle Cananiterne og Zidonierne og Heviterne, som boede ved Libanons Bjerg, fra det Bjerg Baal-Hermon, indtil man kommer til Hamath.
9 Og Folket altsammen, det skal fornemme (det), Ephraim og Indbyggerne i Samaria, thi de sige af Hovmodighed og stort Mod:
23 Imod Damascus: Hamath og Arphad er beskjæmmet, thi de hørte et ondt Rygte, de ere smeltede; hos Havet er Bekymring, man kan ikke være der stille.
9 Og der Thou, Kongen af Hamath, hørte, at David havde slaget al Hadad-Esers, Kongen af Zobas, Hær,
13 Sebulon skal boe ved Havnen, ved Havet, og han skal være ved Skibenes Havn, og hans Side (naae) til Zidon.
13 Jeg haver og seet denne Viisdom under Solen, og den (syntes) stor for mig:
14 Der var en liden Stad, og faa Folk i den, og der kom en mægtig Konge imod den og omringede den og byggede store Bolværker om den;
32 Og de skulle optage et Klagemaal over dig i deres Klage, og beklage dig, (sigende:) Hvo haver været som Tyrus, som den, der er udryddet midt paa Havet?
33 Der dine Markedsvarer fremkom af Havene, mættede du mange Folk; med dit Godses og din Handels Mangfoldighed gjorde du Konger rige paa Jorden.
12 Og han sagde: Du skal ikke blive ved ydermere at fryde dig, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! (bort) til Kithim, gjør dig rede, drag hen over, (men) du skal end ikke der have Hvile.
13 fordi han sagde: Jeg haver gjort det ved min Haands Kraft og ved min Viisdom, thi jeg var forstandig, og jeg haver borttaget Folkenes Landemærker og røvet deres Forraad og nedkastet Indbyggere, som den Mægtige.
3 Derefter drog Salomo til Hamath-Zoba og fik Overhaand over den.
13 Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arphad og Kongen af Sepharvaims Stad, Hena og Ivva?
4 Solen skal omvendes til Mørkhed, og Maanen til Blod, førend Herrens den store og forfærdelige Dag kommer.
16 og Arvaditer og Zemariter og Hamathiter.
3 Og send dem til Kongen i Edom, og til Kongen i Moab, og til Aminons Børns Konge, og til Kongen i Tyrus, og til Kongen i Zidon, ved de Buds Haand, som ere komne til Jerusalem, til Zedekias, Judæ Konge.
9 Der Thoi, Kongen af Hamath, hørte, at David havde slaget al Hadad-Esers Hær,
9 De Vise ere beskjæmmede, forskrækkede og fangne; see, de forkastede Herrens Ord, hvad for Viisdom skulde de da have?