Jesaja 23:5
Ligesom der Rygtet (kom) om Ægypten, (saa) skal man blive bange, naar (man hører) Rygtet om Tyrus.
Ligesom der Rygtet (kom) om Ægypten, (saa) skal man blive bange, naar (man hører) Rygtet om Tyrus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 En Byrde over Tyrus: Hyler, I Tharsis-Skibe! thi den er ødelagt, (saa der er) ikke et Huus, (og) Ingen kommer derind; fra Kithims Land aabenbares dette for dem.
2 I Indbyggere paa Øen! tier, (og de Kjøbmænd) af Zidon, som fore over Havet, de, som fyldte dig,
3 og hvis Indkomme var Sæden ved Sichor, den Høst ved Strømmen, (som førtes) over de store Vande; og den var Hedningernes Stabelstad.
4 Skam dig, Zidon! thi Havet siger, (ja) Befæstningen ved Havet, sigende: Jeg er ikke i Fødselsnød, og føder ikke, og opdrager ikke unge Karle, jeg opføder (ikke heller) Jomfruer.
30 Og de skulle lade deres Røst høre over dig og raabe bitterligen, og de skulle opkaste Støv paa deres Hoveder, de skulle velte sig i Asken.
31 Og de skulle gjøre sig heel skaldede over dig, og ombinde Sække, og græde over dig med en beskeligen (bedrøvet) Sjæl, med en bitter Hylen.
32 Og de skulle optage et Klagemaal over dig i deres Klage, og beklage dig, (sigende:) Hvo haver været som Tyrus, som den, der er udryddet midt paa Havet?
33 Der dine Markedsvarer fremkom af Havene, mættede du mange Folk; med dit Godses og din Handels Mangfoldighed gjorde du Konger rige paa Jorden.
34 Paa den Tid du er sønderbrudt af Havet i de dybe Vande, er din Handel og al din Forsamling midt i dig falden.
35 Alle Øernes Indbyggere forskrækkedes over dig, og deres Konger forfærdedes saare, de saae jammerligen ud i Ansigtet.
6 Farer over til Tharsis, hyler, I Indbyggere paa Øen!
7 Er denne eders glædelige Stad? dens Fødder skulle føre den bort fra dens forrige gamle Tilstand, langt bort, til at være fremmed.
8 Hvo haver raadslaget dette over Tyrus, den, som kronede (Andre), hvis Kjøbmænd vare Fyrster, hvis Kræmmere vare de Herligste i Landet?
15 Saa sagde den Herre Herre til Tyrus: Mon ikke Øerne skulle bæve for dit Falds Lyd, naar de Saarede jamre sig, naar de aldeles ihjelslaaes midt i dig?
16 Og alle Fyrster ved Havet skulle nedstige af deres Throner, og aflægge deres Kapper, og afføre deres stukkede Klæder; de skulle iføre sig Forfærdelse, sidde paa Jorden, og forfærdes hvert Øieblik, og forskrækkes over dig.
17 Og de skulle optage et Klagemaal over dig og sige til dig: Hvorledes er du omkommen, du (vel) beboede (Stad) af Havet! (det var) den berømmelige Stad, som var mægtig paa Havet, (baade) den og dens Indbyggere, som gave deres Forskrækkelse over alle dem, som boede hos dem.
18 Nu skulle Øerne forfærdes paa dit Falds Dag, ja Øer, som ere i Havet, skulle forskrækkes for din Udgang.
14 Hyler, I Tharsis-Skibe! thi eders Befæstning er forstyrret.
15 Og det skal skee paa den samme Dag, da skal Tyrus blive glemt halvfjerdsindstyve Aar, som er een Konges Dage; (men) naar halvfjerdsindstyve Aar ere tilende, skal Tyrus blive ligesom en Horevise.
16 Tag Harpe, gak omkring i Staden, du forglemte Hore! leg vel paa Strængeleg, syng meget, paa det du maa ihukommes (igjen).
17 Thi det skal skee, efterat halvfjerdsindstyve Aar ere tilende, da skal Herren hjemsøge Tyrus, og den skal komme til sin Horeløn igjen, og bedrive Horeri med alle Riger paa Jorden, (som ere) paa Jordens Kreds.
2 Og du Menneskesøn! optag et Klagemaal over Tyrus.
3 Og du skal sige til Tyrus, som boer der, hvor Nedgangen er til Havet, som handler med Folk paa mange Øer: Saa sagde den Herre Herre: O Tyrus! du, du sagde: Jeg er fuldkommen i Deilighed.
4 Dine Landemærker ere midt i Havet, dine Bygningsmænd have fuldkommet din Deilighed.
2 Du Menneskesøn! fordi at Tyrus sagde over Jerusalem: Ha! den er sønderbrudt, (den, som var) Folkenes Porte, den er vendt om til mig; jeg vil fyldes, den er ødelagt,
3 derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil (komme) over dig, Tyrus! og vil opføre mange Hedninger over dig, som Havet opstiger med sine Bølger.
4 Og de skulle fordærve Murene i Tyrus og nedbryde dens Taarne, og jeg vil bortfeie dens Støv af den og gjøre den til en høi Klippe.
5 Den skal vorde til at udbrede Fiskergarn paa midt i Havet, thi jeg, jeg haver talet det, siger den Herre Herre; og den skal være Hedningerne til Rov.
10 Far igjennem dit Land, som en Strøm, du Tharsis Datter! (der er) intet Bælte ydermere.
12 Og han sagde: Du skal ikke blive ved ydermere at fryde dig, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! (bort) til Kithim, gjør dig rede, drag hen over, (men) du skal end ikke der have Hvile.
23 Imod Damascus: Hamath og Arphad er beskjæmmet, thi de hørte et ondt Rygte, de ere smeltede; hos Havet er Bekymring, man kan ikke være der stille.
9 Saa sagde Herren: For tre Tyri Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de overantvordede (mit Folk) med en fuldkommen Bortførelse til Edom, og de kom ikke Brødres Pagt ihu.
10 Derfor vil jeg sende en Ild paa Tyri Muur, og den skal fortære dens Paladser.
22 og alle Konger i Tyrus, og alle Konger i Zidon, og Kongerne paa Øen, som er paa hiin Side Havet,
2 Og Hamath skal ogsaa grændse til den, (ligesaa) Tyrus og Zidon, enddog den var saare viis.
3 Og Tyrus byggede sig en Befæstning, og sankede Sølv som Støv, og opgravet (Guld) som Dynd paa Gaderne.
4 See, Herren skal fordrive den og slaae dens Magt paa Havet, og den, den skal fortæres med Ilden.
9 Paa den samme Dag skal udgaae Bud for mit Ansigt i Skibene til at forfærde Morland, (som er saa) trygt, og der skal være en Forfærdelse iblandt dem som paa Ægypti Dag, thi see, den kommer.
23 Du, som boer paa Libanon, som gjør Rede i Cedrene, hvor skal du bede om Naade, naar Smerte kommer paa dig, Pine som hendes, der føder!
4 Og der skal komme et Sværd i Ægypten, og der skal være en Forfærdelse over Morland, naar de Ihjelslagne falde i Ægypten; og de skulle tage dens meget (Gods), og dens Grundvolde skulle nedbrydes.
25 Tharsis-Skibe, de sang om dig (for) din Handels (Skyld), ja, du var fyldt, og var saare æret midt i Havet.
26 Dine Rorsmænd førte dig paa store Vande, (men) Østenvinden sønderbrød dig midt i Havet.
5 Og de skulle forskrækkes og beskjæmmes formedelst Morland, som de saae til, og formedelst Ægypten, (som var) deres Ære.
7 Dit Seil var af stukket (kosteligt) Linned fra Ægypten, at det skulde være paa din Mast; blaafarvet Tøi og Purpur fra Elisas Øer bedækkede dig.
8 Indbyggerne i Zidon og Arvad vare dine Rorsmænd; dine Vise, o Tyrus! som vare i dig, de vare dine Styrmænd.
9 De Gamle fra Gebal og de Vise derudi vare i dig og færdigede det, som var brudt paa dig; alle Skibe i Havet og deres Skibsfolk vare i dig, at drive Handel med dig.
12 Hedningerne hørte din Skam, og dit Klagemaal fyldte Landet; thi de stødte sig, en Vældig paa en Vældig, de faldt begge tillige.
24 Vi have hørt Rygte derom, vore Hænder ere nedsjunkne; Angest haver betaget os, (ja) Smerte, som hendes, der føder.
43 Kongen af Babel hørte deres Rygte, og hans Hænder sank; Angest betog ham, (ja) Smerte som hendes, der føder.
6 Som de saae, saa forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede.