Johannes 17:5
Herliggjør du mig og nu, Fader! hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
Herliggjør du mig og nu, Fader! hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Ligesom du haver sendt mig til Verden, saa haver og jeg sendt dem til Verden.
19 Og jeg helliger mig selv for dem, paa det de skulle ogsaa være helligede i Sandheden.
20 Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som formedelst deres Ord skulle troe paa mig;
21 paa det de maae alle være Eet, ligesom du, Fader! i mig og jeg i dig, at de og skulle være Eet i os, at Verden kan troe, at du haver udsendt mig.
22 Og jeg haver givet dem den Herlighed, som du haver givet mig, paa det de skulle være Eet, ligesom vi ere Eet,
23 jeg i dem, og du i mig, paa det de skulle være fuldkommede til Eet, og at Verden kan kjende, at du haver udsendt mig og haver elsket dem, ligesom du haver elsket mig.
24 Fader! jeg vil, at de, som du haver givet mig, skulle og være hos mig, hvor jeg er, at de maae see min Herlighed, som du haver givet mig; thi du haver elsket mig, førend Verdens Grundvold blev lagt.
25 Retfærdige Fader! Verden kjendte dig og ikke, men jeg kjender dig, og disse have erkjendt, at du haver udsendt mig.
26 Og jeg kundgjorde dem dit Navn og vil kundgjøre dem det, paa det at den Kjærlighed, med hvilken du elsker mig, skal være i dem, og jeg i dem.
1 Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig;
2 ligesom du haver givet ham Magt over alt Kjød, paa det at han maa give alle dem, som du haver givet ham, et evigt Liv.
3 Men dette er det evige Liv, at de kjende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesum Christum.
4 Jeg haver forherliget dig paa Jorden; jeg haver fuldkommet den Gjerning, som du haver givet mig, at jeg skulde gjøre.
6 Jeg aabenbarede dit Navn for de Mennesker, hvilke du haver givet mig af Verden; de vare dine, og du haver givet mig dem, og de have bevaret dit Ord.
7 Nu vide de, at alt det, som du haver givet mig, er af dig.
8 Thi de Ord, som du haver givet mig, haver jeg givet dem; og de have annammet dem og erkjendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du haver udsendt mig.
9 Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du haver givet mig, thi de ere dine.
10 Og alt det, som mit er, det er dit, og det, som dit er, det er mit; og jeg er herliggjort i dem.
11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilke du haver givet mig, at de maae være Eet, ligesom vi.
12 Da jeg var hos dem i Verden, bevarede jeg dem i dit Navn; dem, som du haver givet mig, vogtede jeg, og Ingen blev fortabt af dem, uden det Fortabelsens Barn, paa det at Skriften skulde fuldkommes.
13 Men nu kommer jeg til dig, og disse Ting taler jeg i Verden, for at de skulle have min Glæde fuldkommen i sig.
14 Jeg haver givet dem dit Ord, og Verden haver hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
31 Der han da var udgangen, sagde Jesus: Nu er Menneskens Søn herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
32 Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud og herliggjøre ham i sig selv, og han skal snart herliggjøre ham.
28 Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
27 thi Faderen selv elsker eder, efterdi I have elsket mig og troet, at jeg er udgangen fra Gud.
28 Jeg udgik fra Faderen og kom til Verden; jeg forlader Verden igjen og gaaer til Faderen.
54 Jesus svarede: Dersom jeg ærer mig selv, er min Ære Intet; min Fader er den, som giver mig Ære, om hvem I sige, at han er eders Gud.
35 Han var et brændende og skinnende Lys; men I vilde til en Tid fryde eder i hans Lys.
36 Men jeg haver større Vidnesbyrd end Johannis (Vidnesbyrd); thi de Gjerninger, som Faderen haver givet mig at fuldkomme, disse Gjerninger, som jeg gjør, vidne om mig, at Faderen haver udsendt mig.
37 Og Faderen, som haver udsendt mig, haver selv vidnet om mig; I have aldrig hverken hørt hans Røst, eller seet hans Skikkelse.
17 Thi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Røst skede til ham fra den majestætiske Herlighed: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvem jeg haver Velbehag.
30 Jeg og Faderen vi ere Eet.
28 I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaaer bort og kommer til eder (igjen); dersom I havde mig kjær, da glædede I eder over, at jeg sagde: Jeg gaaer til Faderen; thi min Fader er større end jeg.
17 Men Jesus svarede dem: Min Fader arbeider indtil nu, og jeg arbeider.
15 Alt, hvad Faderen haver, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af Mit og forkynde eder.
16 Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen.
16 De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
7 Havde I kjendt mig, da havde I og kjendt min Fader; og fra nu af kjende I ham og have seet ham.
15 Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: Det var denne, om hvilken jeg sagde: Den, som kommer efter mig, haver været før mig; thi han var førend jeg.
3 da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænderne, og at han udkom fra Gud og gik hen til Gud,
23 paa det at Alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Hvo, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som ham udsendte.
31 men paa det Verden skal kjende, at jeg elsker Faderen, og ligesom Faderen haver befalet mig, saa gjør jeg. Staaer op, lader os gaae herfra.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, paa det at jeg skal tage det igjen.
56 Abraham, eders Fader, frydede sig, at han skulde see min Dag; og han saae den og glædede sig.
9 Jesus siger til ham: Saa lang en Tid er jeg hos eder, og du haver ikke kjendt mig, Philippus? Hvo mig haver seet, haver seet Faderen; og hvorledes siger du da: Viis os Faderen?
10 Troer du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg taler til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gjør Gjerningerne.
20 Paa den Dag skulle I kjende, at jeg er i min Fader, og I udi mig, og jeg i eder.
25 Dette haver jeg talet til eder, medens jeg blev hos eder.
28 Derfor sagde Jesus til dem: Naar I faae ophøiet Menneskens Søn, da skulle I kjende, at jeg er (den, jeg er), og at jeg gjør Intet af mig selv, men som min Fader haver lært mig, saaledes taler jeg.