2 Peters brev 3:5
Thi de ville ikke vide dette, at ved Guds Ord bleve Himlene fordum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand;
Thi de ville ikke vide dette, at ved Guds Ord bleve Himlene fordum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik.
7 Men Himlene og Jorden, som nu ere, opbevares ved det samme Ord til Ilden, bevarede til Dommens og de ugudelige Menneskers Fordærvelses Dag.
8 Men dette Ene bør I ikke være uvidende om, I Elskelige! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag.
4 og sige: Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse? Thi fra den (Dag), Fædrene ere hensovede, forblive alle Ting saaledes, som fra Skabningens Begyndelse.
3 Ved Tro forstaae vi, at Verden er bleven beredt ved Guds Ord, saa at de Ting, som sees, ere blevne til af dem, der ikke vare tilsyne.
6 Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand.
7 Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning, og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skede saa.
1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.
2 Og Jorden var øde og tom, og der var mørkt ovenover Afgrunden, og Guds Aand svævede ovenover Vandene.
3 Og Gud sagde: Vorde Lys; og der blev Lys.
4 Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen,
20 som fordum vare gjenstridige, der Guds Langmodighed ventede i Noæ Dage, da Arken byggedes, i hvilken faa, nemlig otte, Sjæle bleve frelste i Vand,
2 Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser, og Regnen af Himmelen opholdtes.
3 Og Vandet vendte tilbage af Jorden, gaaende frem og tilbage; og Vandet formindskedes, efterat hundrede og halvtredsindstyve Dage vare forløbne.
9 Og Gud sagde: Vandene under Himlene forsamles til eet Sted, at det Tørre sees; og det skede saa.
10 Og Gud kaldte det Tørre Jord, og Vandenes Forsamling kaldte han Hav; og Gud saae, at det var godt.
5 og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Noah, Retfærdigheds Prædiker, selv ottende, der han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden,
19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
20 Ved hans Kundskab ere Afgrundene adskilte, og (ved den) dryppe Skyer med Dug.
20 thi hans usynlige Væsen, (det er) hans evige Kraft og Guddommelighed, beskues fra Verdens Skabelse af, da de forstaaes af Gjerningerne, saa at de have ingen Undskyldning.
16 som have faaet Rynker, førend det var deres Tid, en Flod er udøst over deres Grundvold,
17 Da blev Floden fyrretyve Dage over Jorden; og Vandet formeredes og opløftede Arken, og den ophævedes over Jorden.
18 Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød ovenpaa Vandet.
19 Og Vandet fik Overhaand saare meget over Jorden; og alle høie Bjerge bleve skjulte, som vare under den ganske Himmel.
20 Femten Alen fra oventil fik Vandet Overhaand, og Bjergene bleve skjulte
23 Jeg saae Landet, og see, det var øde og tomt; og (jeg saae) til Himlene, og deres Lys (var der) ikke.
10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv om Natten, paa hvilken Himlene skulle forgaae med stort Bulder, men Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og Alt, hvad der er paa den, skal opbrændes.
11 Efterdi da alt dette opløses, hvorledes bør det eder da at være? I helligt Levnet og Gudfrygtigheds Øvelse
12 bør I vente og stunde efter Guds Dags Tilkommelse, paa hvilken Himlene skulle antændes og opløses, og Elementerne komme i Brand og smeltes.
10 Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,
6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.
7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
10 Og det skede paa den syvende Dag, da vare Flodens Vande over Jorden.
12 Og der var Regn paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
25 Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter.
2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
6 Og der opgik en Damp af Jorden og vandede al Jordens Overdeel.
5 Men jeg vil paaminde eder, skjøndt I fuldt vel vide det, at Herren, der han havde frelst Folket af Ægypti Land, dog sidenefter ødelagde dem, som ikke troede.
17 Thi see, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og de første skulle ikke ihukommes, ei heller opkomme i (Nogens) Hjerte.
6 Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene.
24 Og Vandet havde Overhaand over Jorden hundrede og halvtredsindstyve Dage.
15 Og de skulle være til Lys i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden; og det skede saa.
5 De Døde bæve under Vandene, og de, som boe deri.
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
4 Der udbryder en Bæk hos dem, som der boe, at man ikke tænker at gaae (der); (Vandene) tage af, (at de) ikke (ere længer) hos Menneskene, (og) fare hid og did.
30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.
28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,
7 Formedelst Tro var det, at Noah, advaret af Gud om det, som endnu ikke saaes, frygtede Gud og beredte Arken til sit Huses Frelse; ved den fordømte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden af Troen.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,