2 Peters brev 3:4
og sige: Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse? Thi fra den (Dag), Fædrene ere hensovede, forblive alle Ting saaledes, som fra Skabningens Begyndelse.
og sige: Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse? Thi fra den (Dag), Fædrene ere hensovede, forblive alle Ting saaledes, som fra Skabningens Begyndelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 at I skulle komme de Ord ihu, som forud ere sagte af de hellige Propheter, og vort Bud, (vi, som ere) Herrens og Frelserens Apostler.
3 Vider da først dette, at i de sidste Dage skulle der komme Bespottere, som vandre efter deres egne Lyster
5 Thi de ville ikke vide dette, at ved Guds Ord bleve Himlene fordum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand;
6 hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik.
7 Men Himlene og Jorden, som nu ere, opbevares ved det samme Ord til Ilden, bevarede til Dommens og de ugudelige Menneskers Fordærvelses Dag.
8 Men dette Ene bør I ikke være uvidende om, I Elskelige! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag.
9 Herren forhaler ikke Forjættelsen, — saaledes som Nogle agte det for en Forhaling — men haver Langmodighed med os, idet han ikke vil, at Nogen skal fortabes, men at Alle skulle komme til Omvendelse.
10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv om Natten, paa hvilken Himlene skulle forgaae med stort Bulder, men Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og Alt, hvad der er paa den, skal opbrændes.
11 Efterdi da alt dette opløses, hvorledes bør det eder da at være? I helligt Levnet og Gudfrygtigheds Øvelse
12 bør I vente og stunde efter Guds Dags Tilkommelse, paa hvilken Himlene skulle antændes og opløses, og Elementerne komme i Brand og smeltes.
13 Men vi forvente efter hans Forjættelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed boer.
14 Derfor, I Elskelige! efterdi I forvente dette, saa beflitter eder paa at findes ubesmittede og ustraffelige for ham i Fred,
17 Men I, Elskelige! kommer de Ord ihu, som forud ere talede af vor Herres Jesu Christi Apostler;
18 thi de sagde eder, at i den sidste Tid skulde der være Bespottere, som vandre efter deres Ugudeligheds Lyster.
9 Hvad som var, det Samme skal vorde, og hvad som er skeet, det Samme skal skee, og der er slet intet Nyt under Solen.
10 Er der Noget, om hvilket man kan sige: See, dette er Nyt? det var allerede i de forrige Tider, som have været før os.
4 En Slægt gaaer, og en (anden) kommer, men Jorden staaer evindelig.
12 (saa) ligger og et Menneske og opstaaer ikke; indtil Himlene ere ikke (mere), opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.
37 Men ligesom Noæ Dage vare, saa skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
1 Men viid dette, at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider være at forvente.
4 Thi nogle Mennesker have indsneget sig, om hvilke fordum denne Dom er forud skreven: (De ere) Ugudelige, som misbruge vor Guds Naade til Uteerlighed og fornegte den eneste Hersker, Gud, og vor Herre Jesum Christum.
3 Thi vi indgaae til Hvilen, vi, som troe, efter hvad han haver sagt: Saa svoer jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile; nemlig efterat Gjerningerne ved Verdens Skabelse vare fuldendte.
4 Thi saaledes haver han et Sted sagt om den syvende Dag: Og Gud hvilede paa den syvende Dag fra alle sine Gjerninger.
5 Og paa dette Sted atter: Sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile.
6 Efterdi det altsaa er tilbage, at Nogle skulle indgaae til den, og de, hvem Forjættelsen først var forkyndt, ikke kom ind formedelst Vantro,
15 Thi dette sige vi eder som Herrens Ord, at vi, som leve, som overblive til Herrens Tilkommelse, vi skulle ikke komme forud for de Hensovede.
3 Ved Tro forstaae vi, at Verden er bleven beredt ved Guds Ord, saa at de Ting, som sees, ere blevne til af dem, der ikke vare tilsyne.
10 Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
11 De skulle forgaae, men du bliver ved, og de skulle alle blive gamle som et Klædebon;
34 Sandelig siger jeg eder: Denne Slægt skal ikke forgaae, førend dette skeer altsammen.
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.
17 Derfor, I Elskelige! efterdi I vide det forud, vogter eder, at I ikke lade eder henrive med af de Ryggesløses Vildfarelse og falde fra eders egen Fasthed.
39 og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
5 Eders Fædre, hvor ere de? og Propheterne, mon de kunde leve til evig (Tid)?
4 Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen,
16 Thi vi have ikke fulgt kløgtige Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Christi Kraft og Tilkommelse, men vi have selv været Øienvidner til hans Majestæt.
18 idet vi ikke have de synlige Ting for Øie, men de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige evige.
3 Lader Ingen bedrage eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme og det Syndens Menneske aabenbares, Fordærvelsens Søn,
25 Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter.
30 Sandelig siger jeg eder: Denne Slægt skal ingenlunde forgaae, førend disse Ting skee allesammen.
31 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae.
32 Sandelig siger jeg eder, at denne Slægt skal ikke forgaae, førend det skeer altsammen.
4 Thi tusinde Aar ere for dine Øine som den Dag igaar, naar den er forbigangen, og (som) en Nattevagt.
21 Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)?
19 Thi Skabningens Længsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse;
15 Det, som haver været, har allerede været, og det, som skal skee, har allerede været, og Gud søger det, som er fordrevet.
26 Og som det skede i Noæ Dage, saaledes skal det og skee i Menneskens Søns Dage.
1 Efterat Gud fordum havde talet mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Propheterne, saa haver han i disse sidste Dage talet til os ved Sønnen,
37 Thi der er endnu kun en saare liden Stund, indtil den kommer, der skal komme, og han skal ikke tøve.